Høringssvar til samfundsøkonomisk analyse af øget udrulning af intelligente målersystemer i gassystemet

Dansk Fjernvarme er enig i analysens hovedkonklusion: Der er ikke noget samfundsøkonomisk grundlag for en øget udrulning af intelligente målersystemer i det danske gassystem, og slet ikke i husholdningssegmenter, hvor gas til rumopvarmning skal udfases.

Det er imidlertid ikke konklusionen, men analysens metodiske og datamæssige fundament, der giver anledning til dette høringssvar.

Analysegrundlaget er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse så mangelfuldt, at analysen hverken kan tjene som beslutningsgrundlag eller opfylder gasdirektivets metodekrav. Mest alvorligt antager analysen, at både det samlede gasforbrug og antallet af gaskunder forbliver konstant over hele den 10-årige analyseperiode. Analysen ser dermed fuldstændigt bort fra de politiske aftaler om udfasning af gas til rumopvarmning, fra det netop offentliggjorte regeringsgrundlag om accelereret udfasning af gas- og oliefyr og en ambition om 100 pct. grøn gas i 2030, samt fra Energistyrelsens egen Klimastatus og -fremskrivning, der forventer et grønt gaskryds allerede i 2032.

Så længe analysearbejdet fra Evida og Energistyrelsens gaskontor fastholder en kunstig virkelighed, hvor gassystemet hverken skrumper eller omstilles, vil det blive overordentligt vanskeligt at indfri regeringens politiske ambitioner om dels et grønt gaskryds i 2030, dels omstillingen væk fra gasfyr til rumopvarmning. Det bør således overvejes at forankre et fremtidigt analyse- og implementeringsarbejde andre steder i statsadministrationen.

Generelle bemærkninger

En baseline i åbenlys modstrid med politisk besluttede rammevilkår

Analysens baseline fastlåser forbrug og kundeantal på 2025/2026-niveau i hele den 10-årige analyseperiode. Det erkendes i rapporten, at dette skyldes, at det ”ikke har været muligt” at samkøre Evidas omkostningsdata med Energistyrelsens egne fremskrivninger. Antagelsen er ikke en harmløs forsimpling. Rapporten oplyser selv i en fodnote, at Evida i øjeblikket afkobler mellem 1.000 og 2.000 husholdningskunder hver måned. Det svarer til 12.000-24.000 kunder årligt og dermed til, at et sted mellem halvdelen og hele husholdningssegmentet på 258.000 kunder vil være afkoblet inden udgangen af analyseperioden. En baseline, der antager 258.000 konstante husholdningskunder frem mod 2036, beskriver således et gassystem, som hverken findes, kommer til at findes eller politisk ønskes at findes.

Dertil kommer, at analysen er internt selvmodsigende. I afsnit 4.6.3.1 henviser rapporten selv til Klimastatus og -fremskrivning, hvorefter den indenlandske produktion af biometan forventes at dække det nationale gasforbrug i 2032 – det grønne gaskryds. Samme styrelse, der officielt fremskriver et markant faldende gasforbrug og et grønt gaskryds midt i analyseperioden, lægger i nærværende analyse et konstant forbrug til grund. Det er ikke et datateknisk problem; det er et troværdighedsproblem.

Analysen opfylder ikke gasdirektivets metodekrav

Efter gasdirektivets bilag II, nr. 2, skal den økonomiske evaluering tage hensyn til netudviklingsplanerne efter direktivets artikel 55, navnlig stk. 2, litra c, om dekommissionering af net. En analyse, hvis baseline pr. konstruktion udelukker enhver reduktion i kundeantal og forbrug, kan i sagens natur ikke tage hensyn til dekommissionering. Tilsvarende kræver bilag II, nr. 1, en evaluering af omkostninger og fordele ”på lang sigt”; en statisk fremskrivning af et øjebliksbillede er ikke en langsigtsvurdering. Analysen opfylder dermed ikke direktivets bindende metoderamme, og dens resultater kan ikke lovligt lægges til grund for den vurdering, direktivet kræver.

