Gå til hovedindhold
Energiforbrug

Interview: Der er mangel på energi, siger direktør i Synergi

Energikrisen tydeliggør, at der er mangel på energi – og der er særligt mangel på den grønne energi. Vi skal energieffektivisere, så der er mere grøn energi til flere, siger direktør i Synergi, Katrine Bjerre Eriksen i interview.

10. nov. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Energieffektivisering vil alt andet lige bidrage til, at der er mere grøn energi til flere. Og netop det arbejder interesseorganisationen Synergi med, hvor Katrine Bjerre Eriksen er direktør.

    I lyset af en energikrise i Danmark er der kommet endnu højere fokus på energieffektivisering, som kan bidrage til, at der ikke kommer pres på energiforsyningen.

    For hvordan forener, man øget behov for elektrificering i et samfund, hvor energien skal spares, og de fossile brændsler skal udfases?

    Direktør i Synergi, Katrine Bjerre Eriksen peger på to primære spor, der skal handles på nu, hvis vi skal sikre en grøn omstilling med øget elektrificering.

    - Der skal fuld fart på udrulningen af fjernvarmen. Og der skal fuld fart på udrulningen af vind og sol. Men det sker jo ikke i morgen. Derfor er vi også nødt til at kigge på kort sigt, hvor det handler om at bringe energiforbruget ned ved at energieffektivisere vores bygninger, tage fat i industrien, der skal nedbringe deres energiforbrug, og vi skal have udnyttet alt industriens overskudsvarme til fjernvarme, siger Katrine Bjerre Eriksen.

    Se hele interviewet med Katrine Bjerre Eriksen om energieffektivisering her:

     

    Andre klikkede på...