Energistyrelsen og Evida er med på Landsmøde 2022
På Dansk Fjernvarmes stand har du mulighed for at møde og tale med repræsentanter fra både Energistyrelsen, Evida og Dansk Fjernvarmes Handelsselskab.
Dansk Fjernvarme er af Energistyrelsen blevet gjort opmærksom på, at flere af de fjernvarmeselskaber, der har fået tilsagn om tilskud fra fjernvarmepuljen, ikke indberetter den påkrævede statusrapportering til Energistyrelsen.
Det følger med et tilsagn om tilskud fra Fjernvarmepuljen, skal fjernvarmeselskabet årligt indberette en statusrapport til Energistyrelsen. Hvis selskabet ikke gør det inden for tidsfristen, så mister selskabet alle tildelte midler.
Energistyrelsen sender løbende rykkere ud til selskaberne. Men det er ikke alle selskaber, der er lige gode til at reagere på det, fremgår det af henvendelsen til Dansk Fjernvarme fra Energistyrelsen.
Statusrapporten skal indsendes via ansøgningsportalen til Energistyrelsen senest fire uger efter hver periodes udløb. En periode er 1 år fra tilsagnstidspunktet.
Dansk Fjernvarme skal derfor opfordre selskaberne til, at medlemmerne sikrer sig, at de får indberettet deres statusrapport for at undgå at komme i en situation, hvor de mister deres tilskud.
Skriv kommentar