Markedsmæssighed af aftaler til realisering af energibesparelser

Til Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global rådgivning

DANSK FJERNVARMES HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL NY BEKENDTGØRELSE OM MARKEDSMÆSSIGHED AF AFTALER OM REALISERING AF ENERGIBESPARELSER

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at give høringssvar til udkast til bekendtgørelse om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser, udsendt den 9. oktober 2018, ligesom Dansk Fjernvarme gerne vil rose Forsyningstilsynet for at udarbejde og medsende udkast til tilhørende vejledning.

Nedenfor følger Dansk Fjernvarmes høringssvar, som tager udgangspunkt i udkast til bekendtgørelse. Det er Dansk Fjernvarmes forventning at udkast til vejledning konsekvens-rettes, når bekendtgørelsen tilrettes.

Indledningsvis skal det bemærkes, at Dansk Fjernvarme bifalder, der føres kontrol med handler med energibesparelser og disses markedsmæssighed, specielt i forbindelse med koncernforbundne selskaber. Vi deler desuden ønsket om at tilsynet føres, så det sikrer effektivitet, klarhed og forudberegnelighed for de involverede parter, men vi er endog meget bekymrede over indholdet i ovennævnte udkast til bekendtgørelse, idet det lægger op til uforholdsmæssig megen administration i forbindelse med at energiselskaberne skal løfte den energispareopgave, der er blevet dem pålagt af Energi-, Forsynings- og Klima-ministeren. Endvidere savner vi en stillingtagen til de forskelligheder, der er kendetegnende for de omfattede forsyningsarter:

- Hovedparten af fjernvarmeselskaberne ikke har koncernforbundne selskaber og har et forholdsvist lille energisparemål

- Varmeforsyningsloven adskiller sig fra lovgrundlaget for el og gas

- Der er for nuværende ikke er krav om, at de indberettede omkostninger til energibesparelser for fjernvarmeselskaberne er reviderede, ligesom de ikke nødvendigvis kan genfindes i fjernvarmeselskabets årsregnskab, f.eks. i tilfælde af alternative omkostninger eller hvis omkostningerne er afholdt i et andet år end energibesparelserne er indberettede - Fjernvarmeselskaber køres efter hvile-i-sig-selv regulering. Det betyder blandt andet, at et fjernvarmeselskab kan risikere konkurs, hvis Forsyningstilsynet fastsætter, at en omkostning ikke kan indregnes, mens konsekvensen for et el- eller gasselskab er markant mindre, idet deres overskud blot reduceres.

Med ovenstående i mente mener vi ikke, at det er formålstjenstligt at løse problemet med forudberegnelighed i hvilke krav man som selskab mødes med, ved at inkludere samtlige aftaler i dokumentationskravet, bortset fra aftaler med slutbrugere, medmindre denne er et forbundet foretagende.

Videre mener vi, at formålet med bekendtgørelsen, ud fra en proportionalitetsbetragtning, må være at kontrollere væsentlige aftaler jf. henvisningen til forarbejderne til forsyningslovene, på side 7 i vejledningen. Vi vil derfor appellere til, at de administrative byrder, og dermed den forhøjede varmepris for forbrugerne, tages i betragtning, da det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at en stor del af varmeselskaberne vil blive omfattet uden at være forbundne foretagender efter en mere traditionel betragtning. Endelig mener vi at sanktionerne har for vidtgående konsekvenser, særligt for varmevirksomheder, der ud fra hvile-i-sig-selv princippet som udgangspunkt ikke har nogen egenkapital, og dermed ingen soliditet til at modgå utilsigtede reguleringer af omkostninger, der kan indregnes i den økonomiske regulering.

Dansk Fjernvarme vil nedenfor kommentere de konkrete elementer, men vi savner og imødeser, at Forsyningstilsynet forholder sig til, hvad der er det overordnede formål med kontrol af markedsmæssighed.

Såfremt det overordnede formål er at sikre, at energibesparelserne handles til markedsmæssige priser, kunne det overvejes at indsætte en begrænsning i, hvilke selskaber der udtrækkes til kontrol i form af, at det alene er de selskaber med de højeste enhedspriser på energibesparelser. Dansk Fjernvarme imødeser derudover Forsyningstilsynets vurdering af, hvorvidt der vil ske sammenligninger mellem brancherne, hvis gennemsnitsomkostninger konsekvent er forskellige, og om Forsyningstilsynet eventuelt har overvejelser om hvorvidt det netop kan skyldes forskellige incitamentsstrukturer.

