Høringssvar til Klimastatus og -fremskrivning 2026

Dansk Fjernvarme repræsenterer hovedparten af de selskaber, der producerer og leverer fjernvarme, affaldsenergi og termisk elproduktion i Danmark. Medlemmerne har derfor en stor indsigt i de forhold, som ligger til grund for klimafremskrivningerne, og står også for en stor del af de investeringer, der er nødvendige for at nå de danske klimamål.

Klimafremskrivningerne har ændret sig i de senere år, og forudsætningerne varierer væsentligt fra år til år. Dansk Fjernvarme oplever, at der på en række områder er usikkerhed om, hvilke forudsætninger fremskrivningerne er baseret på, hvad de bygger på og hvorfor de ændres. Samtidig afspejler forudsætningerne på flere punkter ikke den virkelighed, som medlemmerne oplever. Det uddybes i de sektorspecifikke bemærkninger nedenfor.

Dansk Fjernvarme bemærker, at klimafremskrivningerne har til formål at vise udviklingen i udledninger under en såkaldt “frozen policy”, dvs. uden yderligere politiske tiltag. Når fremskrivningerne på en række centrale områder peger på en hurtigere reduktion i udledningerne frem mod 2030, end det reelt er muligt, kan det give anledning til tvivl om, hvorvidt formålet med fremskrivningerne er opfyldt.

Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at det overvejes, hvordan klimafremskrivningerne fremadrettet kan gøres mere konsistente, gennemsigtige og retvisende.

Elektrificering, el- og fjernvarmeproduktion

KF26 estimerer en markant stigning i elforbruget fra 2025 til 2030. Denne udvikling vurderes ikke at være konsistent med de nuværende kapacitetsbegrænsninger i elnettet.

Dansk Fjernvarme vurderer, at både det generelle elforbrug og fjernvarmens elforbrug frem mod 2028 snarere vil følge en mere moderat vækst svarende til udviklingen fra 2025 til 2026, efterhånden som allerede godkendte tilslutninger realiseres. I perioden 2028-2035 må forventes en mere afdæmpet vækst, indtil transmissionsnettet er væsentligt udbygget.

Udfasning af naturgas i el- og fjernvarmesektoren

Dansk Fjernvarme vurderer det ikke realistisk, at forbruget af naturgas i el- og fjernvarmesektoren reduceres til 18 pct. af 2024-niveauet allerede i 2030. Fjernvarmens forbrug af naturgas i 2026 ligger aktuelt over niveauet i 2024, hvilket indikerer, at en så hurtig reduktion vil kræve en væsentligt hurtigere udfasning af gaskedler inden 2030 end den, der aktuelt kan observeres.

En så markant reduktion forudsætter enten en meget omfattende og hurtig udbygning af alternativ kapacitet eller en væsentlig forøgelse af elnetkapaciteten, hvilket der ikke aktuelt er klare indikationer på.

Tilsvarende vurderer Dansk Fjernvarme, at forudsætningen om en kraftig stigning i elforbruget i fjernvarmesektoren frem mod 2030 ikke er realistisk i lyset af den faktiske udvikling. Den aktuelle udvikling indikerer, at Fjernvarmens elforbrug kun vil stige i mindre grad fra 2025 til 2026 og dermed ikke vil flerdobles over en fireårig periode, som det forudsættes, hvis næsten al naturgas skal udfases inden 2030.

Dansk Fjernvarme har gennemført en medlemsundersøgelse, der viser, at elforbrugende varmeproduktion for varmepumper og elkedler, målt som installeret el-effekt, samlet forventes at stige med 1,8 GW frem mod 2030. Denne udvikling er dog betinget af, at den nødvendige kapacitet kan tilsluttes elnettet. En udbygning på 1,8 GW udgør en betydelig stigning i forhold til det samlede danske elforbrug, men ligger samtidig væsentligt under det niveau, der forudsættes i KF26.

