Gå til hovedindhold
Konverteringer

Er fremtidens grønne energi allerede i krise?

Onsdag den 11. maj blev årets første Energi på Toppen afholdt for lige under 100 fremmødte. Konklusionen for dagen og med det kommende arbejde mod grøn energi i fremtiden blev, at der skal handles nu på den grønne omstilling, og der skal fokuseres på uddannelse af mere faglært arbejdskraft.

11. maj 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Inflation, himmelhøje naturgaspriser og svingende elpriser vidner om et Europa i en krisetid, hvor energipolitik og forsyningssikkerhed er blevet synonym med sikkerhedspolitik.

    Det bevægede gårsdagens Energi på Toppen afholdt i Dansk Arkitektur Center i København sig rundt om, med det lige nu allestedsnærværende tema: ”Hvordan sikrer vi i en krisetid grøn energi i fremtiden?”

    Og fremtiden var netop det, forperson for ungeklimarådet, Nadia Gullestrup gik på scenen for at svare på som talsperson for dem, der skal leve i og med fremtidens energiforsyning. Som de klimabevidste unges stemme fortalte hun:

    - Vi bør have en meget mere holistisk tilgang til fossilfri fremtid med mere vedvarende energi. Vi skal ud at tankegangen med at løse én krise ad gangen og allerede nu ligge byggestenene til offentlige investeringer i innovative teknologier som blandt andet Carbon Capture for at komme fremtidige udfordringer i forkøbet, siger Nadia Gullestrup på scenen til Energi på Toppen.

    Under debatrunden spørger moderator på dagen og direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen blandt andet Nadia Gullestrup, om der er kommet en større bevidsthed om varmeforsyning på baggrund af stigende energipriser, russisk naturgas og grøn omstilling, hvortil hun ærligt svarer:

    - Jeg glæder mig til den dag, hvor de unge ikke bare kommer hjem til deres forældre og beder om færre røde bøffer. Men at de kommer hjem og ønsker en snak om, hvordan vi får flere varmepumper og mere fjernvarme i Danmark.

    Der mangler grøn arbejdskraft

    Et stort og aktuelt benspænd, der kan være en afgørende faktor for udfasningen af naturgas i Danmark og målet for den grønne omstilling er mangel på kvalificeret arbejdskraft, samt unge, der vælger erhvervsrettede uddannelser.

    Forperson for ungeklimarådet, Nadia Gullestrup vurderede, at der cirka ville mangle 99.000 faglærte i 2030 til at varetage den grønne omstilling. Det samme dystre foldede erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, Emil Drevsfeldt Nielsen.

    - Der mangler kompetencer til at varetage den grønne omstilling og udfasningen af naturgas. I år søgte cirka 20 procent af folkeskolens afgangseleverne ind på en erhvervsfaglig uddannelse. Et tal på niveau med tidligere år. Den grønne omstilling kræver faglært arbejdskraft i form af smede, automatikteknikere, kølemontører og mange flere, præsenterede Emil Drevsfeldt Nielsen.

    Han stillede spørgsmålet i plenum: Hvordan når vi målet? Med svaret:

    - Det kommer til at kræve uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering af ufaglært arbejdskraft. Studier viser også, at forældrene – især mødrene - også skal præges til at se mulighederne i erhvervsrettede uddannelser. Til sidst skal der være et endnu skarpere politisk fokus på STEM- og erhvervsuddannelserne, svarede Emil Drevsfeldt Nielsen.

    Udover Ungeklimarådet og Dansk Metal, deltog chefanalytiker hos Danske Bank, Arne Anders Lohmann Rasmussen, Maria Katja Jensen, chef for marked & forretningsudvikling hos Evida, Tue Patursson, fagekspert i Bolius, Magnus Skovrind Petersen, direktør for eksterne relationer hos Tænketanken Demokratisk Erhverv og Torsten Hasforth, cheføkonom i CONCITO.

    Næste Energi på Toppen bliver afholdt i efteråret 2022.

     

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...