Silkeborg Forsyning er klar med ’varmeatlas’ til sommer

At en fjerdedel af husstandene i Silkeborg Kommune stadig opvarmes med naturgas, er noget som kan mærkes hos Silkeborg Forsyning. Her har fjernvarmen fået en helt ny popularitet, og netop derfor vil det nok glæde mange af kommunens borgere, at Silkeborg Forsyning allerede forventer at kunne melde ud til sommer, hvem der kan få fjernvarme fra det kommunale forsyningsselskab.

Til den tid vil man nemlig stå klar  ’varmeatlas’, som viser de potentielle nye fjernvarmeområder i kommunen. Dermed er man et godt stykke foran regeringens plan om, at alle nuværende naturgaskunder skal have besked om deres muligheder inden udgangen af 2022.

Jens Bastrup, der er direktør for Silkeborg Forsyning fortæller, at varmeatlasset er noget, man har haft i støbeskeen længe. Begrundelsen for at udarbejde det ligger i forsyningens ambitioner om at udbrede fjernvarmen og samtidig undersøge alternative produktionsløsninger, som man også ser det andre steder i landet.

- Eftersom vi er kommet relativt tidligt i gang med varmeplanlægningen, vil vi til sommer få resultaterne af den undersøgelse, vi har sat i gang med varmeatlasset. De resultater skal kunne give os som selskab et værktøj til at prioritere konverteringer og klar kommunikation til borgerne om, hvilke forventninger de kan have til fjernvarme i fremtiden, forklarer direktøren.

Udover at varmeatlasset skal bruges til at give de potentielle fjernvarmekunder i Silkeborg Kommune ren besked, kommer det også til at agere beslutningsgrundlag for Silkeborg Forsyning fremover. Dermed kan man nemmere identificere de lavthængende frugter, som Jens Bastrup beskriver det.

- Det kan måske også hjælpe os med at få opbakning til fjernvarme og få afsat flere ressourcer til det, når vi sidder i dialogen med bestyrelse og ejere, fordi alle er forventningsafstemt, forklarer han og tilføjer:

- Det bliver i det hele taget et meget nyttigt værktøj, og derfor holder jeg også fast i, at vi har brug for resultatet til sommer og ikke skal vente til sidst på året.

Varmeatlas bliver et vigtigt grundlag

Selvom varmeatlasset skal give silkeborgenserne klar besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme, er der ikke tale om varmeplanlægning, som ikke kan rokkes ved. Forudsætningerne for fjernvarmens udbredelse kan nemlig hurtigt ændre sig og dermed kan endnu flere forbrugere måske blive en del af den kollektive varmeforsyning.

- Undersøgelsen bliver først fremmest et grundlag, og hvordan forudsætningerne for det grundlag så udmønter sig i forhold til ændring af CO2-afgifter og andre forhold er svært at sige, forklarer Jens Bastrup.

- Det afhænger af, hvilken form for aftale man får lavet fra statens side. Den grønne skattereform kunne for eksempel have indflydelse på, hvilken vej varmeatlasset peger. Hvis man laver en klog og fornuftig regulering og afskrivningsform kan det måske betale sig for flere at komme med på fjernvarmen, siger han

Det ændrer ifølge Jens Bastrup dog ikke på, at når man har udarbejdet den endelige plan for udrulningen af fjernvarme i Silkeborg Kommune, vil ændringer i forudsætningerne giv anledning til at få revurderet og opdateret den. Dermed er arbejdet med varmeatlasset på ingen måde spildt.

- Tværtimod. Det giver os mulighed for at bruge en form for totrinsraket, når vi skal have fjernvarmen ud. Der er brug for at få indsamlet noget viden hurtigt, understreger direktøren.

Forceret udrulning afhænger af forudsætningerne

Hvor hurtigt og hvor bredt fjernvarmen kommer ud til de naturgasopvarmede boliger i Silkeborg Kommune, kommer til at afhænge af en række vigtige faktorer, som varmeatlasset endnu ikke kan tage højde for.

Ifølge Jens Bastrup er der nemlig behov for nogle tiltag fra regeringens side, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at nå at få udfaset naturgassen i Danmark senest i 2028. Først og fremmest mener han, at der skal være en mindre bureaukratisk tilgang til fjernvarmeplanlægning, så processen bliver mere smidig.

- Der skal være større opbakning til, at vi bare ruller ud. Der er en del af de bureaukratiske barriere, som man helt naturligt bør tilsidesætte for, at fjernvarmen kommer ud hurtigst muligt. Der er ingen grund til at holde fast i de gamle procedurer. Lad os bruge de ressourcer, vi har, på at få det til at ske, siger han.

