Danske erfaringer i den tyske Bundestag
Energirådgiver Christian Bjerrum Jørgensen fra den danske ambassade i Berlin har været i Bundestag for at dele erfaringer fra den danske fjernvarmesektor med bl.a. parlamentsmedlemmer fra CDU, Linke og SPD.
Der stod ”Fernwärme” på dagsordenen da danske Christian Bjerrum Jørgensen i torsdags fik taletid i den tyske Bundestag.
Han har inviteret til at dele dansk viden og erfaringer om fjernvarme af energinetværket EnergieDialog2050. Det er et forum, hvor forbunds- og delstatsministre, erhvervsledere og forskere på energiområdet også har tidligere bidraget til dialogen.
- Jeg var der for at dele erfaringer om danske fjernvarme og fortælle om, hvilken rolle fjernvarme har i Danmark. Jeg lagde vægt på, at fjernvarmen er en hjørnesten i den grønne omstillingen i Danmark og at den har en nøglerolle i den danske udfasning af gas og derved også i bestræbelserne på at gøre Danmark uafhængig af russisk gas, fortæller Christian Bjerrum Jørgensen.
Han fortæller videre, at fjernvarmen bør anses som en nødvendig politisk prioritet fordi den:
- rummer kendt og afprøvet grøn energiteknologi
- er robust og modstangsdygtig over for teknologiske og politiske ændringer
- tillader brug af ellers uudnyttet overskudsvarme og
- øger systemfleksibiliteten ved lagermuligheder og sektorkobling.
Ifølge Christian Bjerrum Jørgensen var besøget i Bundestag en succes og de tyske politikeres spørgelyst stor. Spørgsmålene gik på alt fra politiske rammebetingelse og målsætninger til teknologiske og tekniske spørgsmål om store varmepumper, sæsonvarmelagre og biomasse.
Christian er udsendt energirådgiver ved den danske ambassade i Berlin og arbejder til daglig med Energy Governance Partnership, hvor der er fokus på myndighedssamarbejde mellem Danmark og en række tyske delstater på netop fjernvarmeområdet.
Udenrigsministeriets ”Trade Council” betegner i et opslag på LinkedIn Christian Bjerrum Jørgensens besøg som ”et stort skridt for samarbejdet og en styrkelse af det politiske samarbejde på det føderale niveau”. The Trade Counsil er den del af Udenrigsministeriet som løser opgaver for private virksomheder inden for eksport, innovation, internationalisering og investeringsfremme.
Skriv kommentar