Dansk Fjernvarme skal henstille, at analysen omarbejdes, inden den anvendes som grundlag for beslutninger efter direktivet, idet en mangelfuld CBA i værste fald eksponerer Danmark for kritik af direktivimplementeringen.

Et analysearbejde, der ikke kan samkøre statens egne data

Begrundelsen for den statiske baseline – at Evidas data og Energistyrelsens fremskrivninger ”ikke umiddelbart kan kobles på en meningsfuld måde” – fortjener at blive læst en ekstra gang. Det statslige distributionsselskab og den styrelse, der har ressortansvaret for gassystemet, oplyser tilsammen, at de ikke kan kombinere deres egne datasæt om kunder, forbrug og omkostninger. Det er de samme to organisationer, der skal planlægge og eksekvere dekommissioneringen af gasdistributionsnettet, håndtere ETS2 fra 2028 og understøtte det grønne gaskryds. Hvis grundlæggende datasamkøring er uden for rækkevidde i en lovpligtig analyse med flere års forberedelsestid, er det vanskeligt at have tillid til, at samme konstellation kan levere det analytiske fundament for gassystemets omstilling og afvikling.

Dansk Fjernvarme skal derfor anbefale, at fremtidige opdateringer af analysen forankres med armslængde til både Evida og Energistyrelsens gaskontor, og at Forsyningstilsynet inddrages i valideringen af omkostningsgrundlaget.

Et ensidigt og uvalideret omkostningsgrundlag

Samtlige omkostningsestimater i analysen stammer fra Evida og er leveret ”i den form, som var mulig for Evida at levere”. Der er ikke foretaget uafhængig validering, og der er ikke benchmarket mod hverken den danske udrulning af fjernaflæste elmålere eller erfaringerne fra andre medlemsstater, der har udrullet intelligente gasmålere. Et reguleret monopol leverer dermed egenhændigt det datagrundlag, der afgør, om det selv pålægges investerings- og driftsforpligtelser. Det er ikke en armslængdekonstruktion, der er egnet til at bære en lovpligtig samfundsøkonomisk analyse.

Den metodiske vilkårlighed illustreres af håndteringen af opsætningsomkostningen på 355 kr. pr. måler i Evidas fjernaflæsningssystem, der udelades af hovedanalysen alene på baggrund af en ”formodning” om, at den reelle omkostning vil være lavere. Enten dokumenteres et bedre estimat, eller også indregnes den kendte omkostning. En formodning er ikke en beregningsforudsætning.

Manglende segmentering gør analysen blind for det eneste relevante spørgsmål

Rapporten erkender selv, at det samfundsøkonomisk interessante spørgsmål er, om grænsen for obligatorisk fjernaflæsning på 300.000 Nm³ årligt bør sænkes for dele af erhvervs-segmentet. Netop dette spørgsmål kan analysen ikke besvare, fordi Evidas data ikke muliggør en underopdeling af erhvervssegmentet. Analysen behandler i stedet et heterogent segment – fra procesindustri til mindre erhverv med gasopvarmning – under ét og når derfor frem til gennemsnitsresultater uden styringsmæssig værdi. Konsekvensen er, at den eneste beslutning, analysen reelt kunne kvalificere, udskydes til en ”eventuel opdateret analyse” på et ubestemt tidspunkt.

Strandede omkostninger og tarifkonsekvenser ignoreres

Analysen ser bort fra restværdier og fra kunder, der afkobles undervejs. I et husholdnings-segment, der politisk skal være ude af gassen senest i 2035, vil investeringer i intelligente målersystemer med ti års levetid uundgåeligt ende som strandede omkostninger. Disse omkostninger vil via tarifferne blive væltet over på et stadigt mindre kundekollektiv – herunder de kunder, der sidst får mulighed for konvertering til fjernvarme eller anden opvarmning, og som i forvejen bærer en stigende enhedsomkostning for distributionsnettet. At en samfundsøkonomisk analyse hverken kvantificerer eller blot omtaler denne fordelingsmæssige dynamik, er en væsentlig mangel.

