Gå til hovedindhold
Administration & Økonomi

Høringssvar til lov om indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar til forslaget om lov om indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån.

26. sep. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Anders Balle Jørgensen, abj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Dansk Fjernvarme ønsker som det første at beklage en høringsfrist, der strækker sig over en weekend og en halv hverdag. Det er ikke en acceptabel høringsfrist for en lov, hvis ikrafttræden andetsteds er udmeldt til at være henholdsvis 1. november 2022 og 1. januar 2023. Der bør som minimum være 2 hverdage til at forberede et høringssvar også selvom aftaleparterne er af den opfattelse, at det drejer sig om hastelovgivning. Det er ikke muligt at svare fyldestgørende endsige forudsige alle de udfordringer, der vil opstå, nå en så kompliceret lov hastes igennem.

    For det andet ønsker Dansk Fjernvarme at beklage, at der i høringen gives bemyndigelse til ministeren i forhold til varslingsregler og under/overdækning. Det er områder, der intet har med reglerne om indefrysning at gøre. Der er allerede praksis på områderne delvist udarbejdet i samarbejde med Forsyningstilsynet og Dansk Fjernvarme. Dansk Fjernvarme tager derfor afstand fra, at disse to emner ”puttes ind” i en hastelovgivning, der vedrører en ”indefrysningsordning for stigende energiregninger”. Dansk Fjernvarme henviser til at Forsyningstilsynet i samarbejde med Dansk Fjernvarme i en revideret udgave af varslingsvejledningen fra marts 2022 tager hensyn til varsling af prisstigninger i et volatilt energimarked som det nuværende. Der er ikke i bemærkningerne til lovforslaget henvist til den reviderede varslingsvejledning fra marts 2022.

    Dansk Fjernvarme vil meget gerne drøfte såvel varslingsregler som regler for afregning af under- og overdækning, men emnerne bør som nævnt ikke være en del af ”indefrysningsordningen”.

    For det tredje skal Dansk Fjernvarme bemærke, at fjernvarmeselskabernes IT-systemer på nuværende tidspunkt ikke understøtter en række af de lovkrav som denne lov fastsætter og det er vores forventning, at det vil tage betydelig tid og indebære et betydeligt udviklingsarbejde, før systemerne vil kunne understøtte disse krav. Dansk Fjernvarme bemærker, at vi udtrykkeligt har gjort opmærksom på disse og en række andre forhold i dialogen med myndigheder op til fremsættelsen af lovforslaget.

    For det fjerde bemærkes, at udformningen af ordningen for fjernvarmeselskaberne kan betyde at selskaber, der ligger et stykke under en årlig pris på 26.000 kr. for et såkaldt standardhus kan have nogle meget få forbrugere tilknyttet, der vil være berettigede til at søge om henstand. Det vil i al væsentlighed være for meget små beløb. Dansk Fjernvarme skal opfordre til at der trækkes en klar linje, der sikrer at selskaber med forventede priser under 1,44 kr. /kWh målt på et standardhus, ikke kan blive pålagt at udvikle tunge administrative systemer for at håndtere en henstands-ordning for meget få forbrugere. Konkret forslår vi grænsen på 1,44 kr./kWh beregnes på et standardhus, svarende til at grænsen jo er opstået ved at regne på standardhuse for de 10 dyreste selskaber i januar 2022.

    Det kan formuleres således i lovgivningens §11 og §20: ”…på 1,44 kr/kWh inkl. moms målt på et standardhus som defineret af Forsyningstilsynet”

    Vi skal påpege, at der med det fremsatte lovforslag bliver tale om et tungt administrativt system for selv mindre beløb. Vi vil opfordre til at dette anerkendes og at der indsættes en bagatelgrænse for hvor små beløb der kan søges indefrysning for.

    Konklusion

    Dansk Fjernvarme vurderer at mange af de selskaber, der bliver omfattet af prisloftet, vil være mindre selskaber, der ikke råder over mange administrative ressourcer ligesom mange selskaber drives af frivillige bestyrelser eller har eksterne til at varetage administration og regnskab.

    Derfor stiller denne lovgivning ekstraordinære store krav til de fjernvarmeselskaber der omfattes af lovgivningen. Også udfordringer der ikke kan løses af det enkelte selskab alene, men som branchen i fællesskab skal forsøge at finde løsninger på, eksempelvis udvikling af IT system der kan håndtere opgaven. Selskabernes størrelse gør, at denne omkostning ikke kan finansieres af det pågældende selskabs resterende forbrugere, gennem den i forvejen høje varmeregning.

    Dansk Fjernvarme forventer, at fjernvarmeselskaberne vil blive kompenseret for de omkostninger de vil blive påført ved at udvikle de nødvendige IT-systemer og ansætte nye medarbejder til at administrere indfrysningsordningen frem til den forventes at udløbe ved udgangen af 2028. Vi bemærker, at det forekommer urimeligt, at der lægges op til at ”administrative omkostninger, der ikke dækkes af tilsvarende tilskud fra staten eller renteindtægter som udgangspunkt vil kunne indregnes som nødvendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributionsvirksomhedens direkte kunder.” Hermed lægges der op til at der ikke vil ske fuld kompensation og ydermere, at selskaber som man netop mener har høje priser, skal hæve sine priser yderligere for at dække for at staten ikke kompenserer dem for den opgave der er blevet dem pålagt. Dette forekommer ekstra urimeligt for mindre selskaber med få kunder, hvor højere administrationsomkostninger vil slå hårdere igennem på kundernes slutregning.

    Lovgivningen skal derfor give mulighed for, at samtlige omkostninger forbundet med indefrysningsordningen henføres og betales af de kunder, der vælger ordningen, alternativt at staten dækker omkostningerne.

    Det fulde høringssvar kan hentes i pdf-form herunder:

    Høringssvar - Forslag til lov om en indefrysning for stigning ag energiregninger med tilhørende statslige lån - 26. september 2022

    Andre klikkede på...