Nu kan du nemmere få overblik over alle kurser
Dansk Fjernvarme gør det nu nemmere for medlemmer at få et hurtigt overblik over alle arrangementer og kurser på hjemmesiden.
Det skal være enkelt og lige til for medlemmerne af Dansk Fjernvarme at tilgå viden og informationer fra brancheorganisationens hjemmeside. Det er en opgave, som Dansk Fjernvarme løbende arbejder på, og senest er det blevet nemmere for medlemmer og andre interesserede at få et overblik over udbuddet af kurser og arrangementer via hjemmesiden.
Det betyder, at man nu kan tilgå de sider – Kurser hhv. Arrangementer – og øverst på siden finde en klikbar boks, hvor der står ”Se alle kurser” hhv. ”Se alle arrangementer”. Et klik giver så en oversigt.
- Medlemmer har efterspurgt muligheden, og den har vi nu realliseret. Men vi fortsætter med løbende tiltag på hjemmesiden, så vores medlemmer får endnu nemmere ved at få den viden og de informationer, som de efterspørger, forklarer konsulent Signe Matzen.
Hun gør samtidig opmærksom på, at Dansk Fjernvarme - netop for at gøre medlemsoplevelsen af hjemmesiden endnu bedre – fremover én gang hver måned tilbyder et webinar, hvor deltagerne både får tips til at bruge hjemmesiden og kan stille spørgsmål om hjemmesiden.
Det månedlige webinar er gratis for medlemmer. Det næste i rækken af webinarer bliver afviklet den 17. juni.
Skriv kommentar