Jesper er varmenørd – så forbrugerne ikke behøver være det
Driftsmesteren på Tørring Kraftvarmeværk går rundt i overalls og snakker med en jysk dialekt. Men når han taler om sit arbejde med at købe og sælge på energimarkedet, kunne han lige så godt være en jakkesæt-klædt wallstreet spekulant.
Dagligdagen på Tørring Kraftvarmeværk byder på lidt af hvert for driftsmester Jesper Bækdal Kristensen, der er uddannet automekaniker og maskinmester.
En typisk dag indeholder både vedligeholdelse af anlægget, drift og overblik over nye projekter. Men omkring en tredjedel af hans tid går med at holde øje med priserne på energimarkedet. Noget som i sidste ende betyder, at forbrugerne får mest muligt ud af deres varmeværk.
Samtidig med, at forbrugerne får gavn af indsatsen, er værket også med til at stabilisere energimarkedet i Danmark og Europa ved at købe eller sælge energi. Købe strøm, så vindmøllerne ikke skal stå stille i blæsevejr. Og sælge strøm, når elnettet er presset. Alt sammen noget, som Jesper hver dag holder nøje øje med og byder ind på.
Spiller på flere heste
Tørring Kraftvarmevæk har mange komponenter at spille på, når der skal sendes varme ud til forbrugerne. Solvarme, gas, el-varmepumpe, kraftvarme, biobrændsel og lige om lidt en stor elkedel. Her er det især priserne på gas og el, som kræver en særlig bevågenhed.
– Der, hvor det kan betale sig for os at holde øje, er priserne på el og gas. Vi ser på, hvornår det er rentabelt for os at producere strøm med kraftvarmeanlægget og herefter sælge det. Og vi ser på, hvornår det er rentabelt at købe billig strøm og starte vores varmepumpe op for at lave varmt vand til lagrene. Nogle gange kan det også betale sig, at vi går i dvale og bruger af den varme, vi har opbygget på vores lagre, fortæller Jesper med en tydelig passion og teknisk indsigt, som de færreste kan prale af.
– Om jeg så skal stå op midt om natten for lave en omstilling på anlægget, gør jeg gerne det. Så kan jeg allerede have tjent min dagsløn, inden jeg møder ind senere på dagen, fortæller Jesper og påpeger, at han i løbet af to måneder om sommeren, kan have tjent sin egen årsløn. Penge, som bruges som modvægt til vinterens hårde måneder.
En fælles varmeekspert
Netop den indsigt i markedet er grunden til, at det giver mening at have et fælles varmeværk, hvor der sidder én eller flere varmeeksperter, så forbrugerne ikke selv skal tænke på det.
– Man kan godt som privat forbruger gå op i, hvornår det er billigst at tænde tørretumbleren. Men det ville kræve for meget af den private forbruger at skulle holde øje med gas og el priser hele tiden - og byde ind på det rigtige tidspunkt. Og så ville det også være alt for omfattende, hvis alle skulle have sit eget mini-værk derhjemme, hvor man kunne skifte mellem gasanlæg, varmepumpe, solvarme og biobrændsel, siger Jesper med et smil på læben.
Når Jesper på sin computer peger og fortæller om priserne og grafer på energimarkedet, kunne det lige så godt være aktiekurser, han kiggede på. Der skal nemlig handles, ligesom vi kender det fra aktiemarkedet.
– Jeg kender typisk dagens gaspris klokken seks om morgenen, og buddet for, hvad jeg vil betale, skal sendes ind inden middag. Jeg kigger også på elpriserne - ligesom hr. og fru Danmark også er begyndt på med diverse apps - og her ser jeg, hvad markedet har brug for. Om det giver mening at købe eller sælge strømmen.
Hjælper i det nære og det fjerne
Noget af det, der driver Jesper, er at lave de små justeringer og hele tiden vurdere, hvad der er det bedste træk.
– Om jeg så skal stå op midt om natten for lave en omstilling på anlægget, gør jeg gerne det. Så kan jeg allerede have tjent min dagsløn, inden jeg møder ind senere på dagen, fortæller Jesper og påpeger, at han i løbet af to måneder om sommeren, kan have tjent sin egen årsløn. Penge, som bruges som modvægt til vinterens hårde måneder.
Men det er ikke det eneste, der giver Jesper glæde i hverdagen. Hans arbejde er nemlig også med til at hjælpe med at stabilisere energimarkedet i Danmark og Europa.
– Vi har vist alle set en vindmølle stå stille på en blæsende dag og undret os over, hvorfor den ikke producerer al den strøm, den kan. Men hvis der ikke er nogen til at aftage strømmen, er den nødt til at stå stille. Her køber vi strømmen og bruger den til at opvarme fjernvarmevand, som kan komme på lagre i en slags stor termokande og gemmes til senere, fortæller Jesper og tilføjer:
– Andre gange kan der være nogen i Skagen eller Portugal, som mangler strøm. Så starter vi vores kraftvarmeværk op og producerer strøm til elnettet. På den måde hjælper vi til at undgå de blackouts, som mange taler om lige nu. Og mens anlægget laver strøm, skaber den overskudsvarme, som vi kan bruge lokalt til vores egne forbrugere. På den måde kan vi hjælpe både nær og fjern, og det giver super god mening, synes jeg.
