Høringssvar om ændring af køle- og projektbekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til ændring af kølebekendtgørelsen og projektbekendtgørelsen, hvor der er tale om en implementering af energieffektiviseringsbekendtgørelsens artikel 25 og 26 i danske regler.

Sammenfatning

Dansk Fjernvarme finder det generelt af afgørende betydning for den danske forsyningssikkerhed, at Energistyrelsen og KEFM sikrer, at der fortsat er rammevilkår, som muliggør bibeholdelse af den eksisterende regulerbare elproduktionskapacitet samt muligheden for at erstatte eksisterende kapacitet med ny i det omfang, at der bliver behov for det.

De foreslåede begrænsninger i muligheden for at lave omfattende reinvesteringer samt investere i nye gasfyrede anlæg kan få utilsigtede konsekvenser, idet det er endnu en forringelse af rammevilkårene for de gasfyrede anlæg, som i forvejen er presset økonomisk. Dansk Fjernvarme har netop lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer som viser, at et antal selskaber, som dækker mere end 40 pct. af de adspurgte medlemmers gasfyrede, regulerbare elproduktionskapacitet, har overvejelser om at lukke deres gasfyrede anlæg i de kommende år, fordi vilkårene på elmarkedet gør det vanskeligt at lægge budget for kraftvarmeanlæggene. Energistyrelsen bør holde sig dette for øje ved sin implementering af Energieffektiviseringsdirektivet.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at Energistyrelsen:

• fortolker begrebet ”kollektiv varmeforsyningsanlæg” bredt, således at det ligesom i varmeforsyningsloven dækker over hele fjernvarmeselskabets system.
• sikrer at det fremgår klart af projektbekendtgørelsen, at de foreslåede begrænsninger i projektbekendtgørelsens §§ 7 og 8 ikke omfatter affaldsenergi, og herunder specifikt den fossile andel af affaldet.
• ikke forøger de aktuelle udfordringer vedr. stigende risiko for vejruafhængig effektmangel i elsystemet.
• fastlægger at gasfyrede anlæg kan karakteriseres som VE allersenest, når det grønne gaskryds indtræffer, forventeligt i 2032, jf. klimafremskrivning 2025.
• fastlægger en minimums VE-andel i gasnettet, som kan retfærdiggøre, at de gasfyrede anlæg ift. projektbekendtgørelsen kan karakteriseres som VE.
• arbejder for en politisk beslutning om hvilke sektorer, gas skal prioriteres til fremover, herunder særligt til spids- og reservelast i gasfyret kraftvarme af hensyn til el- og varmeforsyningssikkerhed.

Nedenfor fremgår Dansk Fjernvarmes konkrete bemærkninger til bekendtgørelserne.

Projektbekendtgørelsen

Bekendtgørelsens anvendelsesområde (affaldsenergi skal ikke være omfattet)

Dansk Fjernvarme foreslår, at den indledende bestemmelse om bekendtgørelsens formål/anvendelsesområde udbygges så det klart fremgår, hvilke projekter der vil være omfattet af bekendtgørelsen som “varmeforsyning/kollektive varmeforsyningsanlæg” og hvilke projekter, der måtte falde uden for. Alternativt kan der med fordel indsættes en ny bestemmelse herom, efter formålsbestemmelsen i § 1, før definitionsbestemmelsen i den nuværende § 2, idet det bemærkes, at den nuværende overskrift til bekendtgørelsens kapitel 1, allerede synes at anerkende nødvendigheden af en sådan afgrænsning af bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Dansk Fjernvarme henviser i denne henseende til Justitsministeriets Vejledning om forskrifter, afsnit 2.6.3.

Dansk Fjernvarme skal særligt anmode om, at det i den forbindelse tydeliggøres, at affaldsenergianlæg ikke er omfattet af bekendtgørelsen, idet det ikke vil være meningsfyldt i forhold til den miljøopgave, som de danske affaldsenergianlæg udfører, og skal blive ved med at udføre fremadrettet. Samtidig kan nævnes, at en række danske affaldsenergianlæg arbejder på at etablere CO2-fangst på deres anlæg til gavn for klimaet, og at en række af disse er prækvalificeret til Energistyrelsens CCS-udbud her i 2025. Det vil af de nævnte årsager ikke være meningsfyldt at pålægge begrænsninger på hverken reinvesteringer eller nyetablering af affaldsenergianlæg.

Fortolkning af begrebet ”kollektivt varmeforsyningsanlæg”

Energistyrelsen foreslår indsat følgende definition i projektbekendtgørelsens § 2: ”7) Effektiv fjernvarme: Et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der opfylder de kriterier, som er fastsat i § 7, stk. 2.” og i forlængelse heraf indsættes i afsnittet ”Forudsætninger for godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg” en række stramninger af, hvornår ”kollektive varmeforsyningsanlæg” kan godkendes, herunder dels en trappe for effektiv fjernvarme over tid i § 7 og begrænsninger for godkendelse af fossile anlæg i § 8.

