Fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning

Til Energistyrelsen

HØRING OM LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI OG LOV OM ELFORSYNING (PRISTILLÆG TIL ELEKTRICITET PRODUCERET VED AFBRÆNDING AF BIOMASSE, DIGITALISERING MV.)

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.

Generelle bemærkninger

Dansk Fjernvarme er bekendt med nødvendigheden af at få accept i EU-Kommissionen til gennemføre foranstaltninger, så pristillægget til elproduktion på biomasseanlæg kan sikres også efter 1. april 2019. I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at den danske stat alene har forpligtiget sig overfor EU-kommissionen til at genanmelde foranstaltningerne indenfor en 10 års frist. Der er således ikke tale om, at støtteordningen udløber den 1. april 2019.

Dansk Fjernvarme er dog meget bekymrede over de store negative konsekvenser, herunder forskelsbehandling mellem anlæg, der er levetidsforlænget fra kul eller naturgas til biomasse, og anlæg der fra start har været baseret på biomasse.

Ændringerne om at reducere eller helt fjerne pristillægget vil få store negative konsekvenser for mange fjernvarmeselskaber med biomassebaseret kraftvarme, der i forbindelse med de store, grønne investeringsbeslutninger har baseret deres produktion på tilskuddet til produktion af elektricitet. Reduktion eller ophør af pristillægget kan få den konsekvens at flere biomassebaserede kraftvarmeværker bliver urentable og give store merudgifter til de berørte varmekunder. Ligeledes kan lovforslaget betyde et skift tilbage til kulbaseret produktion de steder hvor der er varmekøbsaftaler mellem distributøren og producenten.

Det skyldes, at varmeforsyningsloven har krav om at vælge den billigste fjernvarmeløsning for at sikre fjernvarmekunderne. Forringelser i støtteniveau- og periode kan medføre, at varmepriserne vil stige i de perioder, hvor varmeselskaberne betaler for tvangskørsler af kraftvarmeværkerne, hvilket ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens hensigt.

Tænketanken Grøn Energi gennemførte i foråret 2018 en analyse med interview (ej Ørsteds anlæg) af de biomassefyrede kraftvarmeværker og fik svar fra 16 værker. Blandt resultaterne skal nævnes, at bortfald af tilskud vil øge varmeprisen mellem 500-2100 kr./år og samlet betyde en ekstra omkostning på mere end 200 mio. kr. årligt for ca. 175.000 forbrugere. Der var også den entydige tilbagemelding fra værkerne, at tilskuddet har været en afgørende faktor i investeringsbeslutningen for valget af biomassekraftvarme. Endelig skal det nævnes, at såfremt de berørte værker vender tilbage til fossile energiproduktion vil CO2- udledningen stige med ca. 1,5 mio. ton CO2.

Dansk Fjernvarme vil også påpege en uhensigtsmæssighed i afgiftslovene om CO2-afgifter, der får negativ konsekvens for de fleste afskrevne, biomassefyrede kraftvarmeværker. Fjernvarmeværker med en indfyret effekt på mere end 20 MW betaler i dag både CO2-kvoter samt CO2-afgift. Dobbeltbeskatning af CO2 har fiskal karakter og medfører forvridningstab og CO2-afgiften burde naturligvis ophøre for fjernvarmeværker, der er reguleret af CO2-kvoteloven.

Dobbeltbeskatningen af CO2 kan få den uheldige konsekvens, at en række afskrevne biomassekraftvarme risikerer at få et lavere pristillæg sammenlignet med situationen, hvor der ikke var dobbeltbeskatning. Det skyldes at tilskud til afskrevne anlæg skal fastlægges skematisk så biomassekraftvarme netop bliver billigere sammenlignet med en fossil brændselsreference. Tilskuddet til afskrevne biomassekraftvarmeanlæg vil således blive beregnet efter en såkaldt fossil brændselsreference, hvor alle omkostninger medregnes.

Dermed bliver den fossile reference kunstigt dyrere og de fleste biomassekraftvarmeanlæg snydes således økonomisk sammenlignet med en situation, hvor dobbeltregulering af CO2 ville være fjernet.

Dansk Fjernvarme foreslår at fjerne dobbeltbeskatning af CO2. Derved reduceres den meget store indirekte støtte til brug af biomasse indenfor det kvoteomfattede område ligesom varmeprisen for husholdningerne reduceres. En lavere fjernvarmepris for kvoteomfattet varme vil sikre et skifte væk fra fossil individuel opvarmning, og medføre en reduktion af CO2-udledninger uden for kvotesektoren, hvilket kan bidrage til at nå de danske forpligtelser.

Såfremt dette forslag ikke kan finde politisk vej, vil Dansk Fjernvarme foreslå at indføre en bundgrænse for dobbeltbeskatning, så kun de helt store anlæg (Ørsteds værker) omfattes af dobbeltregulering.

Specifikke bemærkning knyttet til lovforslagets afsnit om ikke-afskrevne anlæg
(pkt. 2.3. bemærkninger til lovforslaget)

For så vidt afskrivningsperioden foreslår lovforslaget en støtteperiode på 20 år for anlæg, som er etableret som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg, og på 15 år for anlæg, hvor der er foretaget investeringer med henblik på at ombygge anlægget til at producere elektricitet ved afbrænding af biomasse, og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse.

