Fjernvarme Fyn kommer til Nr. Lyndelse og Nr. Søby
I Faxe by kommer man ikke til at mærke noget til den igangværende energikrise – i hvert fald ikke, hvis man er kunde hos det lokale fjernvarmeselskab. Prisen er nemlig sænket med 10 procent i år. Samtidig er der udsigt til, at flere i Faxe by snart kan få fjernvarme.
Interessen for fjernvarme til Nr. Lyndelse og Nr. Søby har været overvældende lige siden, at Fjernvarme Fyn begyndte at samle tilmeldinger i september 2021. Nu melder Fjernvarme Fyn, at den nødvendige tilslutninger på 50 procent af områdets husstande er nået, og dermed er der grønt lys for projektet.
Fjernvarme Fyn lægger i en pressemeddelelse vægt på, at der gennem hele processen har været et stærkt samarbejde med lokale ildsjæle. De har stemt dørklokker, lavet opslag på Facebook og talt med naboer og andre lokale. Og det har altså båret frugt.
- Vi er utrolig glade for, at der har været så stor opbakning i området. Det er gået virkelig stærkt med at få det nødvendige antal tilmeldinger. Og nu glæder vi os til at kunne levere fjernvarme til området, siger kundecenterchef hos Fjernvarme Fyn, Jesper Schmidt Kruser.
Første tilslutning fra sommeren 2023
Fjernvarme Fyn begynder allerede nu planlægningsarbejdet med at føre en transmissionsledning til området. Det er planen, at fjernvarmeselskabet kan være klar til at gå i jorden i starten af 2023.
Derefter forventer Fjernvarme Fyn, at de første husstande kan tænde for fjernvarmen fra medio 2023. Og herefter bliver resten af kunderne tilsluttet løbende gennem de efterfølgende 12-15 måneder.
Skriv kommentar