Høringssvar til ændring af bekendtgørelse om markedsmæssighed

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar til Energistyrelsens udkast til ændring af bekendtgørelse om markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern og interesseforbundne selskaber. I Dansk Fjernvarme ønsker vi at undgå, at nye regler giver unødvendigt bureaukrati, og at de kan bruges imod hensigten. Nu ser vi et eksempel på regler om markedsmæssighed, der netop ender med at gøre livet unødvendigt surt.

10. nov. 2026

Michael Fibiger, fib@danskfjernvarme.dk

Hovedproblemstilling

Når der laves ændringer i reglerne, bør de føre til forbedringer og være til fordel for forbrugerne. Efter vores opfattelse vil de foreslåede ændringer ikke føre til forbedringer, men til unødvendigt bureaukrati, som skal betales af forbrugerne i form af stigende fjernvarmepriser.

Konklusion

Vi anbefaler, at det bliver afklaret, om forligskredsen bag reglerne ønsker, at reglerne om markedsmæssighed skal kunne anvendes til at udhule og omgå non-profit-princippet, og skal pålægges non-profit-selskaber med de bureaukratiske byrder og virkninger ift. stigende forbrugerpriser, som det medfører.

Generelt

Det er vores opfattelse, at det ikke var hensigtsmæssigt at indføre reglerne om markedsmæssighed på fjernvarmeområdet. De væsentligste grunde er, at der allerede er regler om nødvendige omkostninger, som Forsyningstilsynet kan anvende til sin tilsynsopgave, at regler om markedsmæssige priser ikke passer til et non-profit område, at reglerne fører til betydelige administrative byrder, som ikke er proportionale ift. formålet, og at de vil føre til stigende forbrugerpriser.

Efter vores oplysninger er disse virkninger af reglerne ikke oplyst ifm. det lovforberedende arbejde, og der er ikke politiske ønsker om regler med disse virkninger.

Formålet med reglerne

Formålet med reglerne er forbrugerbeskyttelse. I høringsnotatet ifm. indførelsen af reglerne anfører I, at formålet mere konkret er at forhindre, at der gennem krydssubsidiering overføres midler fra forbrugerne til forbundne selskaber. Dette formål er vi enige i.

Unødvendige regler

Det er vores opfattelse, at Forsyningstilsynet kunne have ført et fuldt tilstrækkeligt tilsyn med koncerninterne handler efter reglerne om nødvendige omkostninger. Det manglende tilsyn, som Rigsrevisionen påpegede i februar 2023, var efter vores opfattelse en følge af tilsynets prioriteringer og ikke en følge af mangel på regelgrundlag.

Denne vurdering understøttes af, at KEFM i en notits til klimaudvalget 19. december 2025 anførte, at ”Energistyrelsen bemærker, at varmeforsyningsvirksomheders køb af ydelser, der efter de nugældende regler ikke anses for at være indgået med et koncern- og interesseforbundet selskab, i stedet er omfattet af princippet om nødvendige omkostninger i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Det betyder, at Forsyningstilsynet har mulighed for indgreb, hvis indregning af omkostninger i varmepriserne anses som urimelige efter Forsyningstilsynets konkrete vurdering. Der er således ikke tale om et retstomt område for køb af ydelser i selskaber organiseret som et A.M.B.A.”

Efter vores oplysninger blev der ikke ifm. det lovforberedende arbejde foretaget undersøgelser eller vurderinger om behovet for nye regler.

Udhulning af non-profit-princippet

Fjernvarme er et non-profit område, hvor fjernvarmeselskaberne ikke må tjene på at sælge fjernvarme til forbrugerne. Det er der ikke politiske ønsker om at lave om på.

Non-profit-princippet gælder for fjernvarmeselskaber, der leverer fjernvarme til forbrugerne, mens kommercielle selskaber, der leverer varme eller andre ydelser til fjernvarmen, gerne må have fortjeneste på at levere ydelser til fjernvarmen. Denne sondring følger af varmeforsyningsloven §§ 20 og 20 b.[1]

Men med de nye regler må fjernvarmeselskaber nu tage markedsmæssige priser, dvs. deres non-profit kostpriser tillagt en fortjeneste, i selskabsinterne handler. Man kan derfor nu lave en selskabsopdeling, hvor et selskab står for alle aktiviteterne og et andet for salget til forbrugerne. I handlen mellem de to selskaber må der så tages markedsmæssige priser, som inkluderer en fortjeneste.

Indførelsen af reglerne om markedsmæssighed giver derfor nu mulighed for at udhule non-profit-princippet.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at reglerne om markedsmæssighed i varmeforsyningslovens § 21b, hvor der kan indregnes fortjeneste, har forrang ift. lovens § 20, hvor der ikke kan indregnes fortjeneste.

Flere af vores medlemmer har spurgt til, om man er forpligtet til at tage fortjeneste, og om det er rigtigt, at man via selskabsopdeling kan opnå fortjeneste på salg af varme til fjernvarmeforbrugerne, som kan anvendes til finansiering af fx omkostninger, som ikke anses som nødvendige iht. lovens § 20.

