Udspil: Vi skal have sat fart på et grønt Danmark
Dansk Fjernvarme præsenterer branchens klima- og forsyningsudspil, der skal være med til at sikre et grønt Danmark uden brug af russisk naturgas.
Hvis Danmark skal i mål med den grønne omstilling og samtidig udfase den russiske naturgas med mere grøn fjernvarme senest i 2028, som Regeringens udspil Danmark kan mere II lægger op til, så skal er det vigtigt at have fokus på en række muligheder og udfordringer for at nå i mål med de store ambitioner.
Derfor præsenterer Dansk Fjernvarme, på vegne af organisationens medlemmer, et ambitiøst og skarpt klima- og forsyningsudspil, der viser en sektor, der er klar til at tage sit ansvar for den omstilling, Danmark står overfor.
- Dansk Fjernvarmes medlemmer både kan og vil være aktive medspillere i at sætte fart på udfasningen af den russiske gas og hæve vores ambitioner om Co2-fangst markant til fordel for klimaet. Vi skal skrue på alle de grønne energikilder, vi kan, hvis vi skal sikre en stærk, uafhængig og grøn energiforsyning i Danmark. Derfor skal vi blandt andet kigge på meget mere C02-fangst og en højere prioritering af forsyningssikkerheden i fremtiden, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Når regeringen og folketinget den kommende tid begynder deres forhandlinger og skal træffe beslutninger, skal det være med udgangspunkt i at skabe de bedste og nødvendige rammer for, at forsyningssektoren kan sørge for grøn og stabil energi nu og i fremtiden.
Adgang til forskellige energikilder giver sikker fjernvarme
Dansk Fjernvarme bakker om regeringens forsyningsudspil, og med organisationens politiske udspil, Fart på et grønt Danmark, bliver ambitionerne fuldt op at konkrete tiltag, der skal være med til at sikre målsætningerne.
- En af fjernvarmens helt store styrker er at kunne udnytte mange forskellige energikilder. Engang baserede fjernvarmen sig på fossile brændsel, men udvikling og nye teknologier har skabt en stærk fjernvarmeproduktion, der kan anvende energikilder fra blandt andet solvarme, geotermi, overskudsvarme, CO2-fansgt, bæredygtig biomasse og varmepumper. Det er adgangen til forskellige energikilder, der sikrer en fleksibilitet i opvarmningen, som gavner både forsyningssikkerheden og bidrager med de laveste priser, siger Kim Mortensen.
Derfor giver det også mening, at fjernvarmen i Danmark skal udbredes endnu mere, end den er nu. Flere husstande og områder skal tilkobles fjernvarme, hvor det er muligt. Her anbefaler Dansk Fjernvarme blandt andet at læne sig op af rapporten Varmeplan Danmark 2021, udarbejdet af Aalborg Universitet.
Ny CO2-afgift skal fremskynde CO2-fangst
Onsdag den 20. april præsenterede regeringen deres udspil på en grøn skattereform. Her vil regeringen afgiftspålægge CO2-udledning med cirka 750 kr. pr. ton CO2. Det være enkelt og overskueligt og give de rette incitamenter til at omstille produktion til vedvarende energi eller etablere CO2-fangst.
- FNs klimapanel har for nylig understreget behovet for at trække CO2 ud af atmosfæren, som et uundgåeligt værktøj til at imødegå de globale temperaturstigninger. Her er Co2-fangst og særligt fangst af biogent CO2 nødvendig for fremtidens bæredygtige samfund. I fjernvarmesektoren er der et stort potentiale for CO2-fansgt på både affaldsenergi- og kraftvarmeanlæg. Det samlede potentiale for af CO2 er op til 5.5 mio. ton, hvoraf 4.5 mio. ton vil komme fra bæredygtige kilder som biogent affald og bæredygtig biomasse, siger Kim Mortensen.
Læs hele Dansk Fjernvarmes klima- og forsyningsudspil her.
Skriv kommentar