Ændringer af Bygningsreglementet
Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar, hvor vi udtrykker en klar holdning om, at Bygningsreglementets regler omkring bygningers energimæssige ydeevne bør være ens for alle forsyningsformer. Derudover stiller vi spørgsmål ved, om der i energirammen er ligestilling mellem lokal og ekstern produktion af vedvarende energi. Læs hele høringssvaret her.
Sendt til: Trafik-, bygge-, og boligstyrelsen
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dansk Fjernvarme vil som indledning anerkende, at Trafik-, bygge-, og boligstyrelsen har en vanskelig opgave ift. at følge kravene om energirammen, herunder brugen af primærenergifaktorer, som EU-direktivet beskriver, og på samme tid sikre en fornuftig balance mellem de forskellige forsyningsformer og bygningstyper.
Dansk Fjernvarme ønsker, at lovgivningen og Bygningsreglementet giver incitament til den forsyningsform, som i det konkrete tilfælde er den samfundsøkonomiske og systemmæssige bedste løsning.
Fjernvarmesystemerne har nogle samfunds- og systemmæssige fordele, der kan være med til at sikre udviklingen af et klimavenligt og fleksibelt energisystem. Fjernvarmesystemet har en tidsfleksibilitet i kraft af varmelagre, der i kombination med store varmepumper kan udnytte den fluktuerende elektricitet fra vedvarende energikilder meget bedre, end individuelle varmepumper. Endvidere kan fjernvarmesystemet nyttiggøre overskudsvarmen fra f.eks. industri og datacentre, hvilket er et vigtigt bidrag ift. at nå et CO2-neutralt samfund.
I de tilfælde, hvor fjernvarme er den samfunds- og systemmæssige, bedste løsning, mener Dansk Fjernvarme, at det er uhensigtsmæssigt, hvis Bygningsreglementet gør det besværligere (og dermed også mere omkostningsfuldt) at vælge fjernvarme, fordi det er sværere at leve op til kravene i bygningsreglementet.
Generelt ang. bygningsreglementets kravniveau til bygningers energimæssige ydeevne
Dansk Fjernvarme mener ikke, at det er samfunds- og privatøkonomisk rentabelt at øge kravene til klimaskærmen i nye bygninger yderligere ud over BR15 kravet. Med opdateringen af primærenergifaktoren på fjernvarme fra 0,8 til 0,85, er Dansk Fjernvarme derfor betænkelige ved, om det kan betyde, at det bliver sværere for bygninger med fjernvarme at overholde energirammen i Bygningsreglementet.
Dansk Fjernvarme er opmærksom på, at bygningens elforbrug (til pumper, ventilation mm.) kommer til at trække den modsatte vej, og derfor vil modvirke ændringen af fjernvarmefaktoren.
Dansk Fjernvarme har ikke mulighed for at afgøre, om de to ændringer ophæver hinanden. Dansk Fjernvarme er endvidere blevet gjort opmærksom på, at der er foretaget ændringer af beregningskernen i BE18. Dansk Fjernvarme har ligeledes ikke haft mulighed for at undersøge betydningen af dette for bygninger med fjernvarme.
Dansk Fjernvarme håber derfor, at Trafik-, bygge og boligstyrelsen har sikret sig, at kravet til bygninger med fjernvarme ikke skærpes i praksis som konsekvens af ændringerne.
Om balancen mellem fjernvarme og varmepumper
Med ændringerne af primærenergifaktorerne bliver det umiddelbart betydeligt lettere for bygninger med individuel varmepumpe at overholde energirammen. For at modvirke dette, lægges der op til en ændring af kravet til dimensionerende transmissionstab, for at sikre, at bygninger med varmepumpe bygges med en klimaskærm svarende til andre forsyningsformer.
Dansk Fjernvarme mener, at intentionen om at sikre et ens niveau for kravene ved forskellige forsyningsformer er rigtig og nødvendig.
Dansk Fjernvarme har ikke inden høringsfristen haft mulighed for selv at undersøge/analysere, om ændringen af kravet til dimensionerende transmissionstab i praksis vil betyde, at der stilles ens krav til nye bygninger med forskellige forsyningsformer.
Under alle omstændigheder vil ændringerne betyde, at en bygning med fjernvarme skal overholde både energirammen og den nye ramme for dimensionerende transmissionstab. Såfremt energirammen i praksis stiller højere krav end det dimensionerende transmissionstab, vil det give ulige vilkår for bygninger med hhv. fjernvarme og varmepumpe.
Regeringens energiudspil lægger op til, at tilslutnings- og forblivelsespligterne på fjernvarme skal afvikles. Det vil betyde, at Danmarks varmeplanlægning blive overladt til de tekniske og økonomiske incitamenter, som bygherrerne og arkitekterne tager beslutninger ud fra.
Hvis opvarmning med fjernvarme set i forhold til varmepumpe kræver en yderligere investering i isolering, bedre vinduer eller solceller på taget for at overholde bygningsreglementet, vil dette give et incitament til at fravælge fjernvarme – selv i situationer, hvor fjernvarmen vil være den samfundsøkonomiske og systemmæssige bedste løsning.
Dansk Fjernvarme mener derfor, at der i bygningsreglementet skal være lige vilkår uafhængigt af, hvilken forsyningsform man vælger.
