Geotermi: Der er brug for handling
Der har gennem årene været meget snak om geotermi fra politisk side, men meget lidt handling. Det skal der rettes op på, mener varmechef i Dansk Fjernvarme, Søren Berg Lorenzen, forud for temadag om geotermi.
Den fossile varmeproduktion skal fremover baseres på grønne og vedvarende brændsler. Men spørgsmålet er – og har været det igennem nogle år – hvilken type grønt brændsel, der skal tage over.
Vind og sol har været helt centrale, men der er ulemper forbundet med dem. Primært at det ikke blæser hver dag, og at solen har det med af og til at gemme sig bag et skydække. De to vedvarende energikilder mangler altså en stabilitet.
Det er ikke gældende for geotermi, hvor man henter varmen fra langt under jordoverfladen og omsætter det til grøn varme i boliger og bygninger. Den er altid tilstede og er uafhængig af vind og vejr og – nok så vigtigt i disse tider med stigende priser på fx naturgas og el – uafhængig af markedskræfterne i forhold til prissætning.
- De enorme prisudsving, som vi oplever lige nu på brændselspriser, hænger blandt andet sammen med, at der er efterspørgsel på netop de brændsler. Her har geotermi den store fordel, at den kun kan udnyttes af dem, der bor ovenpå den, så der er med andre ord ingen konkurrence om energien, der kan drive prisen i vejret, siger varmechef i Dansk Fjernvarme, Søren Berg Lorenzen.
Teknologiudvikling byder på udfordringer
Han har tidligere været meget engageret i udviklingen af geotermi i Danmark og har fortsat et stort kendskab til området. Herunder også de hidtidige forsøg på at udnytte jordens indre varme til holde radiatorer varme hos fjernvarmekunderne.
Og det er tydeligt at den noget langsomme udbygning siden midten af 1980’erne og de problemer, som er opstået undervejs, ikke har været fremmende for geotermien.
- Vi er dog nødt til at huske, at al udvikling af ny teknologi vil byde på udfordringer. Man kan ikke forvente, at det vil være anderledes. Men det er også udfordringer, som vi skal forstå at komme over, og jeg synes, at fx Thisted Varmeforsynings anlæg er et godt og positivt eksempel, hvor de nu senest har udbygget med en ekstra brønd, forklarer Søren Berg Lorenzen.
Kæmpe potentiale
Selv om han altså er enig i, at udviklingen hidtil har budt på blandede erfaringer, så vil han kraftigt opfordre til, at fjernvarmeselskaberne tager bestik af geotermi én gang til.
Fjernvarmeselskaberne står nemlig med en enestående mulighed for at blive helt centrale for den grønne omstilling, fordi varmeproduktionen udgør helt op mod 40 procent af den samlede energiproduktion i Danmark. Det vil sige, at der er et enormt potentiale for reduktion af CO2-udledning, hvis fjernvarmeproduktionen formår at blive helt grøn.
- Det er selvfølgelig ikke alle fjernvarmeværker, der vil være i stand til at kunne udnytte geotermi, men i store dele af landet er der et potentiale i en eller anden grad. Og Varmeplan Danmark 2021 viser, at potentialet for geotermi er kæmpestort i Danmark, siger Søren Berg Lorenzen.
Konkret mener forskerne fra Aalborg Universitet, der står bag Varmeplan Danmark 2021, at geotermi har potentiale til at dække i hvert fald en tredjedel af varmebehovet i Danmark frem mod 2050 - og måske endda helt op til halvdelen.
- Varmeplan Danmark 2021 peger på, at det ikke vil være lønsomt at udvide fjernvarmen til så mange kunder, som forskerne mener, der er potentiale for, hvis geotermi ikke bliver en del af fremtidens fjernvarmesystem, slår Søren Berg Lorenzen fast.
Temadag om geotermi
Dansk Fjernvarme inviterer derfor i samarbejde med GEUS til en temadag for alle, der interesserer sig for geotermi.
Temadagen bliver afviklet i Fjernvarmens Hus torsdag den 11. november. Klik her for at læse mere om programmet samt tilmelde dig.
Programmet omfatter blandt andet en status for geotermi i både Danmark og udlandet samt en opdatering på myndighedernes arbejde med Task Force Geotermi.
Skriv kommentar