I § 8 foreslår styrelsen som nævnt indsat en ny begrænsning af mulighederne for at investere i eller lave omfattende renovering af anlæg, der er baseret på fossile brændsler. Indtil og med 2029 er naturgas udeladt, men fra 2030 og frem gælder begrænsningen også naturgas.

I forhold til kollektive varmeforsyningsanlæg og de foreslåede krav i § 7 er det Dansk Fjernvarmes opfattelse, at dette begreb skal forstås efter en bred fortolkning, sådan som det også er tilfældet i varmeforsyningsloven, dvs. således at et kollektivt varmeforsyningsanlæg skal forstås som hele fjernvarmeselskabets system. Det vil også være mest meningsfyldt i forhold til de muligheder for kombination af overskudsvarme, VE, kraftvarme mv., som fremgår af § 7.

Det kan muligvis i enkelte tilfælde give nogle udfordringer i forhold til mulighederne for at få godkendt et ellers effektivt anlæg, såfremt det øvrige kollektive varmeforsyningsanlæg ikke er effektivt i samme grad som det pågældende anlæg. Der bør i bekendtgørelsen gives mulighed for, at anlæg i sådanne tilfælde alligevel kan godkendes, fx ved at det pågældende anlæg i disse tilfælde kan godkendes alene pga. effektiviteten i det pågældende anlæg og ikke på baggrund af effektiviteten i hele det kollektive varmeforsyningsanlæg.  

Dansk Fjernvarme finder det ikke helt klart, hvad begrebet ”højeffektiv kraftvarme” dækker over, men lægger ud fra dialog med Energistyrelsen til grund, at danske kraftvarmeanlæg generelt opfylder kriteriet om at være ”højeffektiv kraftvarme”. Dansk Fjernvarme skal opfordre til, at der direkte i bekendtgørelsen indskrives en konkret definition af højeffektiv kraftvarme. 

Gasfyrede anlæg i fjernvarmesektoren må ikke begrænses af hensyn til indenlandsk forsyningssikkerhed

Dansk Fjernvarme skal anmode om, at der snarest findes en hensigtsmæssig løsning således, at fjernvarmesektoren også efter 2029 kan anvende gasfyrede anlæg til både spids- og reservelast, sådan som det sker i dag – og at der således også fortsat er mulighed for omfattende reinvesteringer og nyetablering af sådanne anlæg.

Dansk Fjernvarme vurderer, at der er stor risiko forbundet med effekttilstrækkeligheden på elmarkedet efter 2029, hvis muligheder for at investere i anlæg baseret på ledningsgas fjernes. Der kan henvises til, at Energistyrelsen har sendt forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsyning) i høring samtidig med forslag til ændring af projektbekendtgørelsen. I lovforslaget er der redegjort for stigende udfordringer med elforsyningssikkerheden, og at der i fremtiden er stigende behov for regulerbar elproduktionskapacitet. Det bemærkes, at en stor del af den regulerbare elproduktionskapacitet i dag er gasfyrede kraftvarmeanlæg, der fungerer som spids- og reservelast i varmeproduktionen, og som balancerer det i stigende grad vejrafhængige elsystem - både i forhold til effekt og frekvens.

Samtidig skal Energistyrelsen være opmærksom på, at det nye 15 minutters MTU på systemydelsesmarkederne betyder langt flere start og stop end hidtil, og at det øger slitagen markant og dermed behovet for vedligehold og reinvesteringer i de gasfyrede anlæg.

Her bør hensynet til den danske elforsyningssikkerhed veje meget tungt. Samtidig kan nævnes, at den danske varmeforsyningssikkerhed i tiltagende grad bliver afhængig af elforsyningssikkerheden, fordi fjernvarmesektoren i stigende grad anvender elbaserede anlæg i sit produktionsmix.

Der er tale om anlæg, der anvender ledningsgas, som i stigende grad er VE-gas, jf. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets klimafremskrivning 2025. Ifølge denne forventes det såkaldte grønne gaskryds at indtræffe i 2032, dvs. på det tidspunkt forventes den danske produktion af opgraderet biogas at overstige det indenlandske gasforbrug. De gasfyrede anlæg bør derfor inden for en kortere årrække kunne karakteriseres som VE pga. den høje andel af opgraderet biogas i gasleverancerne, forudsat at det øvrige danske gasforbrug reduceres. Dermed kan energieffektiviseringsdirektivet implementeres i projektbekendtgørelsen, uden at det får ugunstige konsekvenser for vores indenlandske forsyningssikkerhed.

