Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Årets sidste magasin er snart i din postkasse

Om få dage er den sidste udgave af magasinet Fjernvarmen i 2021 på gaden. Temasektionen sætter fokus på god kundeservice, og du kan også komme med til Thisted, som vandt Fjernvarmeprisen 2021.

2. dec. 2021
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Kalenderen viser december og det betyder, at det er ved at være tid til årets sidste udgave af Dansk Fjernvarmes magasin, Fjernvarmen.

    December-udgaven af magasinet udkommer officielt på søndag, hvor Bladkompagniet stikker et eksemplar i postkassen hos hovedparten af abonnenterne mens de sidste gerne skulle modtage deres magasiner i de følgende dage. Online-udgaven er også snart klar.

    Denne gang har magasinet fokus på en central del af alle fjernvarmeselskabers hverdag, nemlig den gode kundeservice. Magasinet har besøgt Din Forsyning i Esbjerg samt fjernvarmeselskaberne i Greve og Ølgod for at høre forskellige perspektiver og tilgange til det, at yde en god service i hverdagen. Og så har vi talt med eksperterne fra bureauet Naboskab om, hvad der egentlig er på spil i dialogen mellem en kunde og et fjernvarmeselskab – ikke mindst når kunden tager kontakt med en klage.

    På besøg hos prisvinderen

    Magasinet rummer imidlertid en hel del mere interessant læsestof end temasektionen.

    Cyber-kriminelle er mere aktive end nogensinde og de har i stigende grad fokus på energisektoren. Derfor er det nødvendigt at branchen står sammen om et stærkt forsvar i form af det fælles selskab EnergiCERT. Det fortæller udviklingschef i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke, mere om i magasinet.

    Du kan blandt andet også læse om, hvordan fjernvarmen klarer sig igennem energikrisen, du kan få et overblik over den meget omtalte Varmeplan Danmark 2021 og så kan du læse om Dansk Fjernvarmes arbejde med digitaliseringsfyrtårnet ”100.001 intelligente bygninger”.

    Læserundersøgelse er i gang

    Dansk Fjernvarme har sat gang i en læserundersøgelse af magasinet Fjernvarmen og du kan stadig nå at hjælpe os ved at fortælle, hvad du synes om magasinet, så vi kan lave det endnu bedre i fremtiden.

    Læserundersøgelsen er sendt på mail til alle de abonnenter, vi har en mailadresse oplyst på. Men du kan også tilgå undersøgelsen via linket herunder. Så hop ind og giv din mening til kende hvis du enten hver gang, eller bare ind imellem, læser vores magasin. Der er mulighed for at vinde en præmie, som vi trækker lod om blandt de, der gennemfører undersøgelsen.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...