El og fjernvarme

KF26 forudsætter en meget betydelig udbygning af batterikapacitet frem mod 2030, så denne overstiger kraftvarmekapaciteten. Af flere årsager vurderer Dansk Fjernvarme det ikke som en realistisk udvikling:

• Begrænsninger i nettilslutning.
• Batteriernes manglende evne til at sikre effekttilstrækkelighed i forhold til kraftvarmekapaciteten.
• Risikoen for, at batterierne vil kannibalisere deres egen indtægt efterhånden som antallet af batterier overstiger Energinets efterspørgsel efter systemydelser. Energinet efterspørger ca. 1 GW systemydelser, og den eksisterende batterikapacitet udgør i dag ca. 300 MW. Hvis batterikapaciteten øges til 4 GW som forudsat, vil det indebære en betydelig overkapacitet i forhold til efterspørgslen efter systemydelser, hvilket i praksis vil reducere batteriernes indtægt på systemydelsesmarkederne.
• Batterier er i direkte konkurrence med elkedler i samspil med varmelagre om systemydelser hele året samt på day-ahead-markedet i vinterhalvåret. Elkedler i samspil med varmelagre kan lagre energi væsentligt billigere end batterier og er samtidig ikke underlagt krav om investorafkast.[1]
• Kommercielt etablerede batterier er desuden i direkte konkurrence med fleksibelt elforbrug fra elbiler, som allerede fra 2026 i stigende omfang forventes at deltage i markedet for systemydelser.
• Samtidig forudsætter KF26 høje elpriser på over 700 kr./MWh i perioden 2026-2030. Et sådant prisniveau vil i praksis hæmme elektrificeringen af fjernvarmesektoren og kan medføre, at færre fjernvarmeselskaber end forudsat vil investere i varmepumper, ligesom færre husstande kan forventes at skifte til individuelle varmepumper. Dette udgør en yderligere udfordring for de antagelser, der ligger til grund for en markant elektrificering frem mod 2030.

På trods af de høje gennemsnitspriser forudsættes det samtidig, at der ikke vil være timer i 2026 med priser over 1.050 kr./MWh. Forudsætningen adskiller sig fra den observerede udvikling, hvor der allerede i 2026 har været mere end 500 timer med en elpris over dette niveau i både DK1 og DK2. Dansk Fjernvarme anerkender fremskrivningernes modelmæssige begrænsninger og foreslår på den baggrund, at det overvejes, om der bør foretages justeringer for i højere grad at afspejle den faktiske udvikling.

Endelig vurderer Dansk Fjernvarme det også for usandsynligt, at gas- og dieselolieforbruget i varmeproduktionen udfases fuldstændigt frem mod 2030. Der vil fortsat være behov for reservekapacitet, og særligt i vinterperioder vil der opstå situationer, hvor anlæg havarerer, og oliekedler må tages i brug som en nødvendig nødløsning.

Øvrige ændringer mellem KF25 og KF26

KF26 nedjusterer antallet af nye solcelleparker med henvisning til stigende omkostninger til nettilslutning. Dansk Fjernvarme bemærker, at tilsvarende forhold må forventes at påvirke andre teknologier for både elforbrug og elproduktion. Det forekommer derfor uklart, hvorfor justeringen alene vedrører solceller.

Affaldsforbrænding

Det er vanskeligt at gennemskue, hvilke forudsætninger og antagelser, der ligger til grund for fremskrivningen af affaldsområdet. Forudsætningsnotatet fremstår uklart formuleret (fx omtales fossilandele i vægt og energi, men ikke ift. emissioner, som er klimafremskrivningens fokus), og flere centrale antagelser fremgår ikke, men er baseret på ikke-offentliggjorte opgørelser fra Miljøstyrelsen, DCE og Energistyrelsen.

Herudover kan vi konstatere, at KF26 for affaldsenergien adskiller sig på to punkter fra de foregående års fremskrivninger:

• Fremskrivninger af danske affaldsmængder ift. forbrændingskapacitet
• Udledningerne flyttes fra affaldsforbrændingssektoren til el- og fjernvarmesektoren

Fremskrivning af mængder ift. kapacitet

Fremskrivningerne af kapaciteten på danske affaldsenergianlæg og de danske affaldsmængder til energiudnyttelse har ændret sig markant:

• KF24: Balance fra 2025 og underkapacitet fra 2032
• KF25: Balance fra 2028 og underkapacitet fra 2035
• KF26: Overkapacitet frem til mindst 2050

Det er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke holdbart, at fremskrivningerne svinger så meget fra år til år, og at der derved skabes stor usikkerhed. For affaldsenergien er der med grøn skattereform og konkurrenceudsættelsen vedtaget markante ændringer i sektorens rammebetingelser, som var baseret på forventninger om fossilindhold og den danske kapacitet ift. affaldsmængder. Det er især disse forhold, der ændrer sig meget fra år til år i klimafremskrivningerne.

Forklaringen på den nye vurdering i KF26 er, at der nu forventes lavere fossilandel i de danske affaldsmængder.

