Ny aftale om den fremtidige regulering af fjernvarmen

Lørdag morgen blev den nye klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 offentliggjort (brug link til aftalen i menuen til højre). Aftalen indeholder på s. 15-17 en række ændringer i den økonomiske regulering af fjernvarmeselskaberne.

Overordnet set er den gode nyhed, at myndighedernes mangeårige ønsker om at indføre regulering med indtægtsrammer og benchmarking nu er endeligt afblæst, og at det grundlæggende princip om nødvendige omkostninger videreføres.

Der er dog desværre en række elementer i aftalen, der kan give anledning til bekymringer, og som vil kunne indebære forringelser af fjernvarmeselskabernes rammebetingelser. Meget afhænger imidlertid af, hvordan disse elementer ender med at blive udmøntet i praksis.

De væsentligste bekymringer omhandler især følgende:

• Der indføres et nyt prisloft på forbrugerpriserne, som skal sættes ud fra en individuel VE-varmeforsyningsløsning. Aftaleteksten er meget overordnet og efterlader derfor rum for, at man kan forestille sig en række forskellige modeller og niveauer for et sådan prisloft. Indtil der kommer afklaring om det, kan aftaleteksten derfor også give anledning til usikkerheder ift. Fjernvarmeselskabernes rammebetingelser. Der er en stor udfordring foran os i at forsøge at få det landet på en acceptabel måde.
• Mulighederne for at sikre prisstabilitet kan blive forringet. Aftaleteksten kan læses sådan, at den nuværende fleksibilitet i afskrivningsreglerne og mulighederne for henlæggelser fjernes. I stedet indføres længere afskrivningsperioder på net, længere perioder for over/underdækning og forrentning. Der er også her en stor udfordring ift. at forsøge at undgå markante forringelser.
• Non-profit princippet kan måske på sigt blive udhulet. Virkningen af de nye regler kan blive, at man bliver tvunget til at benytte mulighederne for forrentning for at kunne få lidt mere fleksibilitet, hvis de nuværende fleksibilitetsmuligheder afskaffes.
• Udsigt til mere bureaukrati. Man skal fremover indberette flere oplysninger om klimaaftryk, omkostninger og forsyningssikkerhed. Desuden kan det ikke udelukkes, at Forsyningstilsynet vil tilrettelægge tilsynet med afskrivninger og forrentning på en måde, som også vil føre til mere bureaukrati.

Herudover er der også en række andre ændringer ift. projektgodkendelser, samfundsøkonomikravet, plan for udfasning af gaskedler, nye muligheder for undtagelse fra reguleringen, justering af substitutionsprisprincippet, krav om uafhængige bestyrelsesmedlemmer og evaluering af reguleringen.

Når udmøntningen og den nye regulering er på plads, kan den iht. klimaaftalen tidligst ændres efter 2028.

Som nævnt er der meget, der afhænger af, hvordan det konkret vil blive udmøntet i praksis. Dansk Fjernvarme har allerede været i kontakt med Klimaministeriet om det, og ministeriet har tilkendegivet at ville inddrage os i processerne om udmøntningen efter sommerferien, og at udmøntningen skal ske mhp. at sikre velfungerende rammer for, at vi kan udrulle meget mere fjernvarme til forbrugervenlige priser.

Bemærkninger til ovenstående er velkomne og kan sendes til økonomisk konsulent Michael Fibiger på fib@danskfjernvarme.dk.