Dansk Fjernvarme bemærker i øvrigt, at det i praksis ikke er muligt at koble projektgodkendelser med eventuelle efterfølgende køb af oprindelsesgarantier som dokumentation for VE. Den kommunale varmemyndighed har efter vores vurdering ikke hjemmel til at pådrage ekstra omkostninger til udgifter for oprindelsesgarantier, da disse ikke kan indregnes i varmeprisen som nødvendige omkostninger. Samtidig vil en sådan kobling være endnu et fordyrende led for den regulerbare elproduktionskapacitet, som i forvejen ifølge en ny undersøgelse blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer er så presset på anlægsøkonomien, at et antal selskaber, som dækker mere end 40 pct. af de adspurgte medlemmers gasfyrede regulerbare elproduktionskapacitet, har planer eller overvejelser om at lukke deres gasfyrede anlæg i løbet af de kommende år, fordi vilkårene på elmarkedet gør det vanskeligt at lægge budget for kraftvarmeanlæggene.

Samtidig kan der være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at kunne investere i et nyt midlertidigt gasfyret spidslastanlæg ifm. konvertering af boligområder, der geografisk ikke ligger i direkte forlængelse af den eksisterende fjernvarmeforsyning.

Dansk Fjernvarme henviser i øvrigt til vedlagte inputpapir, der uddyber en række af disse forhold, og som tidligere er sendt til Energistyrelsen ifm. punkt i klimaaftalen fra 2022 om bl.a. et eventuelt forbud mod nye fossile anlæg.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at Energistyrelsen:

• fortolker begrebet ”kollektiv varmeforsyningsanlæg” bredt, således at det ligesom i varmeforsyningsloven dækker over hele fjernvarmeselskabets system.
• sikrer at det fremgår klart af projektbekendtgørelsen, at de foreslåede begrænsninger i projektbekendtgørelsens §§ 7 og 8 ikke omfatter affaldsenergi, og herunder specifikt den fossile andel af affaldet.
• ikke forøger de aktuelle udfordringer vedr. stigende risiko for vejruafhængig effektmangel i elsystemet.
• fastlægger at gasfyrede anlæg kan karakteriseres som VE allersenest, når det grønne gaskryds indtræffer, forventeligt i 2032, jf. klimafremskrivning 2025.
• fastlægger en minimums VE-andel i gasnettet, som kan retfærdiggøre, at de gasfyrede anlæg ift. projektbekendtgørelsen kan karakteriseres som VE.
• arbejder for en politisk beslutning om hvilke sektorer, gas skal prioriteres til fremover, herunder særligt til spids- og reservelast i gasfyret kraftvarme af hensyn til el- og varmeforsyningssikkerhed.

Kølebekendtgørelsen

Kølebekendtgørelsen angiver:

§ 3. Kommunalbestyrelsen udfører en plan for køleforsyningen i kommunen, hvis kommunen har et samlet indbyggertal på over 45.000, jf. § 1 b, stk. 1, i lov om fjernkøling.

Planen bør også omfatte industri og erhverv, hvor der potentielt er mulighed for synergikobling til fjernkøling samt mulighed for nyttiggørelse af lav-temperatur overskudsvarme.

Bekendtgørelsen angiver:

§ 5. For at være effektivt skal et fjernkølingsanlæg opfylde følgende kriterier: a) indtil den 31. december 2027 et anlæg, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 % overskudsvarme, 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af energi og varme af den nævnte art

Formuleringen udspringer af artikel 26 i Energieffektiviseringsdirektivet, som beskriver både varme og køl. Teksten giver god mening når der er tale om effektiv fjernvarme, men der bør overvejes en tilpasset formulering i kølebekendtgørelsen.

§ 6. 3). angiver at omfattende renoveringer af køleanlæg skal projektgodkendes inden projektet kan gennemføres. Bekendtgørelsen bør forholde sig til situationer hvor der er nødvendigt at gennemføre akutte reparationer, f.eks. i forbindelse med et havari på et anlæg, hvor det kan være nødvendigt at foretage betydelige investeringer for at kunne sikre eller genoprette forsyningssikkerheden fra fjernkøleanlægget.

§ 19. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, jf. dog stk. 2.

Paragraffen henviser til stk. 2., der er dog ikke noget stk. 2 under § 19.

Særligt om de nye regler om cost benefit analyser

Der indføres i både køle- og projektbekendtgørelsen en bestemmelse med reference til en kommende cost-benefit-analysebekendtgørelse (CBA-bekendtgørelsen), som ifølge høringsbrevet forventes sendt i høring over sommerferien. Energistyrelsen oplyser, at der af denne bekendtgørelse bl.a. fremgår, at der ved ansøgning om godkendelse af projektforslag for fjernvarme og fjernkøling hos kommunalbestyrelsen og Energistyrelsen som noget nyt skal vedlægges en cost-benefit-analyse for udnyttelse af overskudsvarme fra anlæg omfattet af CBA-bekendtgørelsen.

Dansk Fjernvarme tillader sig at påpege uhensigtsmæssigheden i at CBA-bekendtgørelsen ikke er sendt i parallel høring med køle- og projektbekendtgørelsen, idet det ifm. nærværende høring derfor reelt ikke er muligt at se eller kommentere på detaljerne i de nye krav, der indføres. Dog skal Dansk Fjernvarme uanset hvad gøre opmærksom på, at Energistyrelsen skal være opmærksom på at begrænse unødig administration ifm. denne type nye krav.