Gå til hovedindhold
Sektorintegration

Europa-Kommissionens brintstrategi

EU og Energistyrelsen har udsendt udkast til brintstrategi i høring. Her er Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens meddelelse om brintstrategi.

13. aug. 2020
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Anders Balle Jørgensen, abj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Tak for lejligheden til at bidrage med høringssvar til udarbejdelsen af grund- og nærhedsnotat ang. brintstrategi.

    EU-kommissionen ser i sin brintstrategi to roller for brint. Den ene er som energilager - i stil med batterier med anvendelse indenfor dele af transporten, kapacitetsudjævning i elproduktion og lign. Den anden som en høj niveau energibærer ind i energianvendelser, der ikke eller kun vanskeligt lader sig omstille til direkte opvarmning eller elektricitet (andre dele af transporten, industrien m.v.).

    Hvor Kommissionen helt korrekt ikke ser en rolle for brint, er indenfor opvarmning i andet end helt særlige (”Hydrogen Valleys”) tilfælde.

    Brint er nok en nødvendig, men dyr og ikke ubetinget effektiv energibærer. Den overordnede energieffektivitet (kilde til forbrug, alt. inkluderet) for brint står ikke klar, men da en forsyningskæde med brint indeholder både produktion af f.eks. elektricitet, konvertering til brint, kompression/flydendegørelse, transport/distribution samt konvertering til drejningsmoment, elektricitet eller varme, så vil der være et stort tab. I form af varme.

    I sin samtidigt udsendte sektorintegrationsstrategi, fastslår Kommissionen, at et bærende princip er ”energieffektivitet først”. Det er stærkt kritisabelt, at Kommissionen intetsteds i brintstrategien forholder sig til den samlede effektivitet i en brintbaseret energiforsyningskæde endsige til, hvordan høj effektivitet kan sikres ved anvendelse af diverse konverteringstab (overskudsvarme).

    Det er af overordentlig stor vigtighed at tage stilling til disse spørgsmål tidligt i strategien, for de har afgørende betydning for hvorledes en brintforsyning tilrettelægges. Grunden til, at anvendelsen af kraftvarme er så lav i Europa, er, at konverteringen af kul til el typisk sker, hvor brændslet er lokaliseret. Ikke hvor overskudsvarmen fra konverteringen kan udnyttes. Hvis en forsyningskæde med brint opbygges med udgangspunkt i, hvor den bagvedliggende elproduktion sker - på havet og tyndtbefolkede egne med plads til vindmøller og solceller, kan konverteringsvarmen ikke udnyttes. Energiplanlægning og herunder lokalisering er nøglen i den cirkularitet, som Kommissionen selv fremhæver som bærende i sektorintegrationsstrategien, men som den ignorerer i brintstrategien.

    Der bliver nævnt nogle CO2-intensive nøgleindustrier (raffinaderier, ammoniakfremstilling og stålfremstilling), som først bør anvende brint, hvilket umiddelbart synes fornuftigt. Kommissionen skal dog være opmærksom på, at disse virksomheder kan være placeret i områder i dag baseret på billig atomkraft, og at de kan være baseret på subsidier til fossile brændsler, som jævnfør sektorintegrationsstrategien skal udfases.

    Hvis både den billige elektricitet samt statsstøtten forsvinder, vil disse virksomheder flytte sig geografisk, med mindre statsstøtte opnås af anden vej f.eks. via tilskud til brint. Brintstrategien kan derved blive for dyr, såfremt den ikke suppleres med lokal energiplanlægning og sektorintegration, som øger effektiviteten. Det er derfor endnu engang vigtigt at påpege, at implementeringen af brintstrategien sammen med sektorintegrationsstrategien bør være en del af et energiplanlægningssystem med fokus på effektivitet og Cost-benefit (Samfundsøkonomi).

    Kommissionens meddelelse fokuserer meget på større industrityper, som producenter af brint, men overser, at brintproduktion kunne vinde indpas i decentrale samfund med overskud af elektricitetsproduktion via såkaldte ”Energifællesskaber” jf. Elmarkedsdirektivet. Det kunne være mindre bysamfund i samarbejde med lokale industriinteresser. Dette kunne være særdeles interessant i en dansk kontekst med tradition for forbrugerejede forsyningsselskaber med stærke lokalinteresser og tradition for samarbejde mellem sektorerne, men vanskeliggøres af forsyningslovenes begrænsninger samt især el-systemets forbud mod direkte forbindelser, restriktioner vedrørende nettoafregning, et gammeldags tarifsystem samt manglende mulighed for 3. partsadgang lokalt til transportsystemet.

    Dansk Fjernvarme har ikke yderligere kommentarer.

     

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...