Haveaffald hjælper Sorø væk fra gas

Sorøs Per Arnoldi-udsmykkede vandtårn har fået konkurrence om motorvejsbilisters opmærksomhed. En kilometer længere østpå er det AffaldPlus’ anlæg til have- og parkaffald, der med sin træbelagte facade tårner sig op på nordsiden af E20 og tiltrækker blikke ud ad sideruderne.

De fleste bilister gør sig næppe tanker om, hvad der foregår bag facaden, og om den rolle, anlægget spiller i byens grønne omstilling.

Indtil for nylig har Sorø været en rendyrket gasforsynet by, men nu kommer omkring 80 pct. af byens fjernvarme fra det have- og parkaffald, der nu sættes til livs i anlægges kedel. Et tal, der ventes at stige til 95 pct., i takt med at anlægget er kørt fuldstændig ind og spiller på alle tangenter.

– Det koster lidt at være firstmovers, som vi har været med dette anlæg. Det har taget tid at få alt til at spille, men vi nærmer os og er optimistiske for fremtiden, fastslår energichef i AffaldPlus Ole J. Andersen.

Forgasning giver varmen

Når have- og parkaffaldet ankommer, læsses det af i lagerhallen. Derpå flyttes det til en tragt, hvor der nederst er en form for ”rive”, der sørger for den sidste findeling, inden brændslet sendes ind i forgasseren.

Her ”ulmer” det i to forskellige trin ved omkring 950 grader, mens den sidste forbrænding sker i et andet kammer. Den forholdsvis lave temperatur betyder, at man kan styre uden om at skabe NOx i processen. En yderligere udnyttelse af røggassen sikrer, at den samlede virkningsgrad runder de 100 pct.

Anlægget er i stand til at producere 11 MW fjernvarme og 1 MW el på ORC-turbinen. Strømmen dækker op til 2.200 husstandes behov. Anlægget kan dog køre særskilt varmeproduktion, og i den indledende fase koncentrerede AffaldPlus sig om at få en ordentlig og effektiv forbrænding, hvilket er den komplicerede del. Derfor er elproduktionen først sat i gang senere.

Fokus på brændslet

Sorø Bioenergi, som anlægget kaldes i daglig tale, er landets første anlæg, der specifikt er opført til at håndtere have- og parkaffald. Et stykke hen ad vejen er det et almindeligt biomasseanlæg, men det er bygget mere robust i forhold til at klare et højere fugtindhold i brændslet og mere variation i partikelstørrelse og såkaldt bulkdensitet på brændslet.

Have- og parkaffald er biomasse, men det er ikke så ensartet og forbrændingsvenligt et brændsel som den velkendte træflis. AffaldPlus lægger derfor også en fokuseret indsats i arbejdet med brændslet, fortæller projektleder Tommy Fer, der til daglig styrer driften af anlægget.

– Når have- og parkaffaldet er samlet ind, sendes det til et neddelingsanlæg, hvor det bliver sorteret og knust inden for syv dage. Den proces har vi arbejdet meget med at finpudse, fortæller han.

Anlægget består af en ”shredder” og et sortereværk, der deler haveaffaldet i tre fraktioner:

• Jord, blade og helt små kviste sorteres fra først – det sendes til landbruget, hvor det kan bruges til jordforbedring, på samme måde som halm kan pløjes ned.
• Det mellemste trin i sorteringen er haveaffald med en brændselsstørrelse mellem 20 og 150 millimeter, hvilket kan udnyttes på anlægget i Sorø.
• Den sidste del er alt det, der er større end 150 millimeter. Det sendes igennem knuseren, så det får en acceptabel størrelse.

Have- og parkaffaldet lægges nu i en bunke 2-3 måneder for at tørre. Lige inden det læsses på lastbil for at blive kørt til Sorø, kommer det igennem en rundsorterer, der ryster den sidste jord af.

– Vi har brugt omkring et år på at lære at sortere og nedbryde bedst muligt, så vi får et godt brændsel. Det er virkelig en vigtig del af processen, vurderer Tommy Fer.

Sorterings- og nedbrydningsprocessen handler også om at sikre, at der ikke er plasticaffald i biomassen. Skatteregler betyder, at have- og parkaffald ikke kan regnes for afgiftsfritaget biomasse, hvis det indeholder plasticrester.

– Vi oplever, at vores borgere er enormt pligtopfyldende ude på genbrugspladserne. Det er meget sjældent, at vi ser plastic i haveaffaldet. Sker det, så fanger vi det i sorteringsprocessen, så vi har et rent biomasseprodukt at sende i anlægget, siger Ole J. Andersen og tilføjer, at SKAT ved besøg på anlægget ikke har haft noget at bemærke.

Jagtede flere gevinster

AffaldPlus overtog Sorø Fjernvarme fra SEAS-NVE den 1. januar 2018. Kraftvarmeværker var ikke længere en del af SEAS’ strategi, og de ville derfor sælge værket i Sorø.

Da AffaldPlus overtog fjernvarmeselskabet, lå der en allerede godkendt tilladelse til at opføre et biomasseanlæg. Den tilladelse passede glimrende med affaldsselskabets tanker om at få mere ud af sit have- og parkaffald, som Affald-Plus dengang primært komposterede, mens en mindre del blev brændt af i affaldsanlægget.

Det er en del af anbefalingerne i statens affaldsplaner, at den miljømæssigt bedste udnyttelse af haveaffaldet er at energiudnytte den vedholdige del i stedet for at kompostere den.

Energichef Ole J. Andersen fremhæver samtidig, at AffaldPlus havde en stribe grunde til at efterstræbe en målrettet udnyttelse af have- og parkaffaldet: Et anlæg ville understøtte grøn omstilling for ejerkommunerne, og samtidig var der også et politisk ønske om at energiudnytte på ”dedikerede anlæg”. Hvis AffaldPlus bruger have- og parkaffaldet på et affaldsanlæg, kan asken fra brændslet ikke komme retur til naturen. Det kan aske fra dedikerede værker som udgangspunkt, fordi der er tale om en ren biomassefraktion. Der er dog et ”men”:

– Vores aske sendes desværre indtil videre til deponi. Aske fra skovflis og fra halm må sendes tilbage til henholdsvis skov og mark, men lovgivningen tager ikke højde for have- og parkaffaldet. Vi arbejder på en løsning, hvor vi kan sende det til Polen, for her må de gerne udnytte det på landbrugsjord, oplyser Ole J. Andersen. Han tilføjer, at han naturligvis gerne så en dansk løsning, så asken kan udnyttes lokalt.

Dobbelt op på fjernvarme

Rejsen mod udnyttelse af have- og parkaffaldet har med andre ord ikke været uden udfordringer, og AffaldPlus er som nævnt heller ikke i mål endnu med at få både varme- og elproduktion i fulde omdrejninger. En attraktiv pris på brændslet og muligheden for at fremme grøn omstilling gør dog, at det har været indsatsen værd, og der er ingen tvivl om, at anlægget har gjort byens energiforsyning mere grøn:

– Vi er på vej mod en 95 procent grøn forsyning af byen, og vi har en ambition om en markant vækst i fjernvarmetilslutningen. Omkring 1.700 får i dag fjernvarme – det tal skal i de kommende år meget gerne fordobles, siger Ole J. Andersen.