ANVENDELSESOMRÅDE

Omfattet af begrebet forbundne foretagender

Dansk Fjernvarme bemærker, at omfanget at de fjernvarmeselskaber, der kan indgå aftaler, som vil være at opfatte som aftaler mellem forbundne parter jf. bekendtgørelsen, har et væsentlig større omfang, end de aftaler der vil være omfattet af skattelovgivningens definition af kontrollerede transaktioner. Bekendtgørelsens §1 stk. 3 indeholder ingen afgrænsning for hvor små ejerandele, eller hvor lille en involvering der er til stede, før en transaktion opfattes som sket mellem forbundne foretagender. Vi mener derfor, at en uforholdsmæssig stor andel af alle aftaler vil være at opfatte som mellem forbundne fore-tagender. Dermed bliver selv aftaler af mindre omfang, og af mindre væsentlig karakter, omfattet af det store dokumentationskrav i bilag 2. Iblandt de ca. 400 fjernvarmeselskaber i Danmark, vurderes kun ca. 40-50 at indgå i koncernlignende strukturer ud fra SKATs definition i Transfer Pricing-bekendtgørelsen (og endnu færre, hvis SKATs størrelses-grænser også lægges til grund). De resterende ca. 350 selskaber vil være underlagt bekendtgørelsens øvrige bestemmelser om ejerandele og personer der deltagelse i ledelsen m.v.

Som eksempel kan nævnes, at minimum 135 andelshavere i Dansk Fjernvarmes Handelsselskab a.m.b.a., vil blive omfattet, på trods af at hvert fjernvarmeselskab har en meget lille ejerandel, og at Dansk Fjernvarmes Handelsselskab varetages efter hvile-i-sig-selv principper, hvor et eventuelt overskud fra handler tilbageføres til den enkelte andelshaver i forbindelse med årsopgørelsen. Af de 135 andelshavere indgår kun to i en traditionel koncernstruktur.

Dansk Fjernvarme anser ideelt skattekontrollovens velkendte definitioner på kontrollerede transaktioner som den mest operationelle definition på hvilke aftaler der bør omfattes af dokumentation efter bilag 2, men foreslår at der som minimum fastsættes en grænse på 5% ejerskab i bekendtgørelsens §1 stk. 3, svarende til Erhvervsstyrelsens registrerings-grænse i CVR-registret. Aftaler mellem parter hvor en eventuel ejerandel er mindre end 5% vil således ikke være omfattet af definitionen på forbundne foretagender.

Endelig mener Dansk Fjernvarme, at der i forhold til aftalers væsentlighed, bør tages højde for hvor stor en andel en given forbunden aftalepart leverer af selskabets samlede energisparemål. Vi foreslår derfor, at der også her indsættes en minimumsgrænse på eksempelvis 20%.

Begrebet ”deltager i ledelsen”

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvordan ”deltager i ledelsen” i §1 stk. 3 defineres. I vejledningen omtales alene deltagelse i bestyrelse og direktion, men hvis dette overvejes udvidet til samme begreber, som habilitetskravene i Elforsyningsloven og Lov om Natur-gasforsyning, bør det præciseres i vejledningen hvordan begrebet ”ledende medarbejdere” defineres, da begrebet ikke fremgår af Varmeforsyningsloven. Vores vurdering er at f.eks. fjernvarmeselskaber i mindre lokalsamfund, oftere vil blive omfattet af denne bestemmelse, da antallet af forbrugere, der kan vælges til en bestyrelse i sig selv er færre, og dermed oftere vil kunne indgå i en dobbeltrolle. Henset til de administrative byrder i form af omfattende dokumentationskrav til aftaler om realisering af energibesparelser, der indgås med virksomheder i lokalområdet, hvor et bestyrelsesmedlem kan have en dobbelt rolle, virker det utilsigtet skævt at ramme de mindste selskaber mere, frem for de større.

Dansk Fjernvarme bifalder, at man har fokus på eventuelle problemstillinger med person-sammenfald, men vi henstiller til, at proportionalitetsperspektivet også anvendes vedr. deltagelse i ledelsen. Der savnes en vurdering af om de administrative byrder står mål med ”gevinsten” ved at omfatte selskaber, hvor blot en enkelte ledende medarbejder eller ledelsesmedlem går igen hos begge parter.

