Grøn varme har topprioritet i kommunerne

Regeringen præsenterede i foråret en plan, som bl.a. omfatter, at de 400.000 private husstande, der i dag har gasfyr, skal skifte energikilde - så mange som muligt til fjernvarme. Det er kommunerne, der har fået ansvaret for at udarbejde planer for, hvordan omlægningen til fjernvarme kan ske.

Kommunerne har taget opgaven på sig, fremgår det af en pressemeddelelse fra KL – Kommunernes Landsforening. Mere end ni ud af 10 kommuner prioriterer allerede enten i høj eller meget høj grad at få fossile energikilder som naturgas og oliefyr udskiftet med grøn og mere klimavenlig varme som led i deres klimastrategi.

”Det er først og fremmest arbejdet med at udrulle fjernvarme, rådgive og lave kampagner målrettet borgerne, indføre varmepumper og varmeenergifællesskaber, ligesom de arbejder med at få skrottet naturgas og oliefyr i de kommunale ejendomme, som kommunerne har fokus på, ” skriver KL i pressemeddelelsen.

Uden kompromis med forsyningssikkerhed

Formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Birgit S. Hansen, er da heller ikke i tvivl om, at kommunerne med deres hidtidige arbejde er godt rustet til at sætte farten i omstillingen til grøn varme yderligere op.

- De fleste kommuner havde jo allerede i deres klimastrategier lagt planer for at sænke CO2-udslippet fra energi og varme. Og nu hvor Ruslands invasion af Ukraine, gør, at vi som samfund har en interesse i, at det går så hurtigt, som det kan, har kommunerne taget opgaven på sig og sat tempoet betydeligt op, så vi i fællesskab får udfaset den russiske gas og bragt os selv et markant skridt tættere på målet med den grønne omstilling. Uden at gå på kompromis med vores forsyningssikkerhed, siger Birgit S. Hansen.

Kommunerne gør en forskel

For lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Jakob Zinck Thellufsen, giver det god mening, at kommunerne prioriterer omstillingen til den grønne varme højt i deres planlægning.

- Både set i lyset af de klimamæssige udfordringer og at nogle kommuner bruger rigtigt meget gas som energikilde, har kommunerne lige nu en stor motivation for ret hurtigt både at tilbyde borgerne et grønnere produkt og at få udskiftet gassen i de kommunale bygninger med grønnere alternativer, forklarer han.

Han peger også på, at kommunerne i de seneste 40-50 år har været aktive med strategisk planlægning på forsynings- og energiområdet og taget ansvar for, hvilken type forsyning de kan tilbyde borgerne.

- Kommunerne har vist, at de kan gøre en forskel. For eksempel i forhold til at udbygge fjernvarmenettet. Derfor er det også oplagt, at de i den nuværende situation tager opgaven på sig, siger Jacob Zinck Thellufsen.

Esbjerg har to-delt målsætning

Mere end halvdelen af kommunerne har i meget høj grad prioriteret vedvarende energi i deres klimastrategi, og 27 procent har det i høj grad som prioritet, viser undersøgelsen fra KL.

I Esbjerg Kommune er man nået langt i arbejdet med at omstille til vedvarende energi for at blive CO2-neutral i 2030. For borgmester, Jesper Frost Rasmussen, er varme baseret på vedvarende energi derfor helt afgørende.

Han forklarer, at kommunens strategi for den grønne omstilling består af to dele. En for selve Esbjerg by og en for resten af kommunen.

- Vi er i gang med at omstille fjernvarmen i byområderne i Esbjerg fra at være baseret på kul til udelukkende at komme fra grønne løsninger, og det satser vi på sker allerede i 2023. Rygraden i fremtidens varmeproduktion bliver verdens største CO2-kølemiddelsbaserede havvandsvarmepumpe, som kommer til at ligge på havnen i Esbjerg, siger Jesper Frost Rasmussen.