Forventningen om en lavere fossilandel har helt afgørende betydning for fremskrivningen af kapacitet ift. mængder. Det er derfor også afgørende, at der anvendes retvisende forventninger, der svarer til det, der opleves af vores medlemmer. Det er desværre ikke tilfældet her. Anlæggene oplever en betydeligt højere fossilandel, end den, der fremgår af forudsætningsnotatet om en 12 pct. vægtmæssig fossilandel i dansk restaffald til energiudnyttelse. En omregning heraf giver en fossilandel i emissionerne, som er markant lavere end de 47 pct., som fremgår af seneste monitoreringstal fra Energistyrelsen. Anlæggene oplever betydeligt højere fossilandele end det, der fremgår af KF26. Det kan her tilføjes, at forudsætningen i KF26 om en vægtmæssig fossilandel på 35 pct. i importaffaldet også ligger meget langt fra det, der opleves i praksis.

Hvis anlæggenes oplevede fossilandele lægges til grund for fremskrivningen, bliver konklusionen en helt anden end den, der fremgår af KF26.

Vi finder det desuden vanskeligt på baggrund af nuværende dataark og materiale at danne et enkelt og samlet overblik over udviklingen i de centrale forudsætninger (brændværdi, emissionsfaktorer, fossilandel) over tid – både historisk og i fremskrivningsperioden.

Konsekvensen heraf er desuden, at der i KF26 nu forventes en betydeligt højere funktionel kapacitet på anlæggene end i de seneste monitoreringstal fra Energistyrelsen. I de seneste tal fra Energistyrelsen var den samlede funktionelle kapacitet 3,6 mio. ton, mens KF26’s tal viser, at der i 2025 skulle være blevet forbrændt ca. 4,3 mio. ton (og at importen skulle være blevet mere end fordoblet fra 2023 til 2025). KF26-tallene herom svarer ikke til det, der opleves i praksis. I denne sammenhæng bemærker vi også, at den el- og fjernvarmekapacitet for affald, der fremgår af dataarket, er højere end tidligere år. En del af ændringen kan tilskrives opdaterede forudsætninger om affaldssammensætning og brændværdier, men ændringerne fremstår meget markante og vanskelige at gennemskue. Eksempelvis er varmekapaciteten ændret fra knap 1.300 MW i KF25 til godt 2.000 MW i KF26.

En yderligere konsekvens er desuden, at forventningen om en lavere fossilandel, som alt andet lige vil indebære en lavere brændværdi, er i modstrid med, at Energistyrelsen i 2026 ift. ETS har forhøjet standardbrændværdien for affald og samtidig nedsat den biogene andel (biomassefraktionen) – dvs. lagt en højere fossilandel til grund (med betydeligt højere kvoteomkostninger til følge). Hvis KF26-forudsætningen om en lavere fossilandel er korrekt, burde Energistyrelsen omvendt have forudsat en højere biomassefraktion og en lavere standardbrændværdi.

Udledningerne flyttes til el- og fjernvarmesektoren

CO2-udledningerne fra affaldsenergien er i KF26 flyttet fra affaldsforbrændingssektoren til el- og fjernvarmesektoren. Konklusionerne i fremskrivningen bliver derfor også, at der stort set ikke er udledninger fra affaldssektoren, mens hovedparten af udledninger fra el- og varmesektoren fremover vil komme fra affaldsenergi.

Det indebærer, at fossile CO2-udledninger fra overskudsvarme fra industri og fra affaldsforbrænding behandles forskelligt. Og det indebærer også, at udledningerne fra affaldsenergi ikke tilskrives dem, der kan begrænse udledningerne ved at minimere mængderne af restaffald og fossilandele i restaffaldet, der skal energiudnyttes, men i stedet tilskrives dem, der er pålagt at udnytte det som prioriteret produktion med aftagepligt.

Der ses ikke at fremgå argumenter for, hvorfor der er foretaget denne ændring i KF26, eller hvad overvejelserne herom har været.

Husholdninger og gasforbrug

Kapitlet handler om husholdningernes CO2-udledninger fra olie og gasfyr. Antallet af husstande, der har gasfyr, har indflydelse på ledningsforbruget og CO2 udledningen derfra.

I det samlede regnskab fylder det relativt lidt, da antallet af gasfyr er faldet drastisk de seneste fem år på grund af energikrisen og den politiske ambition om udfasning af gas til rumopvarmning inden 2035.