Dansk Fjernvarme ønsker endvidere at Forsyningstilsynet tager stilling til, om Forsynings-tilsynet planlægger at gennemføre samme tilsyn af markedsmæssighed med energiselskaber, der har lave hhv. høje omkostninger til energibesparelser, hvor fokus i energispareaftalen jo er på 25 af de dyreste selskaber. I.e. forventer tilsynet at kontrollere, om energiselskaber med lave omkostninger til energibesparelser har medtaget alle omkostninger?

Egenrealiseringer bør undtages tilsyn om markedsmæssighed

Aspektet om hvorvidt dokumentationskravene står mål med udbyttet af dokumentations-arbejdet, er især også relevant, hvis bekendtgørelsen også er tiltænkt til at gælde energi-besparelser, der foretages i eget net, og indberettes af selskabet selv (egenrealiseringer).

Egenrealiseringer i form af netoptimering, etablering af solvarme og kollektive varmepumper etc. indberettes oftest som alternative omkostninger, da det ofte ikke er muligt at beregne den konkrete meromkostning ved at generere energibesparelsen.

Eksempler herpå er, når et fjernvarmeselskab lægger et fjernvarmerør, der er bedre end dagens standard. For at beregne meromkostningen skal man, udover selve meromkostning til det energioptimerede fjernvarmerør, også medregne øgede omkostninger til entreprenørens nedgravning af rør, da rørdiameteren oftest er større. Såfremt disse oplysninger skal fremskaffes, skal alle fjernvarmeselskaber bede deres entreprenører udarbejde to tilbud, et for det arbejde, de gennemfører (det energioptimale) og et tilbud for det arbejde, de ikke gennemfører (det ikke energioptimale), hvilket ikke kun påfører fjernvar-meselskabet unødvendige administrative byrder, men også entreprenøren.

Et andet tilfælde er solvarme. Energibesparelser alene betaler ikke for etablering af solvarme, men når energibesparelserne medregnes i projektforslaget kan det gøre forskellen på, om et solvarmeanlæg er selskabsøkonomisk eller ej. Derfor indberettes ikke hele omkostningen til solvarme i energisparesammenhæng; det er alene den alternative omkostning, dvs. den omkostning man ellers havde haft ved at fremskaffe energibesparelserne, der indberettes.

Der vil derfor ikke nødvendigvis være sammenhæng mellem de indberettede omkostninger, og de underliggende aftaler, i det omfang alternativomkostningen anvendes ved indberetning. Reguleres den pris fjernvarmeselskabet kan indregne som omkostninger til et egenrealiseringsprojekt, på baggrund af underkendelse af markedsmæssighed, vil denne regulering gribe ind hele selskabets øvrige regnskab, da den reelle omkostning kun i mindre omfang vil være at finde i den del af regnskabet der vedrører energibesparelser. Dette mener Dansk Fjernvarme må være udenfor bekendtgørelsens sigte, da denne om-handler realisering af energibesparelser, og ikke øvrige investeringer, der foretages af andre årsager. Disse er omfattet af øvrigt omkostningstilsyn.

Det henstilles derfor, at egenrealiseringer, i det omfang de er opgjort ved alternativomkostningen, undtages i bekendtgørelsens §1 stk 2.

DOKUMENTATIONSKRAV

Dansk Fjernvarme bemærker, at bekendtgørelsens §3 stk. 1 efter vores opfattelse har en uklar formulering, da det kan opfattes som om § 3 stk. 2-4 kun omhandler forbundne fore tagender.

Bilag 1

Læses bekendtgørelsens tekst alene uden den medsendte vejledning, mener vi ikke at det fremgår tilstrækkelig klart, at dokumentation, der indholdsmæssigt svarer til bilag 1, skal udarbejdes for alle aftaler omfattet af bekendtgørelsen. Forståelsen svækkes yderligere af bilagets overskrift, der beskriver kontrollerede transaktioner.