Forsyningstilsynet har i den forbindelse overfor os oplyst, at den markedsmæssige pris iht. lovens § 21b skal forstås som den maksimale pris, og at man gerne må tage en lavere pris som fx kostprisen iht. § 20.

Konsekvensen af indførelsen af reglerne om markedsmæssige priser i koncerninterne handler er således, at reglerne nu tillader overførsel af fortjeneste fra salg af varme til forbrugerne til koncernforbundne selskaber. Det var efter vores opfattelse ikke muligt før indførelsen af markedsmæssighedsreglerne.[2] Med reglerne er der således nu indført tilladelse til den krydssubsidiering, som det var meningen af reglerne skulle forhindre.[3]

Vi anbefaler, at forligskredsen bag reglerne gøres opmærksom på denne virkning, og at det bliver afklaret, om forligskredsen ønsker, at reglerne om markedsmæssighed skal kunne anvendes til at udhule og omgå non-profit-princippet.

Anvendelsesområdet

Formålet om at forhindre, at der gennem krydssubsidiering overføres midler fra forbrugerne til forbundne selskaber, er der ikke behov for i rene non-profit-selskaber, hvor evt. overskud føres tilbage til forbrugerne i form af lavere priser.

Hovedparten af alle fjernvarmeselskaber, herunder stort set alle de forbrugerejede selskaber, bruger en model, hvor overskud fra fx elproduktion går til at sænke fjernvarmepriserne. Der er ikke risiko for, at disse selskaber gennem krydssubsidiering overfører midler til forbundne selskaber til skade for forbrugerne, og der er derfor heller ikke grund til, at de er omfattet af reglerne.

Der er desuden ca. 250 af de forbrugerejede non-profit fjernvarmeselskaber, der har oprettet et fælles non-profit softwareselskab, som de er andelshavere i. Det samme gælder for ca. 100 selskaber, der har oprettet et fælles non-profit projektselskab, som de er andelshavere i.

Andelshaverne i disse selskaber bliver omfattet af reglerne. Hvis de årligt køber for mere end et minimumsbeløb, skal de hver især dokumentere, at softwareselskabets og projektselskabets non-profit-priser er i overensstemmelse med kravene om markedsmæssige vilkår iht. OECD’s retningslinjer om transfer pricing og en juridiske vejledning fra Skatteforvaltningen. De skal desuden opfylde de øvrige dokumentationskrav, der fremgår af boksen.

^[1] I varmeforsyningslovens § 20 opregnes, hvad der kan indregnes i priser hos kollektive varmeforsyningsanlæg (dvs. fjernvarmeselskaber), der leverer fjernvarme til bygningers opvarmning. Opregningen omhandler en række forskellige typer af omkostninger, der kan indregnes i priserne, men opregningen omfatter ikke overskud. Det fremgår derimod af lovens § 20 b, at andre selskaber (dvs. typisk kommercielle aktører), der producerer fjernvarme og leverer den til kollektive varmeforsyning (dvs. fjernvarmeselskaber), kan indkalkulere et overskud i priserne.

^[2] Det er vores opfattelse, at klagenævnsafgørelsen om E.ON’s koncerninterne priser fra 2015 skal læses sådan, at den alene gælder for den konkrete sag, som (1) omhandlede det hidtil eneste kommercielle fjernvarmeselskab i Danmark, der havde til hensigt at opnå kommerciel fortjeneste på fjernvarmeaktiviteter (2) i en situation, hvor der ikke var regler i varmeforsyningsloven ift. multikoncerners anvendelse af driftsselskaber, som betjente både kommercielle og non-profit dele af koncernen, og (3) hvor E.ON ikke kunne fremlægge dokumentation for omkostninger, og hvor tilsynet i vurderingen derfor havde svært ved at fastlægge, hvilket omkostningsniveau der ville udgøre nødvendige omkostninger iht. varmeforsyningslovens § 20.

Det er desuden vores opfattelse,

- at den pågældende afgørelse ikke kan anvendes til at generalisere ud fra (og at man ikke kan omgøre lovtekst og indføre afskaffelse af non-profit-princippet i koncerninterne handler i en klagenævnsafgørelse),
- at afgørelsen er i strid med generelle konkurrenceretlige principper om, at man ikke via. selskabsopdeling kan opnå anderledes retstilstand (i konkurrenceretten skelnes principielt mellem koncernforbundne selskaber og eksterne parter, og man kan i konkurrenceretten fx ikke vha. selskabsopdeling komme ud af en dominerende stilling – og man bør derfor heller ikke i sektorspecifik konkurrenceregulering som varmeforsyningsloven anvende principper, som strider mod den almindelige konkurrenceregulering),
- at fortolkningen af, hvad der gælder iht. varmeforsyningslovens § 20, hvor der ikke kan indregnes fortjeneste, ikke kan baseres på, hvad der gælder i andre regelsæt, hvor der kan indregnes fortjeneste,
- at det vil være uhensigtsmæssigt at have en retstilstand, hvor der gælder forskellige regler for forskellige selskabskonstruktioner, og hvor man derfor kan påvirke, hvilke regler man er omfattet af, gennem ændring af selskabskonstruktionen,
- at afgørelsen ikke i praksis er blevet opfattet som en afskaffelse af non-profit-princippet i koncerninterne aftaler, og at den os bekendt aldring har været anvendt til det i praksis, og
- at vi derfor ikke er enige i, at afgørelsen kan anvendes til den generalisering, der fremgår af lovbemærkningerne i L78.