Det grønne gaskryds

Der er dog stadig 250.000 husstande, der anvender gas til rumvarme. Lavere gaspriser og højere anlægsomkostninger er begyndt at udfordre konverteringer fra gas til fjernvarme. I 2025 stod fjernvarmen for 75 pct. af konverteringerne væk fra gas.

• I KF25 var der 214.000 husstande med gas i 2030 og 94.000 i 2035.
• I KF26 er der 199.000 husstande med gas i 2030 og 141.000 i 2035.

Det svarer til 47.000 flere husstande med gas i 2035, hvilket bidrager til, at det grønne gaskryds endnu en gang forskydes fra 2032 til 2035. Det er tredje gang, at tidspunktet forskydes med nogle år. Hvis denne tendens fortsætter, kan det grønne gaskryds i yderste konsekvens for KF30 risikere at ende i 2045.

KF bør overveje at nedtone italesættelsen af udsigten til et grønt gaskryds, når tidshorisonten gentagne gange udskydes. I praksis kan forventningen om en kommende grøn gasproduktion desuden blive anvendt som argument for at udskyde omstillingen væk fra gas til andre varmekilder.

Som minimum bør usikkerhederne i fremskrivningen af det grønne gaskryds tydeliggøres gennem beregninger og visuel fremstilling. Det kan eksempelvis ske gennem mere systematiske og dybdegående følsomhedsberegninger af balancen mellem forbruget af ledningsgas og produktionen af grøn gas.

Vigtige antagelser er ikke inddraget

Fremskrivningerne i KF tager udgangspunkt i egne beregninger i InterAct-modellen. Fremadrettet bør det overvejes at inddrage data fra Plandata, hvor der ligger data fra de kommunale varmeplaner og projektgodkendte fjernvarmområder.

KF bør desuden overveje, om man fremadrettet bør inddrage de data, der ligger i Plandata, også i lyset af, at disse data allerede er anvendt i rapporten ”Status på udrulning af grøn varme” fra august 2025, udarbejdet af KL, KEFM og ENS. Heraf fremgår det eksempelvis, at 146.465 husstande er placeret i godkendte fjernvarmeområder, og at 56.442 husstande indgår i varmeplan for fjernvarme.

KF inddrager ikke data eller overvejelser fra denne rapport. Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at disse data fremadrettet inddrages, beskrives og analyseres i klimafremskrivningen. KL forventes desuden at offentliggøre en opdateret version i løbet af 2026, som med fordel bør indgå i kommende fremskrivninger.

Mere overordnet bør fremskrivningerne i højere grad tage udgangspunkt i de kommunale varmeplaner og fjernvarmeselskabernes projektforslag – både i forhold til den historiske udvikling og de forventninger, der fremgår af undersøgelser hos kommuner og selskaber.

Dansk Fjernvarme bidrager gerne til at udvikle en fremskrivningsmetode, der kombinerer InterAct-modellen med data fra Plandata og resultaterne af medlemsundersøgelser om varmeplaner og projekter hos kommuner og selskaber.

Gaspriser

Gaspriserne i KF26 er lavere end i KF25, hvilket blandt andet skyldes, at forudsætningerne fastsættes i januar. Lavere gaspriser reducerer incitamentet til at producere biogas og kan samtidig forsinke reduktioner i ledningsgasforbruget, fordi omstillingen af gasforbrug for rumvarme og lavtemperaturprocesser bliver mindre rentabel. Efter den verserende konflikt i Hormuzstrædet har imidlertid ført til stigende naturgaspriser. En del af disse stigninger må forventes at påvirke prisniveauet i en årrække. Det vil give fremskrivningen større anvendelighed, hvis den opdateres med en indregning af disse udviklinger.

Grøn Gas

KF26 fremskriver en markant stigning i produktionen af bionaturgas frem mod 2040, som er afgørende for, at Danmark opgørelsesmæssigt opnår et 100 pct. grønt gasforbrug.

I ’Analyseforudsætning til Energinet 2025’ fra november 2025 er man gået over til en ny metode for fremskrivning, hvor ny produktion i højere grad er baseret på en pipeline af konverteringer, udvidelser og mulige nye anlæg, i takt med at biogas i større grad forventes at kunne blive produceret støttefrit.

Denne metode eller en lignende metode kunne med fordel anvendes i klimafremskrivningen, der i modsætning til ’Analyseforudsætning til Energinet’ ikke er et målopfyldelsesscenarie, men en fremskrivning baseret på vedtaget politik.