Dansk Fjernvarme bakker naturligvis op om at aftalen skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet, hvilket er i nøje overensstemmelse med de krav, der allerede fremgår af energispareaftalen og Varmeforsyningsloven. Vi opfatter dog kravet om bilag 1 som et kontrolværktøj for Forsyningstilsynet, der ønsker ensartethed i kontrolgrundlaget. Dansk Fjernvarme beder Forsyningstilsynet give deres vurdering af, hvor mange aftaler Forsyningstilsynet forventer at kontrollere årligt, kontra hvorvidt det er administrativt hensigtsmæssigt at påføre dette krav for alle aftaler omfattet af bekendtgørelsen, for at sikre denne ensartethed for Forsyningstilsynet. Det er Dansk Fjernvarmes vurdering, at sigtet med reglen ikke står mål med de administrative byrder, der dermed indføres. Særligt for aftaler indgået mellem uafhængige parter, mener vi at der er tale om en helt urimelig vægtning af Forsyningstilsynets bekvemmelighed overfor hensynet til den administrative byrde der pålægges selskaberne, da aftaler mellem uafhængige parter som udgangspunkt må opfattes som markedsmæssige. Vi bemærker i den forbindelse, at der ikke foreligger vejledning i hvordan en uafhængig part vil skulle angive en acceptabel prisfastsættelsesmetode.

For aftaler mellem forbundne parter, er det desuden uklart, hvor stort omfang af dokumentation for prisfastsættelsesmetoden der kræves. Af teksten i bilag 1, antydes at pris-fastsættelsesmetoden allerede skal være anvendt på aftaletidspunktet. Vi ønsker naturligvis ikke at selskaberne allerede på aftaletidspunktet skal levere dokumentation svarende til indholdet af bilag 2.

Dansk Fjernvarme bemærker endvidere, at indholdet af bilag 1 i stor udstrækning vil være en gentagelse af forhold indeholdt i den skriftlige aftale. Vi mener derfor ikke kan være formålstjenstligt at selskaberne skal gentage disse oplysninger på et separat bilag alene af hensyn til formkrav.

Med baggrund i ovenstående, mener Dansk Fjernvarme at kravet om bilag 1 helt bør bortfalde, idet vi henviser til Varmeforsyningsloven §28 b stk. 5, hvoraf det fremgår: ”De af stk. 4 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Virksomhederne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.” Kan dette ikke imødekommes, bør bilag 1 kun udarbejdes på anmodning, kun for forbundne parter, og kun indeholde oplysninger som ikke fremgår af aftalen mellem parterne. Desuden at et bilag kan gælde flere aftaler med en given aftalepart i en given periode.

Koncern- og organisationsdiagram

Vi forstår af §3 stk. 4, at dokumentation på alle aftaler skal vedlægges et koncern- og or-ganisationsdiagram. Her er tale om endnu et bilag, som igen øger den administrative byrde, uden at det er klart hvilket udbytte Forsyningstilsynet forventer i forhold til det administrative tidsforbrug der ligger hos selskaberne. Vi sætter desuden spørgsmålstegn ved det meningsfulde i at en aftale mellem uafhængige parter skal underlægges et sådant krav, der rækker langt ud over hvad der med rimelig proportionalitetsbetragtning kan være påkrævet, for at gennemføre en tilstrækkelig kontrol.

Vi henstiller derfor til at koncern- og organisationsdiagram først skal udarbejdes og fremsendes på anmodning fra Forsyningstilsynet, hvorfor vi foreslår, at §3 stk. 4 justeres:

Stk. 4. Net- og distributionsselskabet skal på forlangende udarbejde et koncern- og et or-ganisationsdiagram, som viser aftaleparternes juridiske og organisatoriske struktur, samt en kort generel beskrivelse af relationer mellem aftaleparterne, herunder produktions- og ejermæssige relationer, der kan have betydning for aftalens priser og vilkår.

Bilag 2

Af teksten i bilag 2 fremgår ”Dokumentation for markedsmæssighed af kontrollerede transaktioner…” Dansk Fjernvarme antager i det følgende, at bilag 2 ikke kun vedrører kontrollerede transaktioner, men også andre forbundne foretagender.

Som ovenfor bemærket, lader flere punkter i dokumentationskravene til at begrundes i et ønske om at lette overskueligheden og Forsyningstilsynets arbejde. Dokumentation der indholdsmæssigt svarer til bilag 2 skal udarbejdes på alle aftaler mellem forbundne parter, hvilket er et meget omfangsrigt dokumentationskrav der pålægges selskaberne, på trods af at der ikke lægges op til 100% kontrol, men udtagelse af stikprøver. Denne unødige administrationsbyrde er næppe til gode for forbrugerne, da de øgede administrati-onsomkostninger til energispareordningen hentes hos kunderne.

