DK2020 kan styrke samspillet mellem kommunerne og fjernvarmen

Kommunerne tager gerne en aktiv rolle i den grønne omstilling, og den kommunale energiplanlægning involverer helt naturligt landets mange fjernvarmeselskaber. Det gælder også i regi af DK2020-projektet. Men det gode samspil stiller også krav til fjernvarmen, mener Birgit S. Hansen – borgmester i Frederikshavn og formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

Hvordan oplever du, at kommunerne ser deres rolle i den grønne omstilling?

– Det er i kommunerne, at vi oplever klimaforandringerne helt tæt på. Det er klima på forreste række, når vi sorterer affald, når vi får cykelstier ud over markerne, når vi kæmper for vilde dyr og blomster. Klima er velfærd. Det er her, vi står i vand til knæene, når grundvandet stiger, og regnen står ned. Derfor er det også i kommunerne, der kan findes lokale løsninger tæt på borgere og virksomheder.

Kommunerne har – med de rette rammevilkår og økonomi – muligheden for at drive udviklingen med at sænke CO₂-udledningen. Og derfor skal Danmarks klimapolitik også være lokalpolitik. Både fordi kommunerne er myndighed på en lang række områder, der er centrale for den grønne omstilling, og fordi vi er medejer af forsyningsselskaber og trafikselskaber, som er nøgleaktører i klimaarbejdet. 

Foregår den grønne omstilling efter din opfattelse mest "top down" fra stat til kommuner eller snarere den anden vej rundt?

– Længe før Danmark fik en klimalov, havde de fleste byråd opstillet klimamål, og kommunerne har derfor allerede gjort sig en række værdifulde erfaringer med både CO₂-reduktion og klimatilpasning. De erfaringer vil vi gerne bringe mere i spil, end vi gør i dag, for vi tror på, at kommunerne kan spille en stor rolle i forhold til at realisere målsætningen om 70 procents reduktion i 2030. Det kræver en justering af rammerne, og det anerkender regeringen også – blandt andet i økonomiaftalen for 2022.

DK2020 skaber sammenhæng

Hvad betyder DK2020-projeket for kommunernes arbejde med grøn omstilling?

– DK2020 er en vigtig fælles ramme om kommunernes klimaarbejde, der sikrer, at kommunernes klimahandleplaner lever op til Paris-aftalens målsætninger. Metoden sikrer også, at man i den enkelte kommune forholder sig til de klimaforandringer, vi allerede mærker i form af oversvømmelser, stigende grundvand, ekstremt vejr og meget mere. 45 kommuner er aktuelt i gang med DK2020-klimaplaner. 20 er gået forud, og vi forventer, at de øvrige starter op dette efterår.

Kommunerne har hele tiden haft opgaven med at stå for varme- og energiplanlægning. Hvordan tilfører DK2020 noget nyt, og har kommunerne de nødvendige redskaber i planlægningsværktøjskassen for at kunne nå i mål?

– Kommunerne har ansvar for at sikre varmeplanlægning, men det er faktisk helt valgfrit for kommunerne, om de vil udarbejde energiplaner, og hvad planen skal indeholde. DK2020-planerne er med til at give flere kommuner et sammenhængende billede af varme- og energisystemet, der gør det muligt for dem bedre at koordinere og tage strategiske beslutninger.

Hvilke styrker kommer der til at ligge i, at alle kommuner får energiplaner udarbejdet efter en fælles standard?

– Rammen i DK2020 er den samme, men indholdet fyldes ud af kommunalbestyrelserne. Det betyder, at de konkrete planer, indsatser og virkemidler er tilpasset lokale behov og bygger på de styrker, den enkelte kommune har. Samtidig giver det, at alle kommuner kommer til at udarbejde energiplaner, bedre muligheder for at vidensdele og gå sammen i projekter på tværs af kommuner.

