Den danske energiforsyning er blandt de mest forsyningssikre i verden – og det skal den også være i fremtiden

Af Jannick H. Buhl, områdechef for CCUS og biomasse i Dansk Fjernvarme, brancheorganisation for Danmarks kraftvarme-, affaldsenergi- og fjernvarmeselskaber.

Vi skal både have en forsyningssikker, uafhængig og stabil energiproduktion, samtidig med at Danmark skal være klimaneutral og på sigt fjerne mere CO₂ fra atmosfæren, end vi udleder, gennem negative emissioner. Skal det lykkes, er vi afhængige af fleksible kraftvarmeværker, der kan levere strøm og varme, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, og som samtidig bidrager til klimamål og -ambitioner.

Hvis vi skal nå et mål om 110 % CO₂-neutralitet i 2050, har vi brug for negative emissioner, hvor vi fjerner og optager mere CO₂ fra atmosfæren, end vi udleder. Det kan blandt andet opnås ved at fange og lagre CO₂ fra Danmarks højeffektive kraftvarmeværker, der anvender certificeret biomasse i energiproduktionen.

Timothy D. Searchinger, er en af forfatterne bag et nyt studie om klimaeffekten ved at koble energiproduktion på træbiomasse med CO₂-fangst og -lagring. Studiet er imidlertid fyldt med forkerte antagelser, som på ingen måde er retvisende – hverken generelt eller i en dansk kontekst. I et interview i Politiken kalder den internationale forsker den danske energi- og CCS-strategi for ”forkert og fjollet”. Men der er intet forkert og fjollet over den danske omstilling af energisektoren.

Det ”forkerte” og ”fjollede” bygger på en række antagelser, som ikke giver mening, og som er fremsat uden hensyn til den danske omstilling af energisystemet. Det er misinformerende i et omfang, der kan få konsekvenser for den grønne omstilling af energiproduktionen i Danmark.

Biomassen i den danske energiforsyning lever op til strenge bæredygtighedskrav

Biomasse, der anvendes til produktion af el og varme, skal leve op til strenge bæredygtighedskrav fra både EU og dansk lovgivning. Danmark har dermed samlet set nogle af verdens mest ambitiøse krav til bæredygtig biomasse til energiformål.

Bæredygtighedskravene sikrer blandt andet, at der sker genplantning, at kulstoflageret i skovene i oprindelseslandet er stabilt eller i vækst, at der opnås en høj reduktion af drivhusgasser gennem hele forsyningskæden sammenlignet med fossile brændsler, at der tages hensyn til områder med høj biodiversitet og beskyttede naturområder, samt at biomassen kun anvendes til energi, hvis den ikke ville kunne være anvendt til et bedre formål i henhold til kaskadeprincippet.

Searchingers studie tager udgangspunkt i, at kun en lille del af den biomasse, der anvendes, er resttræ. Denne antagelse har ikke rod i virkeligheden – slet ikke i Danmark. Selskabernes indberetninger for 2023 til Energistyrelsen viser, at 35 % af den anvendte træbiomasse var rester fra skovbrug (f.eks. toppe og grene fra tyndinger), 29 % var rester fra træindustrien, 9 % var restprodukter fra ikke-skov samt energitræ fra skov, og 27 % var baseret på stammetræ. Stammetræ kan i visse tilfælde anvendes til energi, hvis det ikke kan afsættes til andre formål, eksempelvis på grund af råd, sygdom, mange knaster eller fordi træarten ikke er efterspurgt.

Helt grundlæggende har energisektoren et markant fokus på kun at udnytte de fraktioner fra bæredygtigt forvaltet skovbrug, som ikke kan sælges til materialeanvendelse. Materialeanvendelse sker typisk før energiudnyttelse, fordi indtægten her er højere.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Studiet bygger desuden på et referencescenarie, hvor skoven fortsætter med at vokse og optage kulstof i det uendelige – dog ikke i samme omfang, som hvis skoven var blevet fældet og vokset op på ny.

Men det er bredt anerkendt i forskningen, blandt andet af forskere ved Københavns Universitet, at urørt skov på et tidspunkt vil opnå ligevægt mellem optag og udledning af CO₂. Omvendt vil produktionsskov, der dyrkes med henblik på materialeanvendelse, og hvor der sikres genplantning, fortsætte med at optage CO₂ fra atmosfæren til gavn for klimaet. Det er gennem CCS på restprodukterne fra bæredygtigt skovbrug, at der kan opnås reelle negative emissioner.

Ser man på andre studier af samme emne, fra blandt andet den danske forsker Niclas Scott Bentsen, vil der kun gå mellem tre og fire år, før et dansk kraftvarmeanlæg baseret på træbiomasse opnår netto negative CO₂-udledninger. Det står i skarp kontrast til de mere end 150 år, som Searchinger når frem til.

Regulerbar el- og varmeproduktion med CO₂-fangst har en høj klimaeffekt

I Danmarks fremtidige energisystem vil der helt naturligt være et mindre forbrug af biomasse, end der er i dag. Det skyldes først og fremmest, at andre teknologier – såsom store varmepumper, elkedler og geotermi – bliver stadig mere konkurrencedygtige i fjernvarmeproduktionen, mens størstedelen af elproduktionen vil være baseret på sol og vind.

Vi har dog fortsat brug for fleksible kraftvarmeværker, der kan skrue op og ned for el- og varmeproduktionen uafhængigt af vind og vejr. Dermed bidrager de til, at der altid er strøm i stikkontakten og varme i radiatoren. Kombineret med CO₂-fangst er det en forsyningssikker løsning, der understøtter et grønt og stabilt energisystem i en klimaneutral fremtid.