Dansk Fjernvarme henstiller derfor til, at dokumentation der indholdsmæssigt svarer til bilag 2 kun skal udarbejdes på anmodning for de aftaler der udtages til kontrol, idet vi henviser til Varmeforsyningsloven § 28 stk. 5 jf. dette høringssvars tidligere afsnit om bilag 1. Det skal anføres, at Dansk Fjernvarme naturligvis bifalder kontrol med markedsmæssighed, under hensyntagen til at den administrative byrde står i mål med de omkostninger de er forbundet med dokumentationsarbejdet. Vi bemærker at undersøgelser af aftalers markedsmæssighed også skal ses i sammenhæng med øvrige omkostningskontroller.

Det fremgår af §3 stk. 2, at dokumentationens omfang afhænger af aftalens omfang af karakter. Dansk Fjernvarme mener at dette er uklart i forhold bilagets tekst om at ”Dokumentation for markedsmæssigheden af ….. skal indeholde følgende:”, der indikerer at alle punkter i bilaget er påkrævede, uanset hvilke prisfastsættelsesmetode der anvendes. Vi efterspørger i den forbindelse nærmere vejledning og eksempler på den tilstrækkelige dokumentations omfang alt efter valgt metode.

Henvisninger til de forskellige prisfastsættelsesmetoder omtalt i SKATs vejledning, bygger i øvrigt på begrebet om kontrollerede transaktioner, og dermed bestemmende kontrol over den anden aftalepart. Anlægger Forsyningstilsynet den i vejledningen omtalte udvidede fortolkning om forbundne foretagender, bemærker vi, at så længe der ikke foreligger bestemmende indflydelse over den anden aftalepart, og det ikke drejer dig om koncern-forbundne parter, kan det vise sig meget vanskeligt at få adgang til relevante data, f.eks. i den anden parts regnskab.

Af bilag 2 B.2 fremgår det f.eks., at det skal angives hvilke omkostninger leverandøren har afholdt i relation til aftalen, og at der skal opgøres omkostninger forbundet med administration og kvalitetssikring mv. En nøje opdeling af leverandørens omkostninger vil betyde at dennes avance direkte eller indirekte vil fremgå, hvilket en ekstern aktør i markedet ikke kan forventes at ville oplyse, da der er tale om en konkurrenceparameter, og man dermed sætter markedsmekanismen ud af drift. Dansk Fjernvarme ønsker i den forbindelse nærmere beskrivelse af hvor dokumentationskravet i forbindelse med ovenstående rækker ud over Transfer Pricing-bekendtgørelsen, og baggrunden herfor, jf. vejledningen side 11.

I bilag 2 pkt. 3, anføres at omkostningerne skal kunne afstemmes med distributionsselskabets reguleringsregnskab. Vi anfører, at leverandørens omkostninger ikke indgår i net- og distributionsselskabets regnskab, men alene den pris, der er betalt til leverandøren inkl. avancer, administration m.v.

Om TNMM-metoden bemærkes, at denne forudsætter kendskab til avancer, hvilket sjældent er muligt. Desuden kræves ofte databaseundersøgelser, for at skaffe den nødvendige mængde data. Dog må data vedrørende kontrollerede transaktioner ikke medtages, hvilket i praksis ikke vil være muligt at skelne i et datasæt.

Endelig ønsker vi vedrørende §5, om fremsendelse af supplerende oplysninger, at understrege, at et selskabs omkostninger til rådgivning og assistance ved frembringelse supplerende oplysninger, til en hver tid bør stå i mål med den undersøgte aftales omfang, jf. varmeforsyningslovens §23 stk. 5, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet kan bede om nødvendige oplysninger, men hvor det samtidig fremgår at nødvendigheden af oplysningerne skal vurderes ud fra proportionalitetsprincippet.

Bilag 3

Bekendtgørelsens tekst i §3 stk. 5 vedrørende bilag 3, er meget uklar, idet der både angives af dokumentation skal udarbejdes på aftaletidspunktet og på anmodning. Dansk Fjernvarme henstiller til at bilag 3 udarbejdes på anmodning.

AFTALENS MARKEDSMÆSSIGHED IKKE DOKUMENTERET

Dansk Fjernvarme mener at de sanktionsmuligheder, der indføres i §6 og i særdeleshed i §7 og §8 kan have meget utilsigtede og vidtgående konsekvenser for fjernvarmeselskaber, da de i den nuværende hvile-i-sig-selv-regulering ikke har mulighed for at oparbejde egenkapital til at imødegå en eventuel tilsidesættelse de aftalte priser.