Køling og fjernkøling
Dansk Fjernvarme er blevet gjort opmærksom på, at der er usikkerhed omkring tolkningen af reglerne for, hvordan køling og fjernkøling indgår i energirammeberegningen.
Det er Dansk Fjernvarmes holdning, at bygningsreglementet ligesom med opvarmningsform bør give bygningsejeren incitament til at vælge den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning for køling i det konkrete tilfælde. I det mindste bør kravene og beregningsmetoderne være neutrale i forhold til, om der vælges en kollektiv løsning eller en individuel løsning på matriklen.
Dansk Fjernvarmes anbefaling
Dansk Fjernvarme mener grundlæggende, at bygningsreglementet bør stille krav til bygningers energimæssige ydeevne (transmissionstab, komponentkrav til ventilation mm.), uafhængig af energiforsyning. Det vil betyde, at alle bygninger vil opføres efter de samme krav.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at der i praksis er forskellige krav for bygninger med forskellige forsyningstyper. Dette kan potentielt også giver problemer, hvis man ønsker at skifte varmeforsyning i et område, hvor bygningerne er dimensioneret ift. en anden energitype.
Dansk Fjernvarme anerkender, at EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne stiller krav om, at en bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved primærenergiforbrug beregnet ud fra primærenergifaktorer.
Dansk Fjernvarme foreslår, at det undersøges, om det er muligt inden for rammerne af EU-direktivet, at lade det nye krav for dimensionerende transmissionstab være den dimensionerende parameter for alle bygninger uafhængig af forsyningsform.
Det foreslås at den nuværende energiramme lempes tilstrækkeligt til, at kravet til dimensionerende transmissionstab også bliver den parameter som i praksis er relevant for bygninger med fjernvarme.
Dette vil også reducere nødvendigheden af i nogle tilfælde at installere solcelleanlæg på bygninger, hvilket efter Dansk Fjernvarmes mening ikke er en samfundsøkonomisk og energisystemmæssig fornuftig løsning.
Energirammen beholdes som den talindikator for forbrug af primærenergi, som EU-direktivet beskriver, men i praksis vil den ikke være den afgørende parameter.
Eftersom energirammen alligevel ikke vil være det styrende krav for bygninger med varmepumpe, når primærenergifaktorerne ændres, mener Dansk Fjernvarme, at det også må være muligt ikke at lade det være det styrende krav for bygninger med andre forsyningsformer.
Potentiel problemstilling ift. ligestilling mellem lokal og ekstern VE-produktion
De forventede ændringer af EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne fastsætter, at der i beregningen af primærenergifaktorerne må tages hensyn til andelen af vedvarende energi, så længe der ikke diskrimineres mellem lokal produktion og indholdet i de sekundære energibærere (el, fjernvarme).
Dansk Fjernvarme forstår dette på den måde, at hvis der i energirammen skal kunne modregnes lokal VE (som solceller), så skal indholdet af vedvarende energi i el og fjernvarme også modregnes.
Med de nuværende totale primærenergifaktorer, har vedvarende energi faktoren 1 – ligesom afbrænding af fossile brændsler i en kedel har faktoren 1.
Hvis et fjernvarmeselskab eksempelvis omstiller fra naturgas til biomasse og solfangere, vil den lokale totale primærenergifaktor ikke blive ændret. Hvis faktoren antages at være 1,2 med naturgas (pga. ca. 20 % nettab), vil den også være 1,2 med biomasse, solvarme eller anden VE. Der sker altså ikke den samme modregning som ved den lokale produktion med solceller.
Dansk Fjernvarme mener derfor ikke, der er ligestilling mellem lokal og ekstern VE-produktion med de nuværende totale primærenergifaktorer.
I forlængelse af Dansk Fjernvarmes anbefaling i ovenstående afsnit, ville det ikke være et problem at ændre primærenergifaktorerne til fossile primærenergifaktorer, da kravet til dimensionerende transmissionstab ville være det styrende for alle bygninger uafhængig af forsyningsform.
Der vil derfor heller ikke opstå et stort incitament til individuel opvarmning med biomasse, som der ville, hvis man styrede efter energirammen alene.
Energirammen – talindikatoren for forbrug af primærenergi – vil dermed blive ændret til en indikator for forbrug af fossil primærenergi.
Dette vil i meget højere grad end i dag udtrykke, hvor bæredygtigt bygningens energiforbrug er. I forhold til EU’s og Danmarks energipolitik må det være ønskeligt at have en indikator, der adskiller fossil og vedvarende energi.
Dansk Fjernvarme anbefaler, at de foreslåede ændringer af bygningsreglementet ift. primærenergifaktorer og dimensionerende transmissionstab udsættes, så det kan undersøges nærmere, om der er mulighed for at stille identiske krav til bygningers klimaskærm uafhængigt af forsyningsform, som diskuteret i ovenstående afsnit.
Dermed kan det også overvejes, hvordan EU’s kommende krav om ligestilling mellem lokal og ekstern VE kan implementeres i ændringerne.
Derudover mener Dansk Fjernvarme at det bør undersøges, om der er mulighed for at tage hensyn til de samfundsøkonomiske og energisystemmæssige aspekter i udformningen af kravene på byggeområdet mht. valg af varmeforsyningsform.
Det bør være i alles interesse at have et regelsæt, der fremmer den løsning, der i det konkrete tilfælde er den bedste for udviklingen af et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi.
Skriv kommentar