Produktionen af biogas forventes at stige fra 27 PJ i 2025 til 45 PJ i 2040. Denne udvikling vil lægge beslag på store biomasseressourcer. Samtidig forventes der at være en omlægning af dansk landbrug, som blandt andet indebærer en reduktion af den animalske produktion og mere skovvækst, herunder fredet skov. Andre politiske aftaler som pyrolysestrategien vil øge forbruget af biomasse yderligere, som også forventes at blive medregnet første gang i Klimafremskrivning 2027.

Dansk Fjernvarme foreslår derfor større gennemsigtighed i forbruget af forskellige typer biomasse, herunder hvor stor en andel der kan dækkes af indenlandsk produktion.

CCS

Dansk Fjernvarme vurderer, at metoden for indregning af CO2-fangst i cementproduktion bør videreudvikles og forventer, at der i KF27 bliver taget højde for de afledte effekter. Det gælder særligt, hvis det vurderes at kunne give forskydninger i brændselssammensætningen og derved øge forbruget af fossile brændsler. Dette kan påvirke nettoeffekten, som i KF26 vurderes til 1,2 mio. ton CO2.

Den nuværende tilgang begrundes med tidspunktet for offentliggørelsen af det vindende bud. Dansk Fjernvarme foreslår på den baggrund, at KEFM i god tid igangsætter arbejdet med at videreudvikle metoden for indregning af CCS i cementproduktion.

I forhold til usikkerheden i implementeringstempo vurderer Dansk Fjernvarme, at langsomme myndighedsprocesser også udgør en væsentlig risiko for forsinkelser af CCS-projekter.

Endelig gør Dansk Fjernvarme opmærksom på, at EU-Kommissionen er blevet pålagt at udarbejde et forslag til integration af kulstoffjernelse i det Europæiske kvotesystem. En sådan integration vil kunne få stor betydning for CCS i Danmark og bør derfor indgå i fremtidig modellering af CCS.

Danmarks drivhusgasforpligtelser i EU

Dansk Fjernvarme noterer sig, at KF26 skønner, at Danmark opfylder reduktionsforpligtelsen under byrdefordelingsaftalen for perioden 2021-2030 med en margen på 6,0 mio. ton CO₂e. Dansk Fjernvarme har ikke bemærkninger til selve opgørelsen af målopfyldelsen i kapitel 31, men finder, at kapitlet bør tydeliggøre varmeområdets betydning for Danmarks EU-retlige klimaforpligtelser.

Kapitlet tilskriver i dag de fremskrevne reduktioner under byrdefordelingsaftalen i høj grad transportsektoren, ligesom effekten af ETS2 navnlig knyttes til vejtransporten. Reduktionerne fra opvarmning af bygninger og konverteringen væk fra fossil individuel opvarmning fremstår derimod kun indirekte. Det er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse uhensigtsmæssigt, da varmeområdet udgør et selvstændigt og tværgående leveringsspor på tværs af byrdefordelingsaftalen, ETS1 og ETS2 – herunder opvarmning af bygninger, husholdninger, mindre erhverv, mindre fjernvarme- og decentrale kraftvarmeværker samt mindre affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er kvotebelagt under ETS1. Dansk Fjernvarme anbefaler, at dette samspil synliggøres i kapitel 31 frem for alene at indgå som en underliggende del af husholdnings-, erhvervs- eller transportfremskrivningen.

ETS2 og konvertering fra fossil individuel opvarmning

Dansk Fjernvarme anbefaler, at kapitel 31 tydeligere redegør for ETS2’s betydning for opvarmning af bygninger og for konverteringen væk fra fossil individuel opvarmning. ETS2 bør efter Dansk Fjernvarmes opfattelse implementeres rettidigt og robust. En klar og forudsigelig CO₂-pris på fossil opvarmning er central for at fastholde incitamentet til at skifte fra naturgas og olie til fjernvarme og andre grønne varmeløsninger. Sociale hensyn bør håndteres gennem målrettede kompensations-, finansierings- og investeringsinstrumenter – herunder støtte til fjernvarmetilkobling, energieffektivisering og grøn varme – frem for gennem generelle undtagelser eller varig svækkelse af CO₂-prissignalet.

Følsomhed over for tempoet i gasudfasningen

Dansk Fjernvarme anbefaler, at KF26 i højere grad synliggør følsomheden i Danmarks EU-målopfyldelse over for tempoet i gasudfasningen. Kapitlets eget usikkerhedsafsnit fremhæver udviklingen i VE-andelen i ledningsgas som en central følsomhed for den akkumulerede byrdefordelingsmanko, men forholder sig ikke til tempoet i konverteringen fra gas og olie til fjernvarme og anden grøn varme. Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse bør usikkerhedsafsnittet også afspejle denne følsomhed, da konverteringstempoet har direkte betydning for udledningerne i husholdninger og erhverv og dermed for reduktionsstien under byrdefordelingsaftalen.

