SK Forsyning: Forceret fjernvarmeudrulning kræver bedre rammer

SK Forsyning står lige nu på tærsklen til en milliardinvestering i fjernvarmeudbygning. De mange penge skal i de kommende år investeres i flere fjernvarmeledninger og nye produktionsanlæg i fjernvarmeselskabets tre store konverteringsområder: Korsør, Slagelse og Skælskør.

Med et stort samlet udvidelsespotentiale i de tre områder på 100.000 MWh, som svarer til cirka 5.500 standardhuse, er der udsigt til, at mange nuværende naturgaskunder kan komme over på fjernvarme fra SK Forsyning.

Med regeringens udspil ”Danmark kan mere II” er fjernvarmens udbredelse kun blevet mere presserende, og SK Forsynings udvidelsesplaner er dermed et vigtigt led i at komme af med Putins gas i Danmark – men skal det ske inden 2028, som regeringen har et ønske om, er rammerne for fjernvarmens udbredelse på ingen måde gode nok, hvis man spørger SK Forsynings direktør, Henrik Birch.

- Vi får meget travlt i de kommende år. Alle borgere henvender sig til os og vil have fjernvarme – og det er nu. Men det bliver svært for os at levere på grund af omstændighederne, siger han, men understreger samtidig vigtigheden i at få rullet fjernvarmen ud:

- Fjernvarme har vist sig som den rigtige løsning gennem mange år i kraft af den energifleksibilitet, den kan tilbyde. Vi skal som samfund satse på flere heste i form af energityper, frem for individuelle løsninger med én energikilde, så som oliefyr, gasfyr, pillefyr, elvarme og varmepumper.

Processen er alt for tung, når man skal opnå myndighedsgodkendelser

Henrik Birch er allerede klar med forslagene til, hvordan regeringen gør det muligt for landets fjernvarmeselskaber at opfylde det ambitiøse mål om udfasning af naturgas i 2028. Først og fremmest påpeger han, at projektforslagsprocessen må gentænkes.

- Regeringen kan hjælpe fjernvarmeselskaberne ved at omlægge de tunge processer, der er, når man skal ansøge om projekter. Man må tilsidesætte hørings- og klagefrister, som indtil nu har været en stor barriere for den grønne omstilling, siger direktøren og tilføjer:

- Det kan ikke være rigtigt, at fjernvarmeselskaber skal kunne dokumentere, at der er god samfundsøkonomi, når man ruller ud i områder med naturgas. Det behøver man ikke dokumentere med individuelle varmepumper. Jeg undrer mig over, hvorfor regeringen vælger at favorisere de forkerte løsninger i byområder på denne måde.

I tillæg til en afskaffelse af det nuværende projektforslagssystem, tilslutter Henrik Birch sig forslaget fra blandt andet Dansk Fjernvarme og Radikale Venstre om, at der indføres en automatisk ja tak-ordning til fjernvarmen. Det vil både lette processen, og samtidig giver det et bedre grundlag for at få tilskud til konverteringsprojekter, mener han:

- Jeg er fuldstændig enig i, at en automatisk ja tak-ordning er en god løsning. Men samtidig må man også se på, hvordan man kan fastholde kunderne, når vi som fjernvarmeselskab laver så stor en investering per ejendom, lyder det.

Tilskudsordninger skal være langt bedre

Direktøren påpeger samtidig, at en automatisk ja tak-ordning vil gøre det nemmere for fjernvarmeselskaber at søge tilskud til konverteringsprojekter. I det hele taget mener han, at der er brug for en overhaling af de nuværende tilskudsordninger.

- Tilskudsordninger, som de er i dag, skal gentænkes. Den måde, det fungerer på i dag, er uhensigtsmæssig, fordi vi har brug for et fast tilskud per ejendom, som samtidig skal være langt større, end det er i dag. Som sektor har vi store udfordringer, når man fra regeringens side har valgt, at varmesektoren skal være et konkurrencepræget marked, forklarer Henrik Birch, som samtidig er uforstående overfor, at der er bedre tilskudsordninger til individuelle varmepumper.

Den konkurrenceprægede varmesektor gør, at en varmebruger frit kan vælge at skifte opvarmningsteknologi, hvis de ønsker det. Derfor er det en stor udfordring for SK Forsyning, når de investerer mere end 100.000 kroner i etablering af fjernvarme per ejendom og har en lang afskrivningsperiode for investeringen. Skifter forbrugeren teknologi inden den periode er udløbet, vil SK Forsyning ende med at miste penge – og det går ud over de andre fjernvarmebrugere.

