Gå til hovedindhold
Administration & Økonomi

EU-Kommissionens spørgeskema om revision af VE-direktiv

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om EU-Kommissionens spørgeskema om revision af VE-direktivet (RED II), som har til formål at indsamle synspunkter og forslag fra stakeholders forud for udarbejdelsen af et konkret forslag til revision af direktivet.

21. dec. 2020
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Anders Balle Jørgensen, abj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Hovedproblemstilling

    Hovedproblemet i forbindelse med en eventuel revision er, hvilken rolle RED II skal spille for at opfylde en overordnet målsætning om CO2-reduktioner på minimum 55 procent i 2030. Kommissionens egen analyse af behovet, hvoraf dens policy-valg vil afhænge, er ikke afsluttet og direktivet har netop været igennem en revision, hvis implementering og virkning heller ikke er kendt.

    Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at det primære instrument til CO2-reduktioner bør være forstærket og bred anvendelse af prissætning på CO2-emissioner – primært gennem kvotehandelssystemet (ETS), subsidiært, og kun for så vidt en (del)sektor vanskeligt lader sig indpasse i ETS, CO2-beskatning. Eksistensen af meget af RED II er i sig selv udtryk for manglende vilje til, gennem kvoter og afgifter, at lade prisen på fossil energi afspejle dens samfundsmæssige omkostninger og dermed give incitament til øget anvendelse af VE.

    Når det så er sagt, er der ikke tvivl om vedvarende energi er vigtig for at nå klimamålet – uanset dets niveau. Der er heller ikke tvivl om at RED II’s målrettede midler fortsat vil blive taget i anvendelse. Vi har valgt i det følgende at forholde os snævert til det relevante i Kommissionens spørgeskema for fjernvarme og -køling.

    Konklusion

    Direktivet en netop blevet omfattende revideret, og de gennemførte ændringer bør have tid til at virke før der igen skabes usikkerhed om dets indhold ved endnu en revision.

    Det fulde høringssvar kan hentes her på siden.

     

    DFj svar SPU høring om spørgeskema, revision RED december 2020

    Andre klikkede på...