^[3] Når regler har anden virkning end tilsigtet, bør de efter vores opfattelse ændres eller ophæves. Energistyrelsen anlægger samme tilgang i den igangværende høring over ændring af affaldsvarmeprisloftet (j.nr. 2025-17286), hvor styrelsen i høringsbrevet anfører følgende: ”Det har således vist sig, at overgangsordningen ikke er højere end det nye prisloft, og at overgangsprisloftet ikke har den forventede effekt. Det er således Energistyrelsens vurdering, at overgangsordningen ophæves.”

Dokumentationskravene

Kort fortalt omhandler dokumentationskravene:

Kopi af aftaler, beskrivelse af aftaler og aftalebeløb.
Koncern- og organisationsdiagram, de koncern- og interesseforbundne parter, relationen til disse samt detaljeret sammenligneligheds-, funktions- og risikoanalyser af parterne i aftalerne.
Oplysninger om transfer pricing-metode, begrundelse for valget af metode, angivelse af den testede part, begrundelse for valget, beskrivelse af forudsætninger/antagelser og begrundelse for flerårige analyser.
Beskrivelse af udvalgte sammenlignelige aftaler, information om finansielle indikatorer for anvendte uafhængige virksomheder samt beskrivelse af udsøgningsprocesser og kilder til anvendt information.
Oplysninger om anvendte finansielle data, regnskabsdata, allokeringsskemaer til afstemning med til årsregnskab for testede parter.
Redegørelser for eventuelle sammenlignelighedsjusteringer og konklusioner om prisfastsættelse efter armslængde-princippet.

Hovedparten af disse selskaber har 1-5 ansatte og vil være nødsaget til at indkøbe bistand til at kunne levere den krævede dokumentation.

Det kan tilføjes, at Skatteministeriet i anden sammenhæng har vurderet, at de gennemsnitlige årlige omkostninger til transfer pricing-dokumentation udgør ca. 125.000 kr. pr. selskab.

Denne oplysning passer ikke med det i høringsbrevet anførte om, at den foreslåede ændring ”kan medføre mindre administrative konsekvenser for varmeforsyningsvirksomhederne”.

Vi anbefaler, at reguleringen begrænses, så den ikke omfatter rene non-profitselskaber. Alternativt, at anvendelsesområdet ændres, så reguleringen alene omfatter kontrollerede transaktioner.

De konkrete forslag til ændringer

I høringen foreslås tre ændringer i bekendtgørelsen.

Den første ændring omhandler at rette en implementeringsfejl om, at der i bekendtgørelsen var blevet anvendt ordet ”kapitalandele”, som ikke omfatter ejerandele i andelsselskaber. Som det fremgår ovenfor, vil en sådan rettelse ikke være hensigtsmæssig, og den foreslåede ændring herom vil have negative virkninger for forbrugerne i form af stigende fjernvarmepriser.

Vi anbefaler, at det bliver afklaret, om forligskredsen bag reglerne ønsker, at reglerne skal anvendes for non-profit andelsselskaber, selv om der ikke her er risiko for, at de gennem krydssubsidiering overfører midler fra forbrugerne til forbundne selskaber, og at det vil indebære markante bureaukratiske byrder og virkninger i form af stigende forbrugerpriser.

Den anden ændring omhandler, at reglerne ikke skal gælde fjernvarmeforbrugere, som ud over at få opvarmning med fjernvarme også sælger ydelser til fjernvarmen. Hvis man ikke lavede denne ændring, ville det fx omfatte den lokale bagerforretning, som bliver opvarmet med fjernvarme, og hvor fjernvarmeselskabet køber brød til mødeforplejning. Vi er helt enige i, at reglerne ikke bør omfatte det.

Den tredje ændring omhandler en flytning af fristen for indberetninger til Forsyningstilsynet. Denne ændring er vi også enige i.

Som det fremgår ovenfor, anbefaler vi, at det forud for en evt. ændring af bekendtgørelsen afklares, om der er politisk opbakning til, at reglerne kan anvendes til at omgå non-profit-princippet, og at anvendelsesområdet udvides markant ift. non-profit andelsselskaber med de virkninger, det indebærer. Denne afklaring medvirker vi meget gerne til, og vi stiller også gerne op, hvis I eller forligskredsen bag reglerne ønsker uddybning af vores synspunkter om det.

Vi vedlægger desuden vores høringssvar af 31. oktober 2024 til udkastet til bekendtgørelse, hvor vi mere udførligt har redegjort for en række af de ovenfornævnte problemstillinger.