Høringssvar vedrørende prisloft for overskudsvarme 2024

Høringen har til formål at fastsætte prisloftet for 2024, i henhold til bekendtgørelsen om et prisloft for overskudsvarme nr. 458 af 28. april 2023. 

Indledning

Dansk Fjernvarme skal indledningsvis meget klart fastslå, at såfremt prisloftsregulering fastholdes, så vil det få en række negative konsekvenser:

• Langt, langt størstedelen af potentialet for udnyttelse af overskudsvarme, vil ikke blive udnyttet.
• En stor del af de eksisterende, og velfungerende projekter, hvor overskudsvarmen udnyttes i dag, kan risikere at indstille og stoppe for udnyttelse af overskudsvarmen.

Begge dele er i modstrid med de politiske intentioner i den politiske aftale, hvor målet var øget udnyttelse af overskudsvarme. 

Det skyldes den risiko som fjernvarmeselskaberne i modsætning til investering i alle andre typer af produktionskapacitet, er pålagt investeringer i overskudsvarme. Hvis prisloftet overskrides vil de tilhørende omkostninger ikke kunne indregnes i tarifferne. Dermed påhviler samtlige risici uanset årsag for overskridelse af loftet fjernvarmeselskabet.  Dermed vil fjernvarmeselskaberne afholde sig fra investeringer i overskudsvarme og søge mod andre typer af investeringer. Bekendtgørelsens mulighed for dispensation, fleksibilitetsmekanismer og eventuelle individuelle prisloft ændrer ikke på den grundlæggende risiko ved investeringerne og dermed heller på ikke Dansk Fjernvarmes konklusion.

Hovedproblemstilling

Formålet med prisloftet er at fremme overskudsvarmeprojekter og beskytte fjernvarme-kunderne mod høje varmepriser. Desværre har prisloftet den modsatte virkning.

Med et prisloft på overskudsvarme risikerer fjernvarmeselskaberne at stå med omkostninger, der ikke kan dækkes af fjernvarmekunderne, hvilket er et principielt problem. 

Den eksisterende regulering i varmeforsyningsloven, herunder projektbekendtgørelsen og substitutionsprisen, der begge er baseret på aktuelle markedspriser, er allerede med til at sikre, at kun rentable investeringer gennemføres både i investeringsøjeblikket men også i den efterfølgende drift, hvilket i sin natur overflødiggør et prisloft. 

Et prisloft på overskudsvarme pålægger fjernvarmeselskaberne en risiko for at omkostninger ikke kan dækkes, hvilket gør sig gældende, hvis overskudsvarmen leveres ved en temperatur, der ikke er direkte anvendelig til fjernvarme og derfor skal hæves via en varmepumpe, hvilket betyder at fjernvarmeselskabet har omkostninger til el i et marked med svingende priser. Derfor kan prisloftet blive overskredet, f.eks. ved at elpriserne bliver højere end budgetteret, eller at anlægget får færre driftstimer end planlagt. I tilfælde af, at anlægget får få driftstimer er der risiko for at kapitalomkostningerne bliver dominerende og at prisloftet overskrides. 

Prisloftet kan blive overskredet dels fordi energipriserne kan variere, hvilket resulterer i, at prisen for overskudsvarme varierer, og dels fordi prisloftsniveauet fastsættes for et år ad gangen, fra 2023 til 2024 er prisloftet ændret med ca. 20 %, hvilket er meget volatilt. Derfor kan fjernvarmeselskabet risikere at omkostningerne overstiger prisloftet, uanset om prisloftet fastsættes efter de anmeldte priser til Forsyningstilsynet, eller et teoretisk grundlag baseret på priser fra bl.a. Teknologikataloget. Det gælder også ved anvendelse af de omtalte dispensationsmuligheder med et individuelt prisloft eller et fastlåst prisloft. Ansøgningen pålægger både varmeselskabet og Forsyningstilsynet en unødvendig administrativ byrde, og i alle tilfælde er der en risiko for at prisloftet overskrides og varmeselskabet ender med omkostninger, der ikke kan indregnes i varmeprisen.

Derfor er det også yderst kritisk at bekendtgørelsen fra d. 1. januar 2024 også gælder for eksisterende projekter, der er etableret i overensstemmelse med varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse og substitutionsprincip, men hvor varmeselskaberne fra årsskiftet risikere at stå med et projekt der kan overskride prisloftet, og ingen reelle muligheder har for at lovliggøre projektet, på trods af at projektet er konkurrencedygtigt.

Prisloftet for overskudsvarme ligner ikke anden regulering på fjernvarmeområdet. Fjernvarmeselskaberne kan almindeligvis indregne de nødvendige udgifter i varmepriserne.  Men at omkostningerne ikke kan dækkes, hvis prisloftet overskrides, strider mod ”hvile i sig selv”-princippet, som betyder at regnskabsresultatet skal være i balance. Usikkerheden ved om udviklingen i varmeselskabets omkostninger på sigt overstiger pris-loftet gør, at de bliver nødt til at have en stor margen op til prisloftet før de tør investere. Reguleringsteknisk er ordningen uhensigtsmæssig, og vil hindre etablering af rentable overskudsvarme-projekter.

Generelt er det vores vurdering at godkendelse af overskudsvarme-projekt efter projekt-bekendtgørelsen sikrer at overskudsvarme-projekterne er de billigste anlæg at etablere, idet det konkrete projekt vil blive målt op imod de mulige alternativer. Det sikrer samtidig at varmekunder får den lavest mulige varmepris.

Uden overskudsvarme kan fjernvarmeselskaberne være nødsaget til at producere varme på andre anlæg på f.eks. biomasse, fossile brændsler eller ude-luft varmepumper med en lavere virkningsgrad og dermed et dyrere alternativ.

Derfor er princippet med prisloftet et problem for både den grønne omstilling og sikring af lave varmepriser. Dansk Fjernvarme anbefaler på det kraftigste at fjerne prisloftreguleringen, og i stedet anvende den eksisterende regulering i varmeforsyningsloven med substitutionsprincippet og projektbekendtgørelsen.

Derudover er der flere spørgsmål, som er afgørende at få afklaret inden det er muligt at forholde sig til et niveau for prisloftet. F.eks.:

• Hvordan skal omkostningerne dækkes hvis prisloftet bliver overskredet?
• Kan der søges dispensation ved udgangen af en periode, hvis det viste sig at energipriserne blev højere end antaget.
• I bekendtgørelsen fremgår det ” Varmeforsyningsvirksomhedens og overskuds-varmevirksomhedens samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet”. Dansk Fjernvarme står undrende overfor hvorfor overskudsvarmeleverandørens omkostninger skal indregnes. Det burde alene at være varmeselskabets omkostninger der skal holdes under prisloftet, herunder naturligvis også varmeselskabets omkostninger til overskudsvarmeleverandøren.
• Der er usikkerhed om hvordan afskrivninger på eksisterende overskudsvarmeanlæg skal indregnes under prisloftet.
• I bekendtgørelsens bilag indregnes proportionelle distributions- og administrationsomkostninger til fastsættelse af prisloftet. Der er usikkerhed om, hvorvidt prisen for overskudsvarme skal beregnes inklusive selskabernes proportionelle distributions- og administrationsomkostninger.
• Hvordan indregnes omkostningerne hvis overskudsvarmen leveres ved en lav temperatur og hæves via et eksisterende anlæg:
• Skal overskudsvarmen betragtes som et bidrag der reducere omkostningerne på det eksisterende anlæg, og dermed reducere den samlede pris på overskudsvarme?
• Eller skal omkostningerne til at hæve temperaturen regnes som omkostninger til overskudvarmeproduktion, og dermed holdes under prisloftet?

Dansk Fjernvarme finder processen utilfredsstillende på grund af den korte høringsfrist. Derudover er det bekymrende, at Forsyningstilsynet kun har kort tid mellem høringsfrist og dato for udmelding af det nye prisloft, hvilket gør, at der reelt ikke er mulighed for at agere ud fra de indkommende høringssvar.

Kommentarer til høringens bilag

Dansk Fjernvarme har nedenfor en række konkrete bemærkninger til prisloftets udformning. Disse bemærkninger ændrer ikke på den grundlæggende og principielle problemstilling beskrevet ovenfor. 

Bilag 1

Ifølge høringsmaterialet Bilag 1 Interval til prisloft [opdateret], baseres intervallet for pris-loftet på fjernvarmeselskabernes prisanmeldelser til Forsyningstilsynet. Intervallet er 82-121 kr./GJ. Dansk Fjernvarme vurderer, at prisintervallet er lavt i forhold til de faktiske produktionsomkostninger. Det kan muligvis skyldes, at intervallet indeholder anlæg der allerede er afskrevet, samt et bidrag fra salg af el fra kraftvarmeanlæg. Elpriserne i 2022 var høje, hvilket formentligt har givet et betydeligt bidrag til at kunne reducere varmepriserne. Derfor er intervallet ikke repræsentativt som sammenligningsgrundlag i forhold til investeringer i nye VE-anlæg.

Ifølge Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik, baseret på fjernvarmeselskabernes indberetninger er har prisen for flis været ca. 70 kr./GJ siden medio 2022. Prisen er for brændsel alene, dertil kommer øvrige driftsomkostninger samt kapitalomkostninger til finansiering af anlæggene.

Prisen for el var jf. Forsyningstilsynets prisstatistik i 2. kvartal 2023; 162,25 øre/kWh, hvilket svarer til en varmepris på 150 kr./GJ. (COP 3), dertil kommer øvrige drifts- og investeringsomkostninger.

Med udgangspunkt i at energiomkostningerne for flis er 70 kr./GJ og prisen for el til varmeproduktion via en varmepumpe er 150 kr./GJ (varme) bliver gennemsnitsprisen 110 kr./GJ foruden kapitalomkostninger og øvrige driftsomkostninger. Derfor vurderes prisloftet at være urealistisk lavt.

Det er derfor sandsynligt at intervallet for prisloftet er fastsat på baggrund af en kombination af biomasse, el-salg fra naturgasdrevne kraftvarmeanlæg samt i øvrigt afskrevne varmeproduktionsanlæg. Det er et fejlagtigt grundlag for en sammenligning med ”ny VE-produktionsanlæg”, og det er ikke konsistent med det politiske ønske om at reducere anvendelsen af biomasse og naturgas, samt at fremme elektrificering og overskudsvarme.

Det skal dog understreges, at uanset hvilket niveau prisloftet fastsættes, kan fjernvarmeselskaberne ikke igangsætte projekter, hvor der er risiko for at de ikke kan betale de forpligtelser som fjernvarmeselskabet pådrager sig. Prisloftet kan blive overskredet dels fordi energipriserne og renten kan variere og dels fordi prisloftsniveauet fastsættes på et nyt niveau hvert år.

Bilag 2

Der er uoverensstemmelse mellem Forsyningstilsynets oplysninger om eltariffer.

I Bilag 2 er tarifprisen kun 1/3-del af prisen i Forsyningstilsynets Elprisstatistik.I bilag 2 anvendes en flispris på 52,7 kr/GJ. Den urealistiske lave flis-pris, gør det vanskeligt at udkonkurrerer anvendelsen af biomasse. Hvilket strider mod det politiske ønske om at reducere anvendelsen af biomasse.

COP-værdien for varmepumpen i beregningen er 3,8, hvilket er urealistisk højt, i forhold til de praktiske erfaringer på området.

Prissætningen i Teknologikataloget afviger fra markedspriserne.

Det skal afslutningsvis igen understreges, at uanset hvilket niveau prisloftet fastsættes på, kan fjernvarmeselskaberne ikke igangsætte projekter, hvor der er risiko for at de ikke kan betale de forpligtelser som fjernvarmeselskabet pådrager sig, hvis energipriser, renten eller prisloftet ændres.