Hvide Sande: Varmepris i vedvarende medvind

For 15 år siden – i 2011 – blev det besluttet at opføre tre vindmøller ved havnen i Hvide Sande. Strømmen fra disse vindmøller er i dag den væsentligste årsag til, at Hvide Sande Fjernvarme nu kan sætte landets laveste varmepris yderligere ned.

I marts 2026 meddelte Hvide Sande Fjernvarme således sine 1.780 forbrugere, at det faste bidrag resten af året er nul kroner, og at varmeprisen er sat ned fra 56,25 kr. til 12,50 kr. pr. MWh. Dermed lander den gennemsnitlige årlige varmeudgift i et standardhus i Hvide Sande på 1.284 kroner.

Faktisk har Hvide Sande i flere år haft den laveste varmepris blandt alle fjernvarmeselskaber.

- At vi har landets laveste varmepris er resultatet af nogle beslutninger, der blev taget tilbage i nullerne, da man begyndte at planlægge omstillingen fra naturgas til elektrificering og anden vedvarende energi. I dag er vores varmeproduktion 95 procent baseret på solvarme, elkedler og varmepumper, hvor strømmen det meste af tiden kommer fra vores egne vindmøller, siger Morten Rauhe, som siden 2021 har været driftsleder for Hvide Sande Fjernvarme.

Rejsen mod landets laveste varmepris ser således ud: Indtil 2011 blev varmen lavet på naturgas. Herefter etableres en 6 MW elkedel, som supplerer gassen og giver en indtægt fra det daværende marked for frekvensregulering. I 2014 udvides med 10.000 kvadratmeter solvarme og en 1.200 kubikmeter akkutank. I 2018 og 2019 overtager man tre 3 MW vindmøller på havnen i Hvide Sande og får dermed 9 MW til både eget brug og salg på elmarkedet. Samtidig opgraderes elkedlen til 10 MW, som kan bruge møllestrømmen direkte. I 2020 kobles en 4,6 MW varmepumpe på, i 2023 udvides med en 3.100 kubikmeter akkutank, og i 2025 kobles en ny 3 MW gasmotor på.

- I lange perioder kan vi selv producere den nødvendige strøm til vores anlæg – uden tariffer. Den øvrige strøm - 24.000 MWh - bliver solgt på elmarkedet. Men vi er også meget aktive hver dag syv dage om ugen med bud på systemydelser, og det udgør en stor del af vores indtjening, siger Morten Rauhe videre.

Både høje og lave elpriser udnyttes

I 2025 tjente selskabet således over tre millioner kroner mere på elmarkedet og systemydelser end budgetteret, og det har været stærkt medvirkende til, at varmeprisen i begyndelsen af 2026 blev sat yderligere ned.

- Vores varmepris er nu 12,5 kr. per MWh, hvilket er under produktionsprisen, og det kan kun lade sig gøre på grund af vores indtjening på elmarkedet, siger Morten Rauhe.

Faktisk er varmeprisen nu så lav, at varmepumpekunder henvender sig for at få fjernvarme.

- Vores nye kunder er primært varmepumpekunder, som har fundet ud af, at det er meget dyrere at varme deres boliger op med varmepumper, selv om vores varme også er overvejende elbaseret, siger Morten Rauhe.

Fire gange om dagen, 365 dage om året sidder Morten Rauhe og hans kollegaer klar til at byde ind på forskellige systemydelser, og det er en vigtig del af succesen på elmarkedet. Man benytter EnergyTRADE-systemet fra EMD til at lave femdøgnsprognoser, men selve buddene på systemydelser afgives manuelt.

- Vores egne anlæg tager cirka en tredjedel af strømproduktionen fra vindmøllerne, og resten sælges på elmarkedet, så vi er glade, når elpriserne er høje. Omvendt, hvis priserne er lave, kan vi køre med elkedlerne og fylde varme på tankene til perioder, hvor strømmen er dyr. Hvis elpriserne går i minus - typisk om sommeren når der er høj produktion fra solenergi – standser vi møllerne, så vi ikke kommer til at betale for at producere strømmen, siger Morten Rauhe.

Henover året er det varmepumpen, som udgør grundlasten i varmeproduktionen. I sommerhalvåret bliver denne produktion suppleret af solvarmen. I løbet af året bestemmer elpriserne og systemydelser, hvor meget der køres med elkedlen. Dette suppleres 500-600 timer årligt med gasmotorerne.

- Af hensyn til CO2-udledningen kører vi så lidt som muligt med gasmotorerne, men nogle gange er vilkår og marginalpriser så gunstige, at vi tænder for gasmotorerne, så vi kan sælge strømmen til en god pris og samtidig få varme på tankene, siger Morten Rauhe.

Bevare overkapacitet af strøm

Når Morten Rauhe kigger frem, kan de næste investeringer blive endnu en akkutank og måske endnu en elkedel.

- Vores vurdering af fremtiden er grundlæggende, at jo mere man udbygger med sol- og vindenergi, desto mere balancering af elnettet bliver der brug for og dermed også for vores systemydelser. Prognoserne viser elpriser på gennemsnitlig cirka 50 øre per kWh frem mod 2030, og den pris kan vi godt tjene penge på. Vi kigger på mere akkumuleringskapacitet og yderligere en elkedel, som kan koble ind med maksimal effekt på otte sekunder. For at undgå ubalancer har vi også overvejet et stort elektrisk batteri, men har desværre ikke kunnet få et bindende svar fra Forsyningstilsynet, så foreløbig er det projekt parkeret, siger Morten Rauhe.

Sideløbende med elektrificeringen har man arbejdet for at bringe temperaturerne i nettet ned, og i dag er den gennemsnitlige fremløbstemperatur på 62 °C, mens returen er på ca. 37 °C.

- Vi tilbyder både rådgivning og leje af units til vores kunder. At lykkes med at sænke temperaturerne handler meget om kundepleje og at skabe en god dialog med forbrugerne, siger han videre.

I forhold til fremtidens varmeproduktion er ønsket at holde fast i vindmøllerne som et afgørende omdrejningspunkt.

- Vi har hverken adgang til overskudsvarme, geotermi eller affaldsforbrænding, og fremtiden for biomasse ser meget usikker ud. Så vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bevare vores store overkapacitet i strømproduktionen, som har givet så mange gevinster, siger Morten Rauhe.

Værket er i dialog med Vestas, som har leveret de tre vindmøller, om fremtiden for møllerne, der nu har rundet 15 års drift. Der er indgået en serviceaftale for møllerne frem til 2036.

- Vi er begyndt at tænke på, hvordan vi enten levetidsforlænger eller udskifter møllerne, når det engang bliver nødvendigt. Med vores erfaringer kan vi kun anbefale, at man som varmeværk etablerer sin egen strømproduktion, hvis det er muligt. Det har været helt afgørende for vores varmepris, siger Morten Rauhe.

Men fremover vil selskabet gerne kunne planlægge med en mere stabil varmepris end hidtil.

- En lav varmepris er selvfølgelig godt for forbrugerne, men hvis vi skal planlægge mere langsigtet og måske investere i nye vindmøller på et tidspunkt, vil det være en fordel at kunne henlægge mere end fem år, som vi kan gøre nu. Så vil en lidt højere, men stabil varmepris måske være at foretrække, så vi kunne spare mere op til fremtidige investeringer og ikke pludselig skal sætte varmeprisen meget op, når møllerne engang skal udskiftes, siger Morten Rauhe.