Gå til hovedindhold
Sektorintegration

Europa-Kommissionens sektorintegrationsstrategi

EU og Energistyrelsen har sendt udkast til sektorintegrationsstrategi i høring. Her er Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens meddelelse om sektorintegrationsstrategi.

13. aug. 2020
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Anders Balle Jørgensen, abj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Tak for lejligheden til at bidrage med høringssvar til udarbejdelsen af grund- og nærhedsnotat ang. sektorintegrationsstrategien.

    Dansk Fjernvarme værdsætter, at EU-Kommissionen med sin meddelelse tager hul på en nødvendig diskussion. Alt for længe har energiområdet været præget af supply-side silotænkning uden øje for den energieffektivitet, der kan høstes ved højere integration af energisektorerne. Dansk Fjernvarme har i samarbejde med tilsvarende organisationer fra andre EU-lande længe arbejdet på at bibringe Kommissionen forståelse for de gevinster, der kan høstes ved sektorintegration. Ikke mindst ved integration med den dominerende varmesektor.

    Overordnet set er der i strategien både meget, som peger i den energi- og miljøpolitiske retning, Danmark har bevæget sig i mange år, og meget som vil give Danmark, og den danske energi- og miljøsektor, store muligheder. Der er klart behov for, at der på fælles EU-niveau tages både ansvar for og stilling til, hvorledes EU's energisystem som en del af omstillingen til bæredygtighed bliver mere integreret og derfor mere effektivt.

    Kommissionen har ret, når den skriver, at den eksisterende model med separate siloer ikke kan levere en klima-neutral økonomi, at den er teknisk og økonomisk ineffektiv, og at den leder til store tab i form af overskudsvarme og lav energieffektivitet. Den har også ret, når den skriver, at koordineret planlægning og drift af energisystemet som ”et hele” – på tværs af energibærere og systemer og forbrugssektorer -  er vejen frem. Selvom vedvarende energi falder i pris, og teknologierne forbedres, så er den hverken uudtømmelig, uden miljø- og samfundsmæssige eksternaliteter eller gratis. At benytte COVID-19 krisens behov for at genstarte økonomierne til at investere i omstilling af vort energisystem er absolut betimeligt, men det bør ske i overensstemmelse med de tre ”koncepter”, som Kommissionen stiller op.

    Et mere cirkulært energisystem med høj energieffektivitet er utvivlsomt kernen. Men i lyset af at omkring en trediedel af EU’s samlede forbrug af primær energi i dag går tabt i energiraffinering og -konvertering, så lægger Kommissionen al for lidt vægt på energieffektiviteten i den del af energisektoren. Kraftvarme nævnes en passant, og overskudsvarme fra energianvendelse i industri og datacentre omtales, men det faktum, at fremtidens VE-baserede energisystem også vil rumme megen energiraffinering og -konvertering (fremstilling af brint, biobrændstoffer, kemiske produkter mv.) med medfølgende tab, omtales ikke.

    Danmark bør i behandlingen af meddelelsen lægge stor vægt på at lokalisering, design og drift af faciliteter til fremtidens energiraffinering og -konvertering skal med udnyttelse deres energitab i form af overskudsvarme og at Kommissionens initiativer, herunder lovgivningsmæssige, ubetinget bør sikre dette. Det er stærkt kritisabelt, at Kommissionens eget forslag til en brintstrategi - samtidigt publiceret - slet ikke forholder sig til dette spørgsmål. (Mere herom i vores høringssvar om brintstrategien.) EU's nuværende energisystem er absurd ineffektivt. Fremtidens energisystem må ikke blive en kopi heraf – blot baseret på VE. Planlagt og koordineret lokalisering af energiproduktion og konvertering er nøglen i et cirkulært energisystem.

    Det er vigtige målsætninger og kommissionens oplæg fastslår, at energieffektivisering og et cirkulært energisystem i form af sektorkoblinger er centralt for, at det kan lade sig gøre. Forslaget går herefter direkte til at definere, at sektorkobling består af elektrificering og anvendelse af VE brændsler de steder hvor elektrificering er vanskelig. Videre hedder det at effektiviseringen primært består i at indrette transportsystemet til decentral produktion frem for det nuværende mere centraliserede system, samt reducere industrielle tab. Desværre har man i oplægget til strategi ikke set, at sektorkobling er mere end elektrificering og at effektivisering handler om mere end industrien og omstilling af transportsystemet.

