Energinet vurderer behov for dansk termisk kapacitet

Den grønne omstilling skaber udfordringer for balanceringen af elsystemet, hvor stigende mængder vedvarende energi øger ubalancerne. Samtidig udfases traditionelle termiske kraft- og kraftvarmeværker. Den nuværende markedssituation kan føre til anstrengte situationer, hvor udfald af få enheder kan føre til reserveknaphed. Derfor fremfører Energinet nu et ønske om at opretholde nuværende kapacitet i markedet og vurderer, at lokalmarkedet vil have en størrelse, som kan bevare meget af den nuværende kapacitet i markedet. Dette skyldes bl.a., at det fra et forsyningssikkerhedsmæssigt synspunkt ikke er ønskværdigt at bero sig fuldt ud på udenlandsk reservekapacitet.

Udenlandsk eller dansk reservekapacitet?

Energinet har de senere år i flere sammenhænge lagt stor vægt på øget internationalisering og markedskobling bl.a. gennem udbygning af udlandsforbindelser.

- Energinet lægger heller ikke skjul på et fortsat ønske om internationale markeder. Det nye er, at de nu offentligt anerkender et behov for også at bevare og forbedre et nationalt marked. Det er første gang, jeg  ser en rapport fra Energinet med det klare budskab, kommenterer konsulent Line Paulin Schmidt.

Det er oplagt at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan Energinet vil sikre balancen mellem både internationale og lokale markeder.

- Energinet er blevet bevidste om, at når de laver tiltag, der øger markedskoblingen, har det ofte konsekvenser for likviditeten nationalt, og at det derfor kan forværre det problem, de søger at løse, siger Line Paulin Schmidt, der er konsulent i Dansk Fjernvarmes afdeling Energisystem & Produktion.

De termiske anlægs rolle i det fremtidige marked

Energinet forventer, at den grønne omstilling især på sigt åbner op for nye aktørtyper på markedet for manuelle reserve i form af fleksible produktions- og forbrugsenheder.

Installationen af store mængder solceller og vindmøller vil forøge reservebehovet i fremtiden – i første omgang i DK2 og potentielt også i DK1. Foreløbige beregninger indikerer, at stigningen i det gennemsnitlige reservebehov er i størrelsesordenen 200-300 MW for DK2 med store udsving afhængigt af den forventede VE-produktion den givne dag. VE-kilder kan dog også agere som reservekapacitet.

Energinet har samtidig en forventning om, at der på sigt indtræder store mængder fleksibelt forbrug på kapacitetsmarkederne. Både store varmepumper i fjernvarmen og industrien og på sigt decentralt fleksibelt forbrug som ladestandere, individuelle varmepumper og industriel demand-response. Der er ligeledes en forventning om, at Power-to-X-anlæg (PtX) på sigt kommer til at være en signifikant spiller på kapacitetsmarkederne. Det forventes dog, at de første PtX-anlæg i høj grad vil have primær fokus på produktionsoptimering af brintmolekyler, ligesom Energinet identificerer bindingskrav til produktion af brint eller overskudsvarme til fjernvarmen som en udfordring ift. fleksibiliteten.

Fjernvarmens trilemma

Energinets kerneopgave er at løse energiens trilemma gennem en omstilling af el- og gassystemerne til grøn energi, samtidig med at en høj forsyningssikkerhed opretholdes, og at det er til at betale for både forbrugere og samfund. Der er således ikke et ensidigt fokus på nogle af delene, men et ønske om at skabe markedsrammer, hvor både Energinet og markedsaktører bidrager til balancering i et grønt elsystem.

Et sådant trilemma er ikke ukendt for Dansk Fjernvarmes medlemmer, hvor opgaven er både at sikre forsyningssikkerheden for levering af fjernvarme, at det skal være til at betale for fjernvarmeforbrugerne både nu og i fremtiden, og samtidig har fjernvarmeselskaberne opstillet et mål om at være 100 procent CO2-neutral i 2030.

Fjernvarmeselskaberne er underlagt varmeforsyningsloven, der sikrer varmeforbrugerne, men ikke tillader risici ifm. levering af ydelser til elsystemet.

- Vi og Energinet er bekendt med, at produktionskapaciteten ikke kan sælges i day-ahead spotmarkedet, når den er solgt til mFRR kapacitet, og at fjernvarmeselskaberne derfor kigger på alternativ indtjening, når de overvejer at melde ind i dette marked – og sådan skal det også være, siger Line Paulin Schmidt.

Flere analyser viser, at der stort set er behov for samme termiske elkapacitet, men at disse anlæg i fremtiden kun får halv benyttelsestid og begrænset indtjening i spotmarkederne. Vurderingen er, at anlæggene i højere grad kommer til at stå og summe og være klar til at blive aktiveret, når systemet har brug for balancering. De elproducerende termiske anlæg får færre indtjeningsmuligheder, men vil fortsat have de samme faste omkostninger til fx service og vedligehold. Det er således en naturlig følge, at omkostningerne til systemydelser alt andet lige vil øges, hvilket der må skabes politisk forståelse for.

- For en overgangsperiode kan det være nødvendigt med højere tariffer, hvis man fra politisk side vil sikre kapaciteten, siger Line Paulin Schmidt.

Energinet har behov for at se øget puls

Energinet erkender, at det er en udfordring, at aktørerne har behov for langsigtede investeringssignaler samtidig med, at Energinet gør tidsrammerne kortere bl.a. grundet den lovgivning, de er underlagt.

Det fremgår af rapporten, at Energinet vurderer, at kapaciteten er til stede, men ikke deltager aktivt i markedet.

Energinet arbejder videre med forskellige initiativer, men efterlyser synlig ”puls” og reaktioner fra elproducenter på de stigende rådighedspriser, der har været i DK2 i 2021, . Energinet forstår, at fjernvarmeselskaberne er underlagt varmeforsyningsloven og ønsker i første omgang at opnå en forståelse af eventuelle barrierer for ikke at deltage i markedet.

- Vi har allerede identificeret konkrete udfordringer blandt vores medlemmer, som vi har videreformidlet til Energinet, siger Line Paulin Schmidt, som samtidig opfordrer medlemsvirksomheder til at tage kontakt, hvis de oplever tekniske eller administrative barrierer for indmelding af anlæg.

Rapporten "Det fremtidige mFRR marked" kan hentes herunder.