Krigen i Ukraine og det høje aktivitetsniveau i samfundet gør det ikke nemmere. Det bliver er en kæmpe udfordring at udrulle fjernvarme i boligområder med de stigende priser i kombination med mangel på materialer og arbejdskraft, mener Henrik Birch. Det betyder nemlig, at konverteringsprojekter bliver dyrere, og at tilbagebetalingstiden dermed bliver væsentlig længere.

- I de seneste områder, vi har konverteret i Korsør, er vi oppe på langt over 30 års tilbagebetalingstid. Det er svært at lave en ordentlig business-case, når vi skal ud med fjernvarmen i boligområder. Derfor må regeringen vise, at det er en grøn regering, som støtter op omkring fjernvarme – og det kan man gøre ved at give større tilskud, siger direktøren.

Han har en forventning om, at SK Forsyning inden udgangen af 2022 godt kan nå at melde ud hvilke borgere, der potentielt kan få fjernvarme fra selskabet. Men hvor mange borgere, der reelt set ender med at få tilbudt fjernvarme, afhænger netop blandt andet af mulighederne for at få tilskud.

- Hvis vi ikke kan lave nogle ordentlige business-cases på grund af verdenssituationen og manglende tilskud, kommer vi ikke til at komme ud med fjernvarmen i alle byområderne. 40-50 års tilbagebetalingstid er ikke holdbart på et konkurrencepræget marked, understreger han.

Mangler materialer og arbejdskraft

Ligesom mange andre fjernvarmeselskaber har påpeget, oplever SK Forsyning, at der i øjeblikket er stor mangel på ressourcer i form af materialer og arbejdskraft. Henrik Birch forklarer, at det særligt er svært at skaffe entreprenører, som kan føre konverteringsprojekter ud i livet.

- I vores sidste konverteringsprojekt fik vi kun ét tilbud fra en entreprenør. Det bliver en udfordring at skaffe arbejdskraft nok, så måske skal regeringen lave nogle partneraftaler med entreprenørbranchen, så vi er sikre på, at de altid byder ind på fjernvarmeprojekter, siger han og fastslår:

- Hvis man tænker, at vi kan omstille samfundet meget hurtigt, må man også være opmærksom på, at det kun kan lade sig gøre, hvis vi har de materialer og kræfter, der skal til. Kort sagt skal rammevilkårene være i orden, slår Henrik Birch fast.

Danmarks elbehov bliver kun større

I tillæg til de barrierer, han ser for den forcerede udrulning af fjernvarme i Danmark, har Henrik Birch én stor bekymring i forhold til varmesektorens fremtid: Hvordan sørger vi for, at der er grøn el nok?

Han understreger i den forbindelse, at det kun kan gå for langsomt med at udvide produktionskapaciteten med vindmøller og solceller. Elektrificeringen af fjernvarmesektoren buldrer derudad med store varmepumpeanlæg og elkedler, og Henrik Birch er da heller ikke i tvivl om, at det er den rette vej at gå. Men det forudsætter at der kommer en stor udbygning med vedvarende energi på el-siden.

- Forsyningssikkerheden på el-området er allerede udfordret i dag på produktionssiden, fordi vi udfaser de centrale og decentrale værker. Samtidig kommer der mange flere individuelle varmepumper og elbiler, og sidstnævnte har kun begrænset forbrugsfleksibilitet. Vi skaber en kæmpe udfordring – for hvor skal vi få elektriciteten fra til de nye varmepumper og elbilerne på en kold vinterdag uden sol og vind? Jeg har ikke hørt svaret på dette spørgsmål endnu, siger han.

Direktøren mener, at fjernvarmen kan levere den fleksibilitet, der er behov for i fremtiden på elmarkedet, idet sektoren kan aftage energien fra vindmøllerne og solcellerne, når den er til rådighed. I de øvrige perioder kan energien produceres med andre teknologier, lyder argumentet.

- Der er ingen tvivl om, at fjernvarmebranchen skal spille sammen med elmarkedet. Men så længe man ikke får udrullet den nødvendige VE-produktionskapacitet, kan der risikere at komme mangel på el – og det er en stor barriere for at få rullet fjernvarmen ud. Derfor bør regeringen have travlt med at få etableret havvindmølleparker og mere solkraft. Der må højst gå fem år, for ellers får vi et problem, når alle får varmepumper og skal bruge el.