Dertil kommer, at grøn gas ikke kan stå alene som begrundelse for at udskyde omstillingen væk fra gas til rumopvarmning. Klimastatus og -fremskrivning 2026 (KF26) skønner, at det grønne gaskryds først indtræffer i 2035, og at det uden de kommende biogasudbud først indtræffer i 2039. Det understreger, at tidshorisonten for, hvornår ledningsgassen er overvejende grøn, er behæftet med betydelig usikkerhed. Fremskrivningen bør derfor tydeligt vise, hvordan konvertering fra gas og olie til fjernvarme og anden grøn varme påvirker Danmarks reduktionssti under EU-forpligtelserne.

Udrulningen af fjernvarme sker ikke automatisk

Dansk Fjernvarme finder det særligt relevant, at KF26 forholder sig til, at udrulningen af fjernvarme ikke sker automatisk. KEFM og KL’s status “Status på udrulning af grøn varme” (august 2025) viser, at en række fjernvarmeprojekter udskydes eller aflyses, og at kommuner og fjernvarmeselskaber peger på bl.a. lavere gaspriser, øgede anlægsomkostninger, utilstrækkelige politiske tiltag og ustabile rammevilkår som barrierer. Disse forhold bør afspejles i kapitlets usikkerhedsvurdering, da de kan påvirke både den nationale gasudfasning og de fremskrevne reduktioner i bygninger og erhverv.

Fjernvarme som kritisk infrastruktur og platform for sektorkobling

Fjernvarme bør ikke alene betragtes som en erstatning for individuelle gasfyr, men som kritisk energiinfrastruktur og en flerstrenget platform for sektorkobling. Fjernvarmesystemet kan integrere overskudsvarme fra industri, datacentre, Power-to-X og CO₂-fangst, udnytte geotermi, affaldsenergi, store varmepumper, elkedler og termiske lagre samt bidrage med fleksibelt elforbrug og regulerbar kapacitet. Disse egenskaber har betydning for flere af de sektorer, der indgår i Danmarks EU-målopfyldelse, og fremgår ikke tilstrækkeligt, hvis varmeområdet alene opgøres som et sektorvist udledningsbidrag.

Samspil med øvrige kapitler

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at kapitel 31 – eller de tilhørende sektorhenvisninger – tydeligere viser samspillet mellem EU-forpligtelserne og forudsætningerne i kapitlerne om el og fjernvarme, husholdninger, serviceerhverv, affald og CCS. Det bør bl.a. fremgå, hvordan KF26 indregner:

• konvertering fra naturgas og olie til fjernvarme,
• ETS2’s effekt på fossilt brændselsforbrug til opvarmning,
• mindre fjernvarme- og decentrale kraftvarmeværker under byrdefordelingsaftalen,
• elnetbegrænsninger og tilslutningsvilkår for store varmepumper og elkedler,
• overskudsvarme, geotermi, termisk lagring og fleksibelt elforbrug,
• affaldsenergiens rolle i varmeforsyningen,
• CCS på affaldsenergi- og kraftvarmeanlæg.

Afgrænsning af affaldsforbrænding

Dansk Fjernvarme anbefaler endvidere, at kapitel 31 præciserer afgrænsningen mellem affaldsforbrænding omfattet af ETS1 og de mindre affaldsforbrændingsanlæg, der indgår under byrdefordelingsaftalen. Kapitlet beskriver i den indledende oplistning af byrdefordelingssektorerne affald som ekskl. affaldsforbrænding, men henviser i afgrænsningen under afsnit 31.1 til mindre affaldsforbrændingsanlæg, der ikke er kvotebelagt under ETS1. For fjernvarmesektoren er denne grænsedragning væsentlig, da affaldsenergi, kvoteregulering, CCS-forudsætninger og fremtidige ETS-revisioner kan få direkte betydning for både CO₂-regnskab, varmepris og investeringsrisiko.