    Der har været udvundet fossile energiressourcer i mere end 200 år og energien er blevet bragt til forbrugerne via skibe, veje, jernbaner, kanaler, rør og elektriske ledninger, idet energikilderne ikke nødvendigvis er blevet udvundet samme sted som konverteringsanlæg eller forbrugere er placeret. Fossile kilder skal nu udskiftes med vedvarende energikilder som findes overalt og ikke på samme måde som tidligere er koncentreret i miner eller koncentrerede kilder. Det giver verden og Europa en unik mulighed for at gentænke energisystemet og det er derfor ærgerligt, at Kommissionens i deres strategioplæg ikke tænker særlig langt for at hindre den udvikling som koster ineffektivitet i det nuværende system. Europa kan være ved at begå nogle af de samme fejl med det kommende vedvarende energisystem, som har gjort det nuværende fossile system ineffektivt.

    Det fossile energisystem har resulteret i kolossale transportsystemer, hvor energi, råvarer og produkter transporteres over meget lange afstande. Der ses mange eksempler på, at industrielle områder og tunge industrier er geografisk placeret på en måde, hvor integration ikke kan lade sig gøre eller kun via lange og dyre transportsystemer. Det må formodes, at vi i dag har styr på forureningen fra de nye vedvarende energikilder og derfor vil det være bedre at knytte industri- og byområder mere sammen end hidtil og høste synergieffekterne via mindre og mere effektive transportsystemer dvs. skabe et ægte cirkulært energisystem, hvor også transporten optimeres, dvs. ikke bare udnytte transportvejene bedre men også afkorte dem.

    Kommissionen konstaterer, at elektricitet vil spille en stigende rolle. Det er givetvis rigtigt, ikke mindst indenfor opvarmning. Men igen er der behov for at udviklingen sker koordineret. Udfasningen af fossile brændsler indenfor opvarmning er en nødvendighed, hvilket understreges af seneste danske energipolitiske aftale, som er baseret på dette faktum, og elektricitet vil være et væsentligt element til effektiv opsamling af VE kilder. Men der er flere måder at anvende elektricitet til opvarmning på. Jf. Kommissionens egen prioritering af energieffektivitet, bør der arbejdes med et hierarki indenfor opvarmning.

    Primær kilde til at dække den nødvendige opvarmning bør være den uundgåelige overskudsvarme fra energiraffinering og -konvertering, affaldshåndtering samt energianvendelse i industri, erhverv, handel, datacentre, transport osv., idet denne cirkularitet leverer grader af effektivitet til det samlede system. Sekundære kilder kan være elektricitet og VE som sol, geotermi, biomasse mv. Varmeområdets store sæsonudsving forudsætter stor fleksibilitet, så ensidig satsning på én løsning giver risiko for knaphedssituationer (som kan holde fossilt baserede backup-løsninger for længe), høje priser og fejlinvesteringer. En tæt integration af varme og elektricitet, med en hensigtsmæssig balance mellem kollektive og individuelle løsninger, er utvivlsom en af løsningerne. Danmark bør lægge stor vægt på hvorledes varme og elektricitet allerede er tæt integreret i DK, at hensigtsmæssig energiplanlægning sikrer både muligheden for at anvende overskudsvarme og en energieffektiv og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig balance mellem kollektive og individuelle opvarmningsløsninger. Men der bør også lægges vægt på, at initiativer i bygningssektoren (Renovation Wave, FEP, mv,) skal være i overensstemmelse med varmehierarkiet ved at berede bygningsmasse for integration/cirkularitet (anvendelse af overskudsvarme) og sikrer fleksibiliteten og samfundsøkonomi gennem  koordination og planlægning.

    Skal effektiviseringen og sektorintegrationen virkelig flytte noget, er Kommissionen og EU's medlemslande nødt til at indse, at integration langt hen af vejen handler om planlægning af energiforsyningen på samme vis, som vi har gjort i Danmark, om hvorledes vi placerer industrielle anlæg i forhold til råvarer og energiressourcer samt om, hvorledes vi placerer industrien i forhold til by- og boligområderne, som er aftagere af både varer, spild og overskud. Den infrastruktur som binder samfundet sammen skal planlægges med henblik på effektivitet og ikke mindst fleksibilitet, således at dobbeltforsyning og over-/fejlinvesteringer undgås.

    Kommissionens tredje ”koncept” er at VE brændsler skal anvendes, hvor direkte omstilling til varme og/eller elektricitet ikke umiddelbart lader sig gøre. I lyset af den seneste energipolitiske aftale, må det stå klart at fossile brændsler indenfor opvarmning nu alene kan afvikles – ikke udvikles. Danmark bør fremføre dette i behandlingen af meddelelsen. Det vil utvivlsomt tage tid at afvikle f.eks. naturgassens rolle i opvarmningen - herunder også i fjernvarmen, men en klar stillingtagen nu vil skabe klarhed over udviklingsveje og for investeringer. Dette valg bør selvfølgelig understøttes med ens prissætning af CO2 i alle sektorer (inklusion i ETS eller tilsvarende afgifter).

