Gå til hovedindhold

Vi er nu mere end 1.600 deltagere på LM2022

Tilmeldingen til Landsmøde 2022 i Tivoli Hotel & Congress Center er godt på vej mod 2.000 deltagere på årets største fjernvarmeevent.

31. aug. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Anders Balle Jørgensen, abj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Der er endnu lidt under to måneder til dørene bliver slået op til Tivoli Hotel & Congress Center for Landsmøde 2022. Men allerede nu er der positive nyheder – tilmeldingen glider nemlig meget fint, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

    Den seneste opdatering fra onsdag den 31. august viser, at der er over 1.600 tilmeldinger – helt præcist var det fra morgenstunden torsdag på 1.632. Det er et antal, der sammenlignet med tidligere års landsmøder faktisk er en anelse foran.

    - Det dækker dog over, at vi i år valgte at åbne for tilmeldingen allerede før sommerferien, hvor vi normalt først gør det på den anden side sommeren. Derfor er der måske en helt ”naturlig” forklaring på, hvorfor vi er foran, forklarer landsmødeansvarlig for Dansk Fjernvarme, Taja Lindby Skak.

    Den lidt tidligere åbning for tilmeldinger til Landsmøde 2022 handler især om, at deltagerne skal have mulighed for at bestille hotelovernatning i god tid. Det er lykkedes, og det har vist sig, at der er tilstrækkeligt med overnatningsmuligheder tæt på Tivoli.

    Målsætningen er fortsat, at tallet af deltagere skal over 2.000.

     

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...