Direktøren peger derudover på en automatisk ja tak-ordning som et af de værktøjer, man med fordel kunne indføre fra regeringens side. Han er nemlig udmærket bevidst om, at der på markedet for boligopvarmning også er andre spillere end fjernvarmen.

- En automatisk ja tak-ordning peger den rigtige vej og vil give myndighederne et værktøj til at få udfaset naturgas og olie. Samtidig ser vi positivt på det som en kompromisløsning for fortsat at kunne bevare det frie valg, fortæller han og fortsætter:

- Vi skal huske at have for øje, at forsyning er fællesskab. Det man får mest ud af er, at man i fællesskab får valgt løsningerne. Det er styrken i den kollektive forsyning. Jeg håber derfor, at man ved hjælp af en automatisk ja tak-ordning og tilsvarende løsninger kan få udbygget den kollektive fjernvarme og også finder ud af, hvor man med fordel kan vælge nogle andre løsninger. Med sådan en ordning vil vi kunne tilgodese borgerne på en helt anden måde, end hvis de selv skal stå for at løse udfordringen.

Som et tredje forslag mener Jens Bastrup også, at tilskudsordninger er endnu en af de gode løsninger. Det ville nemlig gøre, at Silkeborg Forsyning kan komme ud til flere varmebrugere, end de ellers ville.

- Man kan ikke stå alene med udgifterne, påpeger han.

De hurtigste løsninger er ikke altid de bedste

Jens Bastrup har også fokus på sektorkobling, som han mener er den rette løsning for fremtidens fjernvarme. Netop derfor er den vigtig at tænke ind, når man for alvor sætter fart på konverteringerne i de kommende år.

- Der skal fondmidler eller puljer til for at få sektorkoblingen til at ske. Tid er ikke det, vi har mest af, og penge er det heller ikke, så der er en klar opfordring til at få det afbalanceret. Vi skal have etableret de løsninger, der peger fremad, i stedet for de hurtige. Det kan tage tid, men det er givet godt ud, for det er nu, investeringerne for de næste 30-50 år skal i spil.

Det er vigtigt for den gode planlægning at få sat de rette folk sammen og finde de bedste og mest klimaorienterede løsninger, som kan give mening i forskellige dele i landet. Vi skal tænke på tværs og helhedsorienteret i stedet for at lukke øjnene og komme hurtigt afsted, og det er vores fjernvarmestrategi også baseret på.

Derudover skal de økonomiske barrierer for den grønne omstilling jo selvfølgelig minimeres. Det er folketingets opgave at få lavet en model, som er retfærdig og samtidig kigger fremad.

Indtil flere flaskehalse i fjernvarmens udbredelse

Jens Bastrup ser en række barrierer, som kan komme til at spænde ben for fjernvarmens udbredelse. Først og fremmest nævner han det, han kalder ’not in my backyard’-mentaliteten. Altså kort sagt spørgsmålet om, hvad man har lyst til at have stående udenfor vinduet. Vindmøller, solceller og andre fjernvarmeanlæg kommer der nemlig kun til at være mere brug for i fremtiden, hvor fjernvarmen skal elektrificeres.

- Og så er der jo hele spørgsmålet om, hvor flaskehalsene og udfordringerne kan være på elnettet. Er der nu helt styr på dem? Alle går jo over til at blive afhængige af el, siger han og tilføjer:

- Derudover er der også forsyningskæderne og vores kompetencer og ressourcer. Der findes ikke nok arbejdskraft til at løse de opgaver, som skal til. Det betyder, at vi sandsynligvis ikke kan blive færdige i hele kommunen i 2028, og det er der uden tvivl nogen, som bliver kede af.

Netop derfor påpeger han, at der ligger en stor udfordring i den forventningsafstemning, Silkeborg Forsyning skal ud i efter et forår, hvor fjernvarmen har været mere populær end nogensinde.

- Vi skal passe på, at det ikke giver bagslag, og deri ligger der et stort kommunikativ arbejde fra branchens side. Når den første forelskelse i fjernvarmen forsvinder, og forbrugeren ikke bliver tilgodeset som en af de første, kan man ikke undgå at blive skuffet, forklarer han.

De kommende fjernvarmekunder hos Silkeborg Forsyning kan glæde sig over, at man allerede er i gang med at få udfaset naturgassen, som i dag er den primære opvarmningskilde. I 2016 idriftsatte man et solvarmeanlæg og fik dermed erstattet 20 procent af naturgassen.

Planen er derudover, at en stor varmepumpe på 22 MW og en elkedel på 50 MW i løbet af de kommende år skal fortrænge endnu mere naturgas i produktionen. Andre planer er derudover i støbeskeen.