Dyre energiregninger skal sendes videre til forbrugerne

Priserne på en række energikilder er steget nærmest ukontrollabelt det seneste år. Prisen på naturgas er syvdoblet, og prisen på olie er firedoblet, ligesom elpriserne er uigenkendelige i forhold til samme tid sidste år.

Det har fået inflationen til at banke i vejret, og det har fået flere regeringer – bl.a. i Danmark – til at holde hånden under for de forbrugere, der har eller får svært ved at kunne betale deres varmeregninger. Men det er ikke en holdbar vej frem, lyder advarslen fra Den Internationale Valutafond – IMF – der spår, at det blot vil forværre den i forvejen accelererende inflation.

For selv om det kommer til at være smertefuldt økonomisk for de enkelte forbrugere uden støtteordninger, så skal varmebrugerne mærke den fulde virkning af de voldsomme prisstigninger, mener fonden i en ny analyse.

»Landene bør tillade, at den fulde prisstigning går videre til slutbrugerne for derved at opfordre til at spare på energi og skifte væk fra fossil energi,« skriver IMF i en kommentar til analysen, fremgår det af Finans.dk, der også krediterer IMF for, at europæernes leveomkostninger generelt vil stige med syv procent i løbet af 2022.

De generelt højere leveomkostninger vil ramme fattige husstande hårdt, fordi leveomkostningerne særligt slår igennem på energiforbrug – herunder varme – og fødevarer. Ifølge Finans.dk lyder opfordringen fra IMF på, at regeringerne i stedet for bred udbetaling af støtte skal målrette eventuel støtte til husstande med lavindkomst.

I april i år vedtog regeringen i Danmark at udbetale en varmecheck i form af et engangsbeløb på 6.000 kr. til husstande, der får sin varme fra et gasfyr eller gennem fjernvarme med en høj andel af naturgas, med en årlig indtægt på under 650.000 kroner.