Tæt samarbejde med fjernvarmen – men også med nye forventninger

En del af konceptet er, at alle relevante interessenter skal inddrages – herunder fjernvarmeselskaberne. Hvordan ser du på samspillet mellem kommunerne og de danske fjernvarmeselskaber?

– Historisk har kommunerne og fjernvarmeselskaberne altid arbejdet meget tæt sammen, og flere fjernvarmeselskaber er også kommunalt ejet. Dette samarbejde har DK2020 ikke ændret på – tværtimod styrkes samarbejdet formentlig, nu hvor alle kommuner skal revidere deres varme- og energiplaner. 

Men det er klart, at kommunerne ligeledes er blevet opmærksomme på andre samarbejdspartnere, der før i tiden ikke har fyldt så meget.

Hvad forventer kommunerne af fjernvarmeselskaberne i den forbindelse – hvordan er fjernvarmeselskaberne gode samarbejdspartnere for kommunerne?

– Fjernvarmen leverer varmeforsyning til 1,8 mio. boliger og står for 40 procent af den samlede energiforsyning i Danmark. Når 400.000 boliger inden for en kortere årrække skal omlægge fra naturgas til anden ikkefossil opvarmningsform, kan klimavenlig fjernvarme komme i spil under de rette betingelser. 

Kommunernes varmeplanlægning er en vigtig brik i at hjælpe borgerne og virksomheder med omlægningen ved at stille et reelt og fornuftigt alternativ til rådighed. Her forventer vi samarbejdsvilje og fleksibilitet fra fjernvarmen.

Kommunerne har også brug for bedre og hurtigere data fra fjernvarmevirksomhederne til at føre deres energi- og CO2-regnskaber. I dag går der op til to år, før kommunerne får adgang til varmedata. Det er ikke vejen frem, når vi skal bruge data til at planlægge, hvordan vi kommer i mål med vores klimaindsatser.

Hvordan kan fjernvarmesektoren balancere hensynet til, at den skal levere fjernvarmen billigst muligt og samtidig nu også "grønnest" muligt?

– KL er enig i, at fjernvarmen skal være effektiv og tilbyde forbrugervenlige priser, samtidig med at sektoren skal bidrage yderligere til den grønne omstilling. Men forsyningen skal også være sikker og stabil. Derfor skal vi finde en vej til at forene de forskellige hensyn. Ud over omstillingsparathed kræver det effektivitet og innovation i sektoren. Mens det også er vigtigt, at den økonomiske regulering ikke spænder ben for, at fjernvarmen kan bidrage til grøn omstilling. Derfor er det en forudsætning for KL, at kommunernes ansvar for den grundlæggende varmeproduktion i fjernvarmen og den grundlæggende infrastruktur til levering bevares.

Globalt afsæt – lokalt ansvar

DK2020 bygger på, at kommunerne skal bruge en fælles standard, der er udviklet af og til store byer. Hvorfor er det en god løsning til 98 meget forskellige danske kommuner?

– Det er korrekt, at vi i DK2020 arbejder efter en metode, der er udviklet af C40-bynetværket, der tæller nogle af verdens største byer. Men metoden er tilpasset de danske kommuner, hvor der er arbejdet med at udbygge områder som eksempelvis landbrug, der fylder meget i mange danske kommuners CO2-regnskab, men som ingen betydning har for byer som Tokyo eller Jakarta. Det er en god løsning, fordi der i C40 arbejdes ud fra en præmis om lokalpolitisk lederskab og handlerum. Og den del kan overføres direkte til det danske kommunestyre og kommunalbestyrelser, der har vist, at de tager ansvaret for den grønne omstilling på sig.

Hvordan vil kommunerne sikre, at de nye planer rent faktisk bliver opfyldt i den virkelige verden? At de bliver klimahandlingsplaner?

– Det væsentligste for kommunerne er, at det er kommunalbestyrelserne, der vedtager handleplanerne. Det betyder nemlig, at det også er de lokale politikere, der står på mål for planerne, og at de føres ud i virkeligheden.