Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse

Dansk Fjernvarme besøgte Folketingets klimaudvalg

En grundig præsentation og solide budskaber var med under armen, da Dansk Fjernvarme besøgte det nye klima- og energiudvalg i Folketinget.

2. mar. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Niklas Lindstrøm Jørgensen, nlj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Med Folketingsvalget og regeringsdannelsen af den nye regering har også Folketinget konstitueret sig på ny og med nye medlemmer af de forskellige politiske udvalg. Med både gengangere og nye medlemmer af udvalget for klima, energi og forsyning har udvalget inviteret en række af de større brancheorganisationer forbi til at give en præsentation af organisationen, dens medlemmer og arbejde.

    Torsdag den 2. marts fik Dansk Fjernvarme mulighed for at besøge udvalget og give, de især nye medlemmer, en indføring i foreningens medlemmer, vores arbejde, vores mål og prioriteter.

    - Vi havde et rigtig godt besøg i Folketingets udvalg for klima, energi og forsyning. Vi fik givet et godt indblik i, hvilken værdi fjernvarmen giver i Danmark, hvad sektoren kan bidrage med i blandt andet den grønne omstilling, og hvor sektorens ambitioner og udfordringer nu og i fremtiden ligger, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

    - Blandt vores budskaber var bl.a. en række forslag til, hvordan vi kan bidrage til at gøre Danmark uafhængig af russisk gas, hvordan vi får sat tempo på at realisere potentialet i CO2-fangst og i, hvordan vi kan fastholde vores høje forsyningssikkerhed uden at sætte hverken priser eller vores grønne ambitioner over styr, siger Rune Moesgaard.

    Besøget og præsentationen lægger op til et øget samarbejde mellem udvalgets folkevalgte og Dansk Fