Europa-Kommissionens sektorintegrationsstrategi

Tak for lejligheden til at bidrage med høringssvar til udarbejdelsen af grund- og nærhedsnotat ang. sektorintegrationsstrategien.

Dansk Fjernvarme værdsætter, at EU-Kommissionen med sin meddelelse tager hul på en nødvendig diskussion. Alt for længe har energiområdet været præget af supply-side silotænkning uden øje for den energieffektivitet, der kan høstes ved højere integration af energisektorerne. Dansk Fjernvarme har i samarbejde med tilsvarende organisationer fra andre EU-lande længe arbejdet på at bibringe Kommissionen forståelse for de gevinster, der kan høstes ved sektorintegration. Ikke mindst ved integration med den dominerende varmesektor.

Overordnet set er der i strategien både meget, som peger i den energi- og miljøpolitiske retning, Danmark har bevæget sig i mange år, og meget som vil give Danmark, og den danske energi- og miljøsektor, store muligheder. Der er klart behov for, at der på fælles EU-niveau tages både ansvar for og stilling til, hvorledes EU's energisystem som en del af omstillingen til bæredygtighed bliver mere integreret og derfor mere effektivt.

Kommissionen har ret, når den skriver, at den eksisterende model med separate siloer ikke kan levere en klima-neutral økonomi, at den er teknisk og økonomisk ineffektiv, og at den leder til store tab i form af overskudsvarme og lav energieffektivitet. Den har også ret, når den skriver, at koordineret planlægning og drift af energisystemet som ”et hele” – på tværs af energibærere og systemer og forbrugssektorer -  er vejen frem. Selvom vedvarende energi falder i pris, og teknologierne forbedres, så er den hverken uudtømmelig, uden miljø- og samfundsmæssige eksternaliteter eller gratis. At benytte COVID-19 krisens behov for at genstarte økonomierne til at investere i omstilling af vort energisystem er absolut betimeligt, men det bør ske i overensstemmelse med de tre ”koncepter”, som Kommissionen stiller op.

Et mere cirkulært energisystem med høj energieffektivitet er utvivlsomt kernen. Men i lyset af at omkring en trediedel af EU’s samlede forbrug af primær energi i dag går tabt i energiraffinering og -konvertering, så lægger Kommissionen al for lidt vægt på energieffektiviteten i den del af energisektoren. Kraftvarme nævnes en passant, og overskudsvarme fra energianvendelse i industri og datacentre omtales, men det faktum, at fremtidens VE-baserede energisystem også vil rumme megen energiraffinering og -konvertering (fremstilling af brint, biobrændstoffer, kemiske produkter mv.) med medfølgende tab, omtales ikke.

Danmark bør i behandlingen af meddelelsen lægge stor vægt på at lokalisering, design og drift af faciliteter til fremtidens energiraffinering og -konvertering skal med udnyttelse deres energitab i form af overskudsvarme og at Kommissionens initiativer, herunder lovgivningsmæssige, ubetinget bør sikre dette. Det er stærkt kritisabelt, at Kommissionens eget forslag til en brintstrategi - samtidigt publiceret - slet ikke forholder sig til dette spørgsmål. (Mere herom i vores høringssvar om brintstrategien.) EU's nuværende energisystem er absurd ineffektivt. Fremtidens energisystem må ikke blive en kopi heraf – blot baseret på VE. Planlagt og koordineret lokalisering af energiproduktion og konvertering er nøglen i et cirkulært energisystem.

Det er vigtige målsætninger og kommissionens oplæg fastslår, at energieffektivisering og et cirkulært energisystem i form af sektorkoblinger er centralt for, at det kan lade sig gøre. Forslaget går herefter direkte til at definere, at sektorkobling består af elektrificering og anvendelse af VE brændsler de steder hvor elektrificering er vanskelig. Videre hedder det at effektiviseringen primært består i at indrette transportsystemet til decentral produktion frem for det nuværende mere centraliserede system, samt reducere industrielle tab. Desværre har man i oplægget til strategi ikke set, at sektorkobling er mere end elektrificering og at effektivisering handler om mere end industrien og omstilling af transportsystemet.

Der har været udvundet fossile energiressourcer i mere end 200 år og energien er blevet bragt til forbrugerne via skibe, veje, jernbaner, kanaler, rør og elektriske ledninger, idet energikilderne ikke nødvendigvis er blevet udvundet samme sted som konverteringsanlæg eller forbrugere er placeret. Fossile kilder skal nu udskiftes med vedvarende energikilder som findes overalt og ikke på samme måde som tidligere er koncentreret i miner eller koncentrerede kilder. Det giver verden og Europa en unik mulighed for at gentænke energisystemet og det er derfor ærgerligt, at Kommissionens i deres strategioplæg ikke tænker særlig langt for at hindre den udvikling som koster ineffektivitet i det nuværende system. Europa kan være ved at begå nogle af de samme fejl med det kommende vedvarende energisystem, som har gjort det nuværende fossile system ineffektivt.

Det fossile energisystem har resulteret i kolossale transportsystemer, hvor energi, råvarer og produkter transporteres over meget lange afstande. Der ses mange eksempler på, at industrielle områder og tunge industrier er geografisk placeret på en måde, hvor integration ikke kan lade sig gøre eller kun via lange og dyre transportsystemer. Det må formodes, at vi i dag har styr på forureningen fra de nye vedvarende energikilder og derfor vil det være bedre at knytte industri- og byområder mere sammen end hidtil og høste synergieffekterne via mindre og mere effektive transportsystemer dvs. skabe et ægte cirkulært energisystem, hvor også transporten optimeres, dvs. ikke bare udnytte transportvejene bedre men også afkorte dem.

Kommissionen konstaterer, at elektricitet vil spille en stigende rolle. Det er givetvis rigtigt, ikke mindst indenfor opvarmning. Men igen er der behov for at udviklingen sker koordineret. Udfasningen af fossile brændsler indenfor opvarmning er en nødvendighed, hvilket understreges af seneste danske energipolitiske aftale, som er baseret på dette faktum, og elektricitet vil være et væsentligt element til effektiv opsamling af VE kilder. Men der er flere måder at anvende elektricitet til opvarmning på. Jf. Kommissionens egen prioritering af energieffektivitet, bør der arbejdes med et hierarki indenfor opvarmning.

Primær kilde til at dække den nødvendige opvarmning bør være den uundgåelige overskudsvarme fra energiraffinering og -konvertering, affaldshåndtering samt energianvendelse i industri, erhverv, handel, datacentre, transport osv., idet denne cirkularitet leverer grader af effektivitet til det samlede system. Sekundære kilder kan være elektricitet og VE som sol, geotermi, biomasse mv. Varmeområdets store sæsonudsving forudsætter stor fleksibilitet, så ensidig satsning på én løsning giver risiko for knaphedssituationer (som kan holde fossilt baserede backup-løsninger for længe), høje priser og fejlinvesteringer. En tæt integration af varme og elektricitet, med en hensigtsmæssig balance mellem kollektive og individuelle løsninger, er utvivlsom en af løsningerne. Danmark bør lægge stor vægt på hvorledes varme og elektricitet allerede er tæt integreret i DK, at hensigtsmæssig energiplanlægning sikrer både muligheden for at anvende overskudsvarme og en energieffektiv og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig balance mellem kollektive og individuelle opvarmningsløsninger. Men der bør også lægges vægt på, at initiativer i bygningssektoren (Renovation Wave, FEP, mv,) skal være i overensstemmelse med varmehierarkiet ved at berede bygningsmasse for integration/cirkularitet (anvendelse af overskudsvarme) og sikrer fleksibiliteten og samfundsøkonomi gennem  koordination og planlægning.

Skal effektiviseringen og sektorintegrationen virkelig flytte noget, er Kommissionen og EU's medlemslande nødt til at indse, at integration langt hen af vejen handler om planlægning af energiforsyningen på samme vis, som vi har gjort i Danmark, om hvorledes vi placerer industrielle anlæg i forhold til råvarer og energiressourcer samt om, hvorledes vi placerer industrien i forhold til by- og boligområderne, som er aftagere af både varer, spild og overskud. Den infrastruktur som binder samfundet sammen skal planlægges med henblik på effektivitet og ikke mindst fleksibilitet, således at dobbeltforsyning og over-/fejlinvesteringer undgås.

Kommissionens tredje ”koncept” er at VE brændsler skal anvendes, hvor direkte omstilling til varme og/eller elektricitet ikke umiddelbart lader sig gøre. I lyset af den seneste energipolitiske aftale, må det stå klart at fossile brændsler indenfor opvarmning nu alene kan afvikles – ikke udvikles. Danmark bør fremføre dette i behandlingen af meddelelsen. Det vil utvivlsomt tage tid at afvikle f.eks. naturgassens rolle i opvarmningen - herunder også i fjernvarmen, men en klar stillingtagen nu vil skabe klarhed over udviklingsveje og for investeringer. Dette valg bør selvfølgelig understøttes med ens prissætning af CO2 i alle sektorer (inklusion i ETS eller tilsvarende afgifter).

Kommissionen påpeger at et integreret energisystem potentielt vil have en større rolle for forbrugerne, både i en vertikal , decentral producent-forbruger kobling og en horisontal ditto. Begge dele er bestemt mulige, men realistisk set er det begrænset hvor meget den enkelte forbruger – eller grupper af forbrugere – kan og vil forholde sig til energisystemets overordnede integration eller effektivitet. Danmark bør være talsmand for at EU og medlemslandene tager både ansvar og initiativer, der sikre integration eller effektivitet. Forbrugerne som gruppe, kommer ikke til at gøre det i det nødvendige omfang eller risikerer nemt, qua energisystemets kompleksitet og ugennemskuelighed, at investere i løsninger, der for forbrugeren fornuftige ud men som i systemmæssig sammenhæng er sup-optimal.

Kommissionen foreslår seks søjler som skal overvinde barrierer for et mere integreret energisystem og nogle af delelementerne diskuteres yderligere herunder.