Regulatoriske usikkerheder efter 2030

Endelig bør usikkerhedsafsnittet i kapitel 31 efter Dansk Fjernvarmes opfattelse i højere grad afspejle de EU-retlige og regulatoriske usikkerheder efter 2030. Det gælder navnlig implementeringen af EU’s 2040-klimamål, kommende revisioner af ETS1 og ETS2, eventuel fremtidig regulering af affaldsforbrænding, EU-initiativer om opvarmning og køling, finansiering af varmeinfrastruktur, lokal varmeplanlægning, overskudsvarme, termisk lagring og CO₂-fangst. Disse forhold vil kunne få direkte betydning for de forudsætninger, der ligger til grund for Danmarks fremtidige EU-målopfyldelse.

Danmarks EU-forpligtelser i forhold til VE og EE

Dansk Fjernvarme noterer sig, at KF26 skønner, at Danmark opfylder de centrale overordnede EU-forpligtelser vedrørende vedvarende energi og energieffektivisering frem mod 2030. Det gælder det nationale bidrag til EU’s samlede VE-mål (RES, skønnet til 61 pct. i 2030 mod et beregnet bidrag på 58 pct.), den bindende VE-andel i opvarmning og køling (RES-H&C, skønnet til 70 pct. i 2030) samt det vejledende nationale bidrag til EU’s energieffektivitetsmål (et slutforbrug på 524 PJ i 2030 mod et loft på 575 PJ). Dansk Fjernvarme finder imidlertid, at kapitel 32 bør suppleres med en tydeligere omtale af fjernvarmens rolle i Danmarks opfyldelse af disse forpligtelser.

Fjernvarmen er en direkte del af opgørelsesgrundlaget

Fjernvarme indgår direkte i opgørelsen af RES-H&C, idet VE-andelen i opvarmning og køling bl.a. beregnes på grundlag af VE-andelen i produktionen af fjernvarme, jf. boks 32.1. Hertil kommer, at store varmepumper til produktion af fjernvarme og geotermi indgår i Danmarks opgørelse af innovativ VE-kapacitet – en indikator, der i KF26 skønnes opfyldt med stor margen (53 pct. i 2030 mod et mål på mindst 5 pct.). Fjernvarme er derfor ikke alene en del af varmeforsyningen, men en direkte del af det opgørelsesgrundlag, der anvendes til at vurdere Danmarks EU-målopfyldelse.

Dansk Fjernvarme bemærker i den forbindelse, at kapitlet henviser den nærmere analyse af RES-H&C til kapitel 23 (fremstillings- og bygge-anlægserhverv), kapitel 28 (husholdninger) og kapitel 29 (serviceerhverv), men ikke til kapitel 24 El og fjernvarme – uagtet at RES-H&C netop beregnes på grundlag af VE-andelen i fjernvarmeproduktionen. Dansk Fjernvarme anbefaler, at kapitel 32 også henviser til kapitel 24, så produktionssiden af fjernvarmen synliggøres i opgørelsesgrundlaget.

VE III-direktivets særskilte regler om fjernvarme og fjernkøling

Dansk Fjernvarme anbefaler, at kapitel 32 suppleres med en særskilt omtale af VE III-direktivets (direktiv (EU) 2023/2413) bestemmelser om fjernvarme og fjernkøling. Kapitlet omtaler i dag alene den generelle, bindende VE-andel i opvarmning og køling (direktivets artikel 23). Direktivet indeholder herudover en særskilt bestemmelse om fjernvarme og fjernkøling (artikel 24) med et vejledende mål om en gennemsnitlig årlig forhøjelse på 2,2 pct.-point af andelen af vedvarende energi og overskudsvarme/-kulde i perioden 2021-2030 samt regler om tredjepartsadgang for leverandører af vedvarende energi og overskudsvarme/-kulde i fjernvarme- og fjernkølesystemer med en kapacitet over 25 MW. Det bør fremgå af KF26, hvordan Danmark forventes at opfylde disse bestemmelser, eller hvor i KF26 dette behandles. En generel omtale af RES-H&C er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke i sig selv tilstrækkelig til at synliggøre fjernvarmens særskilte rolle.

Energieffektivitetsdirektivet (EED)

Dansk Fjernvarme anbefaler desuden, at kapitlets omtale af energieffektivitetsdirektivet (direktiv (EU) 2023/1791) præciseres. Kapitel 32 fokuserer på energispareforpligtelsen, EU’s fælles energisparemål og krav vedrørende offentlige bygninger. Det er relevante elementer, men EED indeholder også bestemmelser med direkte betydning for varme- og køleforsyningen: artikel 26 om effektiv fjernvarme og fjernkøling (herunder kriterier for effektive systemer, krav om konverteringsplaner for systemer over 5 MW og cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme) samt artikel 25 om omfattende vurderinger af opvarmning og køling og lokale varme- og køleplaner i større kommuner. Hvis disse forhold behandles i andre dele af KF26 eller i Danmarks NECP, bør kapitel 32 indeholde en tydelig henvisning hertil.