    Kommissionen påpeger at et integreret energisystem potentielt vil have en større rolle for forbrugerne, både i en vertikal , decentral producent-forbruger kobling og en horisontal ditto. Begge dele er bestemt mulige, men realistisk set er det begrænset hvor meget den enkelte forbruger – eller grupper af forbrugere – kan og vil forholde sig til energisystemets overordnede integration eller effektivitet. Danmark bør være talsmand for at EU og medlemslandene tager både ansvar og initiativer, der sikre integration eller effektivitet. Forbrugerne som gruppe, kommer ikke til at gøre det i det nødvendige omfang eller risikerer nemt, qua energisystemets kompleksitet og ugennemskuelighed, at investere i løsninger, der for forbrugeren fornuftige ud men som i systemmæssig sammenhæng er sup-optimal.

    Kommissionen foreslår seks søjler som skal overvinde barrierer for et mere integreret energisystem og nogle af delelementerne diskuteres yderligere herunder.

    Kommissionen vil prioritere energieffektivitet for at reducere investeringsbehov samt omkostninger til energiproduktion, infrastruktur og forbrug. Brug af land, materialer samt tilknyttet forurening og tab af biodiversitet skal reduceres. Ovenstående fokus på og krav til energieffektivitet passer fint ind i en dansk kontekst, men at gøre primære energifaktorer til det vigtigste redskab til vurdering af energieffektivitet er en farlig vej at gå, da det let fører til forvridning, såfremt faktorerne er baseret på historiske data og gennemsnit Der bør fokuseres på projekternes faktiske energibesparelser med inddragelse af spild i konverteringsfasen. Hvis alle typer vedvarende energiressourcer skal i spil af hensyn til forsyningssikkerhed og fleksibilitet kommer man endvidere let til at sammenligne pærer med æbler og fravælge nødvendige løsninger af andre hensyn. Biomasse brugt til spidslast elproduktion i et kraftvarmeanlæg vil f.eks. vil aldrig kunne konkurrere med en vindmølle, men ikke desto mindre vil begge teknologier være nødvendige af hensyn til energisystemet og forsyningssikkerheden.

    Sektorintegrationsstrategien nævner en lang række specifikke tiltag som skal sikre elektrificering men kun et af disse handler om industri og ingen af dem handler om varme og køling. Kommissionens forslag handler næsten kun om elektrificering af transport og individuel elforbrug samt off-shore. Det er på industri,- varme- og køleområdet der kan opnås størst og billigste effektivisering og sektorintegration og derfor forekommer prioriteringen af elektrificering malplaceret og har isoleret set ikke ret meget med sektorintegration at gøre.

    I en planlægningstilgang burde der fokuseres på industrien og dens potentiale mht. integration med det øvrige samfund. Elektrificering i sig selv giver ikke meget integration ud over at fossilt forbrug erstattes af elektrisk forbrug som ofte vil være mere effektiv, såfremt den frembringes via vedvarende teknologi som vindmøller og solceller.

     

    Der foreslås certificeringsordning for vedvarende brændsler, krav om VE indhold i fossile brændsler samt tilskud og støtte til fremstilling af VE brændsler inklusiv støtte til Carbon Capture and Storage (CCS). Alt samme gode forslag men der savnes støtte til teknologier som kan anvende opsamlet CO2 til syntetisk brændselsfremstilling, f.eks. koble brint og CO2 sammen til metan.

    Forslaget handler om at få afskaffet skatter og afgifter som understøtter fossile brændsler og få dem erstattet af ditto som understøtter VE-løsninger. Der er meget fokus på gassystemet og gasmarkederne, således at syntetiske gasser kan anvendes i eksisterende gassystem. Syntetiske gasser vil givetvis have en rolle at spille i de energianvendelser, som vanskeligt lader sig elektrificere, men en forestilling om at de i f.eks. opvarmningssammenhæng kan spille en rolle, risikerer at låse varmesektoren fast i fossil naturgas.

    Kommissionen vil meget fornuftigt opdatere reglerne for statsstøtte, således at cost-benefit (samfundsøkonomiske) beregninger kan komme til at ligge til grund for godkendelser.

