Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme

Årets første magasin: Tema om målere

Den første udgave af magasinet Fjernvarmen udkommer på søndag. Temasektionen handler denne gang om fjernaflæste målere og målerdata.

26. jan. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Årets første udgave af magasinet Fjernvarmen zoomer ind på en vigtig del af den digitalisering, fjernvarmesektoren er i gang med: nemlig målere og målerdata.

    Bedre mulighed for at optimere temperaturer, mere præcis og hurtig fejlsøgning, bedre kundeservice og besparelser i administrationen af fjernvarmeselskabet. Sådan lyder bare nogle af de fordele, der kan høstes ved at udnytte de muligheder, der ligger i digitale fjernvarmemålere med timeaflæsning.

    Vi ser både på de lavthængende frugter, der kan plukkes let og hurtigt, og lidt længere frem på det store potentiale, der kan ligge i at udnytte de mange data, målerne kan levere. Magasinet har blandt andet besøgt Fredericia og Ølgod i jagten på gode råd om, hvordan man bliver mestre i målere.


    Strategier for CCS/CCU og PtX: God start – men hvad så nu?

    Christiansborg-politikerne har indgået en aftale om fangst, transport og lagring af CO2 (CCS). Aftalen sætter rammer for udvikling af en værdikæde for CCS i Danmark.

    Derudover har regeringen offentliggjort udspillet ”Fremtidens grønne brændstoffer” som skal danne grundlag for en politisk aftale om PtX. Chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl analyserer begge dele i januar-udgaven af magasinet Fjernvarmen.


    Paul Voss siger farvel

    Efter otte år i spidsen for den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Power rykker Paul Voss videre mod nye udfordringer. Det sker med stolthed over den position, det er lykkes fjernvarmen at indtage i europæisk energipolitik – men også med en frygt for, om det nogen sinde lykkes ham at blive lige så glad for et job igen.

    Læs hans tanker om fjernvarmens rolle i EU i vores farvel-interview.

    Alt det - og meget mere kan læses i januar-udgaven af magasinet, der omdeles af Bladkompagniet på søndag og som abonnenter allerede inden kan logge ind og læse online.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...