Høringssvar til lov om CO₂-fangstaktiviteter i forsyningssektoren

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens forslag til lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for den danske fjernvarmesektor, herunder størstedelen af de danske kraftvarmeanlæg og affaldsenergianlæg. En lang række af medlemmerne i Dansk Fjernvarme har planer om etablering af CO2-fangst og medlemskredsen har et samlet langsigtet potentiale for CO2-fangst på op mod 6 mio. ton CO2 per år ifølge tal fra Energistyrelsen. Som brancheorganisation for over halvdelen af Danmarks samlede CO2-fangstpotentiale støtter Dansk Fjernvarme op om den samlede udvikling indenfor CCUS i Danmark.

Samlet set mener Dansk Fjernvarme, at der er udarbejdet et lovforslag, der langt hen ad vejen implementerer elementerne i den politiske aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren fornuftigt. Vi har dog en række bemærkninger til lovforslaget, som vi mener, der bør tages højde for inden lovforslaget fremsættes i Folketinget.

Nedenfor har vi inddelt vores kommentarer i henhold til lovforslagets kapitler.

Kapitel 1: Anvendelsesområde og definitioner

Lovforslagets § 1, nr. 1 nævner specifikt affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeanlæg, mens nr. 2 alene nævner kraftvarmeanlæg. Da der også findes affaldsforbrændingsanlæg med en eleffekt over 25 MW, der er omfattet af lov om elforsyning, bør disse også nævnes i § 1, nr. 2.

Lovforslagets § 2, nr. 2 definerer begrebet CO2-fangstaktivitet. Det nævnes i de specielle bemærkninger (side 127), at ”listen over, hvad der kan betragtes som værende en CO2-fangstaktivitet, ikke vil være udtømmende”. Det nævnes desuden i bemærkningerne (side 127), at begrebet også kan omfatte finansiering gennem eksempelvis salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse. Dansk Fjernvarme støtter, at eksempelvis denne type finansiering også er omfattet af begrebet, ligesom vi også støtter, at listen i § 2, nr. 2 ikke bør være udtømmende. For at skærpe dette anbefaler vi, at § 2, nr. 2 ændres, således at der indsættes et ’eksempelvis’ foran listen med omfattede aktiviteter, ligesom finansiering gennem salg af klimakreditter og CO2 (herunder røggas indeholdende CO2) til anvendelse også bør nævnes som eksempel i lovteksten.

Desuden bør § 2 også indeholde en definition vedrørende CO2-fangstvirksomheders mulighed for at indkøbe ydelser til transport og permanent lagring af CO2. Se nærmere beskrivelse heraf nedenfor under punkt 3.2.

Kapitel 2: Organisering af CO2-fangstaktiviteter

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at ”kommunens deltagelse i CO2-fangstaktiviteter skal ske på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab”. Det er dog alene politisk aftalt, at ”kommunal CO2-fangst skal ske i selskab med begrænset ansvar.” Dansk Fjernvarme mener, at det er unødvendigt at begrænse kommunernes mulighed for at deltage i CO2-fangstaktiviteter til aktie- eller anpartsselskaber, da også eksempelvis kommanditselskaber (K/S) og partnerselskaber (P/S) lever op til den politiske aftales krav om, at det skal ske i et selskab med begrænset ansvar. For så vidt angår selskabsformerne K/S og P/S bør det være muligt for kommunerne at være kommanditister eller stifte selskaber med begrænset hæftelse, der kan være komplementarer, således at den politiske aftales krav om begrænset kommunal hæftelse er opfyldt. Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at § 3, stk. 1 ændres, således at også andre selskabsformer med begrænset ansvar for kommunerne muliggøres. Det er Dansk Fjernvarmes vurdering, at en sådan ændring vil gøre det mere attraktivt for eksempelvis udenlandske investorer at deltage i danske CO2-fangstprojekter, give bedre muligheder for at etablere partnerskaber mellem kommunale og private selskaber om CO2-fangst, bidrage til at ligestille kommunale fangstanlæg med private virksomheder, ligesom det vil give mere fleksibilitet i driften af virksomheden uden at gå på kompromis med kommunernes hæftelse.

Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 2, at ”Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommuner ud over stk. 1 kan deltage i andre CO2-fangstaktiviteter, hvis disse kan medvirke til at finansiere CO2-fangsten, herunder salg af klimakreditter og CO2 til anvendelse, og at salget skal ske på markedsvilkår.” Dansk Fjernvarme mener, at det er vigtigt, at det i lovgivningen præciseres, at også helt eller delvist kommunalt ejede selskaber skal kunne sælge klimakreditter og CO2 til anvendelse.

For at sikre fleksibilitet i markedet bør det desuden præciseres, at betegnelsen ”CO2 til anvendelse” også omfatter salg af røggas indeholdende CO2, da det i nogle tilfælde kan give mening at sælge selve røggassen til eksempelvis en privat virksomhed, der ønsker at fange og anvende CO2, uden at det kommunale selskab selv deltager i selve CO2-fangstaktiviteten. Vi foreslår derfor, at dette tilføjes til bestemmelsen.

Dansk Fjernvarme er desuden bekymret for, at vedtagelsen af nærværende lovforslag ikke i sig selv giver kommuner og kommunale selskaber lovhjemmel til salg af klimakreditter og CO2 (samt røggas indeholdende CO2) til anvendelse, da denne hjemmel ifølge lovforslaget først vil blive tilvejebragt ved en bekendtgørelse, jf. § 3, stk. 2, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede. Vi skal opfordre til, at den nødvendige lovhjemmel tilvejebringes i selve lovforslaget, eller at lovteksten som minimum ændres, så det fremgår, at ministeren skal fastsætte regler om dette (og gerne inden en bestemt dato). Dette er vigtigt for at sikre kendte rammevilkår for selskaberne inden deltagelse i statens CCS-udbud, herunder inden prækvalifikation.

Kapitel 3: Finansiering af CO2-fangstaktiviteter

Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, at der ved statslig støtte til CO2-fangstaktivitet skal opkræves ”en værdi, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst.”

Dansk Fjernvarme mener, det er uklart, hvilke afgifter, der henvises til i ovenstående formulering, herunder særligt om der både er tale om CO2-afgiften og emissionsafgiften. Desuden bruges betegnelsen ”afgifter” i ovenstående citat, mens der i lovbemærkningerne anvendes betegnelsen ”CO2-afgifter”.

Derudover vil vi henlede opmærksomheden på, at det alene er ved CCS, at selskaber sparer udgifter til CO2-kvoter og CO2-afgifter, mens disse omkostninger fortsat vil gælde i forbindelse med CCU. Energistyrelsen kan overveje, om der er behov for at justere bestemmelsen i § 6, stk. 1 som følge heraf.

Dansk Fjernvarme vil desuden gøre opmærksom på, at lovforslaget som fremlagt kan føre til, at procesvarmekunder får en højere varmepris. Det skyldes, at proceskunder i dag (uden CCS) kan få godtgjort CO2-afgiften. Dette vil dog ikke gælde, når CO2-afgiften erstattes af en værdi, der svarer til hvad der ville være betalt i CO2-afgift, hvis der ikke var foretaget CO2-fangst. Dermed vil fjernvarmeselskabet få samme betaling for varmen fra proceskunden, mens proceskunden vil opleve en højere varmepris svarende til de afgifter, der nu er afløftet og som før kunne godtgøres ved proces (CO2-afgiften). Dette mener Dansk Fjernvarme er problematisk og bør håndteres i lovforslaget og/eller i den videre implementering af den aftalebaserede ordning for afløft af CO2-afgiften, der følger af implementeringen af den grønne skattereform.

Det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 1, at en kommune, som deltager i CO2-fangstaktiviteter, i forbindelse med kontraktindgåelse med staten om tildeling af støtte til CCS ”kan forpligte sig økonomisk i forhold til gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af den opsamlede CO2, der varetages af en tredjepart.” Lovforslaget indeholder imidlertid ingen bestemmelser, der forholder sig til kommuner og kommunale selskabers mulighed for at forpligte sig økonomisk i forhold til gennemførelse af transport, anvendelse og lagring af den opsamlede CO2 for så vidt angår CO2-fangstaktiviteter, hvor der ikke indgås kontrakt med staten om støtte. Dermed er det yderst uklart, om der med lovforslaget er sikret den nødvendige hjemmel til, at kommuner og kommunale selskaber rent faktisk kan indgå aftaler med tredjepart om transport og permanent lagring af CO2. Denne hjemmel er nødvendig for at værdikæden kan hænge sammen og projekterne kan realiseres. Dansk Fjernvarme vil derfor opfordre til, at det tilføjes til lovforslaget, at kommuner og kommunale selskaber også kan forpligte sig økonomisk i forhold til disse ydelser i tilfælde, hvor der ikke er indgået kontrakt med staten om støtte.

