Høringssvar vedrørende prisloft for overskudsvarme 2025

SYNERGI, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Ingeniørforeningen IDA og Dansk Fjernvarme har i samarbejde udarbejdet dette høringssvar over prisloft for overskudsvarme 2025. Det beregnede udkast til prisloftet er 95 kr./GJ.

Prisloftet er besluttet i Klimaaftalen for energi og industri mv. (2021). Formålet var at fremme udnyttelse af overskudsvarme med administrativt simpel regulering. Loftet fastsættes årligt af Forsyningstilsynet.

Overordnet er problemet, at prisloftet er forbundet med en stor risiko for de virksomheder, der producerer overskudsvarme, herunder datacentre og industrivirksomheder, mv., men også for fjernvarmeselskaberne og dermed også for kunderne.

Prisloftet varierer fra år til år, og omkostningerne til udnyttelse af overskudsvarme kan derfor overstige prisloftet i løbet af den investeringshorisont på 15-25 år, som fjernvarmeselskaber typisk opererer med. Siden 2022 er prisloftet steget over 40 %, og det falder nu med 14 % ved årsskiftet. De store udsving i prisloftet fra år til år gør det vanskeligt for branchen at agere i.

Det betyder, at det nye prisloft for 2025 kan ramme eksisterende projekter, der på trods af at være etableret i overensstemmelse med varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse og substitutionsprincip, nu kan komme til at overskride prisloftet fra årsskiftet. Samtidig findes der ingen reelle muligheder for at lovliggøre et projekt, der rammes af prisloftet, også selvom projektet er konkurrencedygtigt.

Prisloftet kan eksempelvis blive overskredet hvis elpriserne bliver højere end budgetteret, eller hvis et overskudsvarmeprojekt har færre produktionstimer end forventet. I tilfælde med få driftstimer, er der en risiko for, at kapitalomkostningerne bliver dominerende, og dermed at prisloftet overskrides.

Hvis prisloftet overskrides, vil de tilhørende omkostninger ikke kunne indregnes i tarifferne. Bekendtgørelsens mulighed for dispensation, fleksibilitetsmekanismer og eventuelle individuelle prislofter ændrer ikke på den grundlæggende risiko ved investeringerne.

Fjernvarmeselskaberne er vant til at foretage store investeringer i energiproduktionsanlæg, men prisloftet er nationalt og afspejler ikke de lokale forhold. Det tager således ikke hensyn til, at overskudsvarme lokalt kan være den billigste varmekilde, selvom det overstiger det nationale prisloft.

Overskudsvarme er en del af løsningen til at understøtte den grønne omstilling af industrien og opnå 100 % vedvarende energi i fjernvarmesystemet. Indtil da vil overskudsvarmen kunne fortrænge fossil energi. Når fjernvarmen bliver 100 % grøn, vil overskudsvarmen fortsat spille en central rolle for energieffektivitet, da overskudsvarme er 1,5-5 gange så effektivt som en varmepumpe på udeluft.

Uden overskudsvarme kan fjernvarmeselskaberne være nødsaget til at producere varme på andre anlæg, f.eks. biomasse, fossile brændsler eller ude-luft varmepumper, der har en lavere virkningsgrad og dermed er et dyrere alternativ.

Den eksisterende regulering i varmeforsyningsloven, herunder projektbekendtgørelsen og substitutionsprisen1, der er baseret på aktuelle markedspriser, beskytter forbrugerne og er med til at sikre, at kun rentable investeringer gennemføres, og at driften altid optimeres, hvilket i sin natur overflødiggør et prisloft.

I forbindelse med den tidligere høring over prisloftet for 2024 er afgivet en række kommentarer til selve beregningen af prisloftet, eksempelvis at den anvendte COP-værdi synes at være teoretisk og meget høj, elpriserne og tariffer afspejler i begrænset omfang de reelle priser, og indregning af omkostninger i hhv. overskudsvarmeprojekter og prisloftet er ikke sammenlignelige mv.

Disse samt de øvrige bemærkninger gør sig fortsat gældende, men ændrer imidlertid ikke på det grundlæggende problem med prisloftet som beskrevet ovenfor. Vi takker for muligheden for at kommentere på høringen, og står naturligvis til rådighed for en videre dialog.