Fjernvarmens systemværdi

Det er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse vigtigt, at KF26 i højere grad afspejler fjernvarmens systemværdi. Fjernvarmen kan udnytte en bred vifte af lokale og nationale energiressourcer – overskudsvarme fra industri, datacentre, PtX-anlæg og affaldsforbrænding, biomasse, geotermi, store varmepumper, elkedler og termiske lagre. Denne flerstrengede struktur bidrager til højere samlet energi- og ressourceudnyttelse, bedre integration af vind og sol, lavere fossil afhængighed og styrket forsyningssikkerhed.

Forudsætninger for fjernvarmens bidrag

Dansk Fjernvarme finder samtidig, at KF26 bør være tydeligere om de forudsætninger, der skal være til stede, for at fjernvarmen kan levere sit forventede bidrag til VE- og energieffektivitetsforpligtelserne. Særligt elektrificeringen af fjernvarmen gennem store varmepumper og elkedler forudsætter rettidig nettilslutning, hensigtsmæssige tariffer og rammer, der belønner fleksibelt elforbrug. Tilsvarende forudsætter udnyttelse af overskudsvarme fra industri, datacentre og PtX, at varmeplanlægning, samfundsøkonomiske analyser og lokale projektvilkår understøtter samspillet mellem varmeproducenter, virksomheder og fjernvarmeselskaber.

Oprindelsesgarantier og opgørelsesmetode

Dansk Fjernvarme noterer sig endvidere, at KF26 indregner eksport af oprindelsesgarantier og bæredygtighedsbeviser for opgraderet biogas i opgørelsen af Danmarks VE-andel. Konkret bygger den samlede VE-andel (RES) på en antagelse om, at ca. 88 pct. af den opgraderede biogas fra allerede afgjorte støtteordninger ikke medregnes, fordi oprindelsesgarantierne eksporteres til udlandet. Det er en metodisk væsentlig forudsætning, som viser, at opgørelsesregler og markedsbaserede certifikater kan få direkte betydning for national målopfyldelse.

For biogas tilfalder VE-andelen fra 2025 forbrugslandet via Unionsdatabasen for VE-brændstoffer, mens vedvarende energi og overskudsvarme i fjernvarme og fjernkøling fortsat opgøres fysisk og ikke efter samme certifikatbaserede princip. Da der allerede i dag kan udstedes oprindelsesgarantier for fjernvarme og fjernkøling, og da Kommissionen forventes at fremsætte forslag til en revision af VE III-direktivet i 2027, anbefaler Dansk Fjernvarme, at KF26 tydeligt sondrer mellem fysisk energianvendelse, oprindelsesgarantier og national VE-målopfyldelse – herunder i forhold til fremtidige opgørelsesspørgsmål for fjernvarme, fjernkøling, overskudsvarme og PtX.

Stabile rammevilkår for varmeinvesteringer

Endelig bør KF26 tydeliggøre, at fortsat målopfyldelse afhænger af stabile og forudsigelige rammevilkår for de kollektive varmeinvesteringer. Fjernvarmeselskaberne skal i de kommende år investere betydeligt i elektrificering, overskudsvarme, geotermi, varmelagre, CO₂-fangst og sektorkobling. Disse investeringer er kapitalkrævende og har lange planlægnings- og afskrivningshorisonter. Det er derfor afgørende, at regulering og fremskrivningsgrundlag understøtter langsigtet planlægning og afspejler fjernvarmens faktiske bidrag til VE-målopfyldelse, energieffektivisering og forsyningssikkerhed.

Samlet anbefaling

Dansk Fjernvarme opfordrer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at supplere kapitel 32 med en mere dækkende omtale af fjernvarmens rolle i Danmarks opfyldelse af EU’s VE- og energieffektivitetsforpligtelser. Det bør navnlig omfatte VE III-direktivets særskilte regler om fjernvarme og fjernkøling (artikel 24), EED’s regler om effektiv fjernvarme og lokal varmeplanlægning (artikel 25-26), overskudsvarmens rolle, sondringen mellem fysisk energianvendelse og oprindelsesgarantier samt de væsentlige forudsætninger for elektrificering og udbygning af fjernvarmens fleksibilitet.