Nu kan du blive klogere på FFH50
FFH50 fremlægger sit visionsarbejde på et webinar fredag den 4. marts.
FFH50 – eller retteligen ”Fremtidens fjernvarmeforsyning i Hovedstadsområdet 2050” - er et samarbejde mellem varmeselskaberne CTR, Vestforbrænding, HOFOR og VEKS, der skal skabe en ramme for den fremtidige fjernvarmeforsyning i Hovedstadsområdet.
Projektet har forsøgt at skabe en ramme for de fire fjernvarmeselskabers videre arbejde, der både er langsigtet og visionær, som skaber forankring i de fire selskaber og sektoren generelt og som giver centrale beslutningstagere adgang til et fælles vidensgrundlag.
I de kommende mange år vil fjernvarmen gennemgå en række store forandringer. For at understøtte kommende beslutninger har de fire varmeselskaber valgt at udfolde en række teknologier samt seks scenarier og analysere konsekvenserne ved flere at disse mulige forandringer.
For hvert scenarie afdækkes betydningen for, bl.a. fjernvarmens konkurrenceevne, udledning af CO2 og indfrielse af klimamål, anvendelsen af biomasse og affald, fjernvarmesystemets robusthed samt fremtidens spids- og reservelast.
Du kan blive klogere på ikke blot projektet, men i høj grad også på konklusionerne og visionerne på et webinar fredag den 4. marts kl. 13.00-15.00.
Meld dig til her: https://survey.implement.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentCollectLinkAnonymous.
Skriv kommentar