Gå til hovedindhold
PtX & CCUS

CCU-S – vi skal fra tanke til handling

Dansk Fjernvarme afholder sammen med Danske Rederier en online-konference for at sætte fokus på, hvordan samfundet kommer fra tanker om CCU-S til konkret handling.

28. jan. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Folketinget nåede kort før jul frem til en politisk aftale, der giver rammer og retning for CO2-fangst,- lagring og brug – CCS-U. Dermed er der for alvor åbnet for, at erhvervslivet sammen med fx fjernvarmsektoren kan tage det næste skridt mod en fremtid med grøn omstilling.

    Fjernvarme Fyn meldte sig på CCS-U-banen for nogle uger siden med deres samarbejde om CO2-fangst med den finske koncern Fortum. Også ARC er langt med deres planer.

    Dansk Fjernvarme vil nu sammen med Danske Rederier sætte fokus på, hvordan erhvervslivet og fjernvarmesektoren kommer fra tanker til handling. Det sker med en online-konference tirsdag den 1. februar fra 13.30 og nogle timer frem.

    Dan Jørgensen taler på konferencen
    Klimaminister Dan Jørgensen indleder konferencen med at give en status på både strategi og ambitioner for CCU-S. Samtidig stiller han skarpt, hvad der skal til nu for at Danmark kan realisere potentialet og levere de nødvendige CO2-reduktioner til vores klimamål.

    - CCS og CCU kan være med til at sætte tempo på den grønne omstilling. Det kan være med til at gøre hele energisektoren grøn, siger direktør Kim Mortensen som optakt til konferencen, der også byder på paneldebat mellem en række energi- og klimaordførere.

    I alt er der tre ordførere i panelet: Venstres klimaordfører Marie Bjerre, energiordfører for De Konservative, Katarina Ammitzbøll og energi- og klimaordfører Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

    - Det fokus, der er på lagring og transport i Danmark, kan sikre 3.000 arbejdspladser, der er knyttet til både transport og lagring, siger vicedirektør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

    Du kan læse mere om selve konferencen, der bliver afviklet online: CCUS – hvordan kommer vi fra tanke til handling?

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...