Dansk Fjernvarme mener ikke, lovforslaget følger princippet om lighed for loven, idet der lægges op til forskelsbehandling. Det er således uhensigtsmæssigt, at der skelnes mellem de anlæg, der har foretaget en hurtig afskrivning af anlæggene og de der har afskrevet over længere tid. Ligeledes tager lovforslaget ikke højde for, at det ikke kun er den første investering i anlægget, der er afgørende. Flere værker gennemfører løbende investeringer i effektivitetsforbedring, fx røggaskondenseringsudstyr og røgrensning samt vedligehold af anlægget. Det forekommer urimeligt, at disse typer af efterfølgende investeringer ikke indgår i afskrivningsbetragtningen. Det bør endelig ikke komme de værker til skade, at der er afskrevet hurtigere for at opnå en sund økonomi i firmaet og give mulighed for fleksibilitet.

Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at lovforslaget præciserer en ensartet fast årrække for afskrivning som er ens for alle. Dansk Fjernvarme foreslår 30 år, der indgår i varmeforsyningsloven, for afskrivning af anlæg. Bemærk, at værdien af de 15 øre i tilskud er faldet løbende, da prisen ikke har været korrigeret for inflationsregulering.

Tilslutningstidspunkt til elnettet (stk.2)

Først for ca. 2 år siden blev myndighederne tilsyneladende opmærksomme på EU-kommissionens statsstøttegodkendelsesbetragtning om udløb af pristillægget den 1. april 2019 og dermed offentliggørelse af denne viden til de berørte værker. Det forekommer ikke rimeligt at de omfattede værker kun får meget kort tid til at agere herpå, fx ved nye anlægsinvesteringer. Der gøres opmærksom på, at fra et anlæg godkendes til det idriftsættes går der typisk 4-5 år. Der er således konkrete selskaber, der er i gang med at bygge biomassekraftvarme, hvor beslutningerne er taget for flere år siden, ikke kan nå at komme på el-nettet inden den 1.4.2019.

Lovforslaget angiver, at et anlæg, der bygges/ombygges skal kunne levere el til nettet senest 1.april 2019. Det er urimeligt overfor de igangværende grønne omstillingsprojekter.

Dansk Fjernvarme foreslår en anden formulering, så værker der har fået godkendelse til ombygning inden 1. april 2019 kan opnå tillægget fra det tidspunkt det er på el nettet. Derved bliver der taget højde for, at de værker, der har handlet i god tro og foretaget langsigtede investeringer i grøn kraftvarmeforsyning fortsat kan opnå pristillæg.

Vi skal gøre opmærksom på en særlig situation på Fyn, hvor gartnerier, der i dag får overskudsvarme fra kulbaseret kraftvarme, arbejder på en aftale om biomassebaseret kraftvarmevarme. Her har parterne ikke kunne træffe afgørelse, fordi en myndighedsaftale om VE-proces-tilskud ikke har været på plads. Derfor bliver omstilling på Fynsværket forsinket.

Det foreslås, at der indføjes en mulighed for, at man i særlige tilfælde, hvor et ombygningsprojekt forsinkes som følge af anden myndighedsbehandling, kan få dispensation.

Specifikke bemærkninger knyttet til lovforslaget forslag om tilskud til elproduktion fra biomasse fra afskrevne anlæg, (2.4)

Dansk fjernvarme foreslår også her en fast beregnet afskrivningsperiode på 30 år for alle værker af samme årsager som nævnt under foregående afsnit om ikke-afskrevne anlæg.

Stk. 4. Der ydes ikke pristillæg til elektricitet produceret fra anlæg, der helt eller delvist anvendes til afbrænding af forbrændingsegnet affald.

Det virker diskriminerende, at man ikke kan opnå støtte til biomasse på affaldsanlæg, når man vil kunne opnå støtte til ”tilsvarende” forbrænding af særskilt biomasse

Lovforslaget lægger op til et pristillæg på 11 øre pr. kWh baseret på meromkostninger i forhold til fossil reference. Det er ikke klart om tilskuddet er baseret på et generelt tillæg, afhængigt om værkerne har mulighed for at omskifte til fossil reference nu, eller om det alene skal gælde anlæg der fysisk kan skifte tilbage til fx kul. Såfremt tilskuddet kun er til værker, der kan omstille til fossil, risikerer lovforslaget, dels at forskelsbehandle, dels at nedlægge ellers effektive kraftvarmeanlæg på grøn energi.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at lovforslaget indrettes, så tilskuddet fastlægges ensartet så det sikres at samtlige værker fortsætter med biomassekraftvarme også efter afskrivningen af anlæg. Det vil også sikre, at der anvendes de mest effektive biomasseløsninger.

Det fremgår af lovforslaget, at anlæg, som også anvender damp fra lokale affaldsforbrændingsanlæg der anvender ren biomasse, ikke kan opnå pristillæg. Det synes oplagt urimeligt. Lovforslaget bør præcisere, at sådanne eksisterende anlægskonfigurationer behandles på lige fod med anden form for biomasse og dermed kan opnå pristillæg.

Øvrige bemærkninger

Lovforslaget beskriver, at ministeren kan fastsætte regler for valg af et bestemt digitalt system til kommunikation. Det må forudsættes, at dette system ikke lægger fjernvarmeværkerne til økonomisk last og derfor bør være rimelig kompatibilitet med værkernes nuværende systemer. Alternativt bør det sikres i lovforslaget, at de berørte værker kompenseres for merudgifterne.

Afslutning

Dansk Fjernvarme står gerne til rådighed med yderligere oplysninger og uddybning af problemstillinger. Vi vil også stærkt opfordre til at blive inddraget i arbejdet med at definere de kommende dokumentationskrav, så de i videst muligt omfang tager hensyn til kraftvarmeværkernes egenskab og produktionsmønstre.

Dansk Fjernvarme stiller meget gerne op til et møde hos Energistyrelsen.