ETS2, certificeret biogas og det grønne gaskryds affejes

Analysen afsætter få linjer til betydningen af præcise og rettidige forbrugsdata for ETS2, hvor Evida fra 2028 forventes at skulle indkøbe kvoter på vegne af husholdninger og mindre virksomheder, og for markedet for certificeret biogas. Rapporten anerkender selv, at kvartalsvise, manuelt aflæste målinger med korrektionsadgang to år tilbage i tid udgør en betydelig udfordring for certifikatmarkedet – men trækker ingen konsekvens heraf. Et troværdigt grønt gaskryds forudsætter, at det forbrug, der hævdes dækket af certificeret biogas, kan opgøres korrekt og rettidigt. Disse forhold burde som minimum have været genstand for en grundig kvalitativ vurdering for de relevante erhvervssegmenter frem for en summarisk konstatering af, at de ikke kan kvantificeres.

Forholdet til regeringsgrundlaget af juni 2026

Regeringsgrundlaget af juni 2026 fastslår, at udfasningen af gas- og oliefyr skal accelereres hurtigst muligt, og at fjernvarmesektoren skal have bedre muligheder for at udbygge fjernvarmenettet. Regeringen vil desuden undersøge en model, hvor gaskunder, der har forpligtet sig til et fjernvarmeprojekt, kan sikres et prisloft over deres gas, indtil projektet realiseres.

Dansk Fjernvarme bemærker, at et sådant prisloft i sin natur er en støtte til gassektoren og dens tilbageværende kunder. Finansieringen heraf må derfor tilvejebringes inden for gas-sektorens egne rammer og kan ikke ske på bekostning af de forbedrede rammevilkår for udbygning af fjernvarmenettet, som regeringsgrundlaget samtidig stiller i udsigt.

I lyset af regeringsgrundlaget er konklusionen for nærværende analyse entydig: Samfundets ressourcer skal ikke anvendes på at modernisere måleinfrastruktur i et kundesegment, der er under planlagt afvikling, men på at understøtte konverteringen til fjernvarme og anden fossilfri opvarmning. Det forhold, at analysen overhovedet har måttet regne på et scenarie med fuld udrulning hos husholdninger – med en nettoomkostning på ca. 3 mia. kr. i forbrugerpriser – understreger behovet for, at de politisk besluttede rammevilkår indarbejdes i analysegrundlaget fra start.

Dansk Fjernvarmes anbefalinger

Dansk Fjernvarme skal på den baggrund anbefale, at:

1. analysen omarbejdes med en baseline, der afspejler Klimastatus og -fremskrivning, den politiske udfasning af gas til rumopvarmning og regeringsgrundlaget af juni 2026, inden den lægges til grund for vurderinger efter gasdirektivet.
2. det dokumenteres, at analysen opfylder gasdirektivets bilag II, herunder kravet om hensyn til dekommissionering af net efter artikel 55.
3. Evidas omkostningsestimater underkastes uafhængig validering, fx med inddragelse af Forsyningstilsynet, og benchmarkes mod relevante danske og europæiske erfaringer.
4. erhvervssegmentet underopdeles, så det kan vurderes, om grænsen for obligatorisk fjernaflæsning på 300.000 Nm³ årligt bør sænkes for kunder med stort forbrug, herunder af hensyn til ETS2 og certificeret biogas.
5. eventuelle krav om intelligente målersystemer afgrænses til nyinstallationer og levetidsbetingede udskiftninger i erhvervssegmentet, og fremtidige opdateringer af analysen forankres med armslængde til Evida og Energistyrelsens gaskontor.