Vi er i en energikrig – og det må man handle efter

Et nært forestående folketingsvalg stoppede ikke udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Martin Lidegaard (RV), i at troppe op på Dansk Fjernvarmes landsmøde.

Men det er måske ikke så underligt endda, for her var en perfekt mulighed for at tale om det, han kalder ”vor tids nok allervigtigste tema” – nemlig krydsfeltet mellem energipolitik, forsvarspolitik og udenrigspolitik. Og i den snak spiller fjernvarmen en hovedrolle, fik han hurtigt gjort klart.

For med de mange redskaber, Putin har i sin kurv, kan han gøre det meget svært for Europa at fastholde en stabil energiforsyning. Netop derfor mener Martin Lidegaard, at der må handles hurtigt og effektivt. Han lægger op til, at særligt to opgaver bør stå allerøverst på dagsordenen hos en kommende regering.

- For det første skal vi endelig have gennemført den udrulning af grøn varme, som vi skulle have gjort for lang tid siden. For en stor dels vedkommende indebærer det fjernvarme, og i de områder, hvor det ikke giver mening, skal der varmepumper til, siger han.

Kræver en mobilisering

Men der er et altoverskyggende bump på vejen for den plan – og det er noget, Martin Lidegaard også har mærket i sin egen valgkreds i Allerød.

Her havde et af de lokale fjernvarmeselskaber, Farum Fjernvarme, nemlig lagt planer for udrulningen de næste mange år. Men i starten af oktober måtte de melde ud, at udrulningen ville blive forsinket.

Årsagen? Stigende efterspørgsel på både arbejdskraft og materialer. Og ifølge Martin Lidegaard, må sådan noget ikke ske, når man tænker på den kritiske situation, vi står i.

- Det lykkedes os at mobilisere hele samfundet på enormt kort tid under coronakrisen. Vi har brug for samme tilgang nu. Jeg mener ikke, at det er urealistisk, at vi med en prioritering kan udrulle fjernvarme til 175.000 på to år. Hvis man følger ideen til dørs, kan vi fremrykke omstillingen af de danske husstande med 10 år. Og det er det, der er brug for, siger han.

Selvom det kan lyde som noget af en mundfuld at skulle bide over for den danske fjernvarmebranche, mener Martin Lidegaard, at der er tale om en økonomisk overskuelig opgave. Han understreger dog, at det selvfølgelig kræver en klar omprioritering og efteruddannelse af arbejdskraft, samt udskydelse af andre anlægsprojekter.

- Det lyder måske lidt planøkonomisk, men vi er i en energikrig. Og når man er det, bør man også handle derefter. Især når det samtidig er noget, der kan tage toppen af inflationen. Det må og skal kunne gøres hurtigere, og vi ved, at fjernvarmen sammen med andre typer af vedvarende energi er løsningen, siger han.

Intet andet land er bedre stillet

Den meget ambitiøse plan følger Martin Lidegaard op med både en opfordring og en ros til den danske fjernvarmebranche:

- Lad os nu for pokker komme ud over stepperne. For den gode nyhed er, at intet land er bedre stillet til at få det her i mål end lige præcis Danmark. På grund af jer. Fordi vi er i gang, og fordi vi har alle teknologierne til den grønne fjernvarme – i hele værdikæden, siger han og tilføjer:

- Og jeg har fuld tillid til, at vores dygtige systemoperatører kan håndtere udvidelsen, hvis vi politikere er klar til at smide pengene og give den fleksibilitet, der skal til. Og det er opgave nummer ét, lyder det.

Kritisk infrastruktur er ikke beskyttet godt nok

Den anden vigtige opgave for det danske samfund er af en mere sikkerhedspolitisk karakter, forklarer Martin Lidegaard. En af de ting, der står helt klart for ham, er nemlig, at vores totalberedskab – altså vores evne til at håndtere krisesituationer – er på et for lavt niveau, siger han.

Det medfører ifølge Martin Lidegaard, at vores kritiske infrastruktur, såsom fjernvarme, ikke er beskyttet godt nok i dag.

- Det gælder ikke bare gasrørene ude i Nordsøen – det gælder også de kommende elkabler. Men vi har nogle redskaber til at løse den udfordring. Vi har virksomheder i verdensklasse indenfor både sonar og droner, som for ganske overkommelige penge kan overvåge vores kabler, siger han og fortsætter:

- Det er så den logistiske del. Den analytiske del er, at vi skal blive langt bedre til at forudse forskellige typer af kriser og planlægge indenfor sektorer, hvordan man håndterer den slags situationer, lyder det.

Martin Lidegaard mener derfor, at det skal være en hovedprioritet at forbedre det danske totalberedskab og styrke beredskabsstyrelsens muligheder for sektorplanlægning og krisehåndtering. Samtidig skal vi have indkøbt det material, der skal til for at gøre vores energiinfrastruktur mindre sårbar og mere robust.

- Så der er nok at tage fat på, lyder hans konklusion.