Af §6 fremgår, at Forsyningstilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris ved anvendelse af anden prisfastsættelsesmetode end den selskabet har anvendt. Det fremgår dog ikke hvilken indvirkning det har på den efterfølgende sagsbehandling, om selskabets har indsendt tilstrækkelig dokumentation eller ej. For det tilfælde at selskabet har indsendt tilstrækkelig dokumentation svarende til den valgte prisfastsættelsesmetode, men hvor For-syningstilsynet ikke finder, at den valgte metode er egnet til at dokumentere markedsmæssigheden af den aktuelle aftale, mener Dansk Fjernvarme, at bevisbyrden, jf. praksis på skatteområdet, bør påhvile Forsyningstilsynet. I disse tilfælde bør §7 derfor ikke træde i kraft, medmindre Forsyningstilsynet, efter indsendelse af tilstrækkelig dokumentation der svarer til den valgte metode, påviser af aftalen ikke er indgået på markedsvilkår.

I §7 lægges op til at de omkostninger der indgår i den økonomiske regulering af virksomheden kan sættes til de faktisk afholdte dokumenterede omkostninger, eventuelt tillagt et mindre avancetillæg. Da en markedspris kun i helt særlige tilfælde ikke indeholder et avancetillæg, mener Dansk Fjernvarme at ordene ”eventuelt” og ”mindre” bør udelades, og henholder os til tidligere fælles forståelse på området, hvor omkostninger ikke underkendes så længe de er afholdt i god tro.

Dansk Fjernvarme ønsker desuden at stille spørgsmålstegn ved forløbet i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at få adgang til leverandørens faktisk afholdte dokumenterende omkostninger, når selskabet ikke yder bestemmende indflydelse over leverandøren. Selskabet vil da kun kunne dokumentere deres afholdte omkostning som en totalpris. Vi ønsker naturligvis at sikre, at Forsyningstilsynet ikke opfatter dette som åbenbart utilstrækkelig dokumentation, der vil resultere i sanktion efter §8. Dette mener vi er helt ude af proportioner.

Vedr. §8 ønsker Dansk Fjernvarme at bemærke at 0 er en meget usædvanlig skønsmæssig pris, som har meget lidt med markedsmæssige priser at gøre. Vi mener desuden at en problemstilling om helt udokumenterede omkostninger ikke bør falde under markeds-mæssighedsbekendtgørelsens bestemmelser.

Dansk Fjernvarme bifalder, at det absolut ikke skal være uden konsekvenser ikke at overholde sine forpligtelser. Der henstilles blot til at ingen selskaber utilsigtet kan havne i en situation, hvor der sker en betydelig ændring af omkostningerne i reguleringsregnskabet, da det i sin yderste konsekvens kan betyde, at et fjernvarmeselskab risikerer konkurs.

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

• 10, stk. 2 bør affattes som følger: ”Den skriftlige dokumentation efter §2 og §3, stk. 1-4 skal udarbejdes løbende og…” da vi mener at dokumentationen efter §3 stk. 5 ikke skal udarbejdes løbende, men først på forlangende fra Forsyningstilsynet.

Fristen i §10 stk. 2 bør omformuleres, da mange fjernvarmeselskaber ikke er skattepligtige, og dermed ikke har en selvangivelsesfrist.

• 11 stk. 1 bør tilrettes, så den ikke omfatter bilag 1, som vi mener bør bortfalde. Vi er naturligvis fortsat enige i at aftalens skal være skriftlig på aftaletidspunktet, hvilket også fremgår af alle forsyningslovene. Vi mener desuden at bestemmelsen bør modereres, så den indeholder et passende varsel forud for en evt. bødestraf.

Øvrige bemærkninger

Til § 1

I §1 stk. 1 bruges formuleringen ”aftaler med andre virksomheder om realisering af de forpligtelser, der følger af …”. Når vi under energispareaftalen bruger begrebet forpligtelser, mener vi normalt hele forpligtelsen ifm. at realisere, dokumentere, have kvalitetssikrings-system, lave kvalitetskontrol og audit på en energibesparelse. Der findes aktører, som varetager hele forpligtelsen for selskaberne. Det bør derfor overvejes at ændre formuleringen til ”aftaler med andre virksomheder om realisering af energibesparelser iht. de forpligtelser, der følger af …”.

Til §4 stk. 2

Der bør være frihed til at opstille dokumentationen i bilagene som man ønsker, men kun kræve at tilsynets formater anvendes ved indsendelse. De selskaber, der ser en fordel I at anvende formularerne fra starten, vil stadig have mulighed for dette.