     

    Kommissionen lægger ud med en stor ambition om, at integration af energisystemerne kræver ny og mere holistisk tilgang for både lokal og storskala infrastruktur for at udnytte den bedre, undgå blindgyder og tabte investeringer. Derefter konstaterer Kommissionen, at moderne lavtemperatur fjernvarme bør understøttes selvom fjernvarme og køling kun fylder 12 % af varme og kølebehovet i EU i dag, kun er tilstede i få medlemsstater og endelig at kun få medlemsstater har et effektivt system baseret på VE kilder. Kommissionen overser fjernvarmens og fjernkølingens fleksibilitets- og integrationspotentialer som er betydelige jf. danske og nordiske erfaringer hvor alle fjernvarmesystemer har lagre, kan udnytte alle former for spildvarme, balancere elsystemet, aftage overskudsgas og i stor stil satser på vedvarende energikilder.

    Kommissionens løsning på ovenstående er handlingsplaner for elsystemet samt en konstatering af, at smart, effektivt og vedvarende fjernvarme bør understøttes via flagskibsprojekter. Der mangler generelt i kommissionens forslag en forståelse af fjernvarmens muligheder for fleksibilitet, lagring samt integration med industri og køling.

    Hvor er industrien i forslaget? Hvor blev ambitionen om at integrere industri med fjernvarme og køling? Hvor blev den systematiske energiplanlægning af? Det er skuffende at Kommissionen kun kan byde på planer om forbedringer i elsystemet og ikke kan se de mange muligheder, som ligger i industrien og fjernvarmesektoren. Det virker næsten som om Kommissionen i sektorintegrationsstrategien har glemt industrien og dens muligheder i kombination med fjernvarme og fjernkøling. Danmark bør sikre, at kommissionen får bedre forståelse for fjernvarmen og dens muligheder. Det gavner både klimaet og danske eksportinteresser.

    Kommissionen burde se på tarifsystemerne for elektricitet, gas og fjernvarme i sammenhæng, da tarifsystemerne er en stor barriere for effektivitet og sammenkobling mellem energisystemerne. Manglende dynamik, dobbeltbetalinger, konkurrenceforvridning samt krydssubsiduering er nogle af forklaringerne på behovet for at se overordnet på tarifsystemerne. Dette er tillige et spørgsmål om at forbedre de indre markeder.

     

    Digitalisering øger mulighederne for optimeringer samt sikrer teknologisk førerskab i Europa, hvilket også gælder for forskning og innovation som kan blive nøgle til nye synergier.

    De initiativer som Kommissionen foreslår på dette område vedrører en digitaliseringshandlingsplan og en cybersikkerheds kode for elektricitet. Hvor er gas og fjernvarme i denne sammenhæng? Noget af det mest spændende er et Kommissionens forslag om en ny lov om adgang til data. Hvis energidata kan gøres transparente og tilgængelige digitalt, skabes der et godt fundament for forskning, udvikling og test af nye løsninger. En af forklaringerne på Danmarks succes på energiområdet er netop adgangen til transparente data i høj opløsning både nationalt og lokalt. Derfor er det samme vigtigt på EU niveau.

    Det nævnes i konklusionen, at energiintegration ud over en renere planet også handler om en bedre økonomi for alle og at strategien skal ses som et kompas for medlemsstaterne.

    Det handler med andre ord om at lave en omstilling og sektorintegration af energisystemet så billig som muligt. For at lykkedes med projektet må Kommissionen vælge om markedskræfterne er tilstrækkelige til at trække i den rigtige retning. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse bør der først etableres en planlægningsplatform, som sikrer den rigtige infrastruktur, hvorpå markederne kan fungere hensigtsmæssigt både vertikalt og horisontalt.

    Det er Dansk Fjernvarmes overbevisning, at infrastruktur skal planlægges bottom-up af lokale myndigheder med lokalkendskab, og at der kan etableres mekanismer, som forhindrer markedsmagt og udløser balanceret konkurrence mellem teknologierne og forsyningsformerne i forhold til målsætningerne f.eks. ved, at de tekniske scenarier sammenlignes ud fra et cost-benefit set-up. Vedvarende energi er generelt mere investeringstung end fossile løsninger, og derfor er langsigtede cost-benefit analyser, finansieringsmodeller (evt. statsgaranti), inddragelse af omkostninger til eksternaliteter (evt. via afgiftssystem), levering af fleksibilitet såvel som lokal ressourceudnyttelse af hensyn til mindre behov for infrastruktur og lokal beskæftigelse, væsentlig.

    Ud over vindmølleteknologier ligger Danmarks eksportstyrker på varme- og industriteknologier især omkring energieffektivitet og sektorintegration. Derfor har den danske regeringen nu en særlig opgave i at få landet denne strategi bedst muligt – det er nu, chancen er der.

    Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.

     

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...