Såfremt formuleringen i § 9, stk. 1 citeret ovenfor alene vedrører økonomiske forpligtelser i form af betaling af bødestraffe til Energistyrelsen i forbindelse med kontrakter om statsstøtte, så gælder førnævnte problemstilling generelt (både med og uden statsstøtte), og der vil derfor være behov for, at den nødvendige hjemmel til betaling for transport og permanent lagring af CO2 sikres i lovforslaget både med og uden statsstøtte.

Det følger af lovforslagets § 10, stk. 1, at en kommune kan indskyde kapital til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i forbindelse med CO2-fangstaktiviteter i en virksomhed, som kommunen helt eller delvist ejer. Det følger videre af § 10, stk. 2, at en kommune alene kan indskyde kapital svarende til den del af CO2-fangstvirksomheden, som kommunen ejer før kapitalindskuddet. Det er imidlertid uklart, hvordan bestemmelsen i stk. 2 konkret skal forstås. Skal det tolkes sådan, at hvis en kommune eksempelvis ejer 25% af en CO2-fangstvirksomhed før kapitalindskuddet, så kan kommunen alene indskyde 25% af virksomhedens værdi før kapitalindskuddet? Dansk Fjernvarme opfordrer til, at dette forklares nærmere i lovbemærkningerne.

Kapitel 4: Kommunal modregning m.v.

Ingen bemærkninger

Kapitel 5: Øvrige bestemmelser

Ingen bemærkninger.

Kapitel 6: Tilsyn, klage og straf

Det følger af lovforslagets § 17, stk. 2, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der skal føre tilsyn med overholdelsen af § 5 for så vidt angår privatejede CO2-fangstvirksomheder. Det er uklart for Dansk Fjernvarme, hvorfor det ikke er Forsyningstilsynet specifikt, der skal føre dette tilsyn. Vi vil opfordre til, at argumentationen herfor beskrives i lovbemærkningerne.

Kapitel 7: Ikrafttræden

Ingen bemærkninger

Kapitel 8: Ændringer i anden lovgivning

Det foreslås med lovforslagets § 29, nr. 8 at indsætte et nyt stk. 3 i varmeforsyningslovens § 20 b, der medfører, at varmeproduktionsanlæg og kraftvarmeanlæg over 25 MW kan indregne ”en værdi, der svarer til de nødvendige udgifter til erhvervelse af CO2-kvoter og til betaling af CO2-afgifter, som anlægget ville kunne indregne i prisen efter § 20, stk. 1, hvis der ved varmeproduktionen ikke var foretaget CO2-fangst.”

Jf. også vores bemærkning ovenfor under pkt. 3.1 i dette høringssvar, så er det uklart, hvilke afgifter, der henvises til i ovenstående formulering, herunder særligt om der både er tale om CO2-afgiften og emissionsafgiften. Desuden bruges betegnelsen ”CO2-afgifter” i ovenstående citat, mens der i den foreslåede § 6, stk. 1 bruges betegnelsen ”afgifter” (uden benævnelse af CO2).

Derudover vil vi henlede opmærksomheden på, at det alene er ved CCS, at selskaber sparer udgifter til CO2-kvoter og CO2-afgifter, mens disse omkostninger fortsat vil gælde i forbindelse med CCU. Energistyrelsen kan overveje, om der er behov for at justere bestemmelsen som følge heraf.

Det foreslås med lovforslagets § 30, nr. 2 at indsætte et nyt stk. 9 til § 4 a i lov om elforsyning, hvormed de gældende stk. 9 og 10 bliver til stk. 10 og 11. Indsættelsen af dette nye stykke bør medføre en konsekvensrettelse af elforsyningslovens § 4 a, stk. 10, der bliver stk. 11, således at ”stk. 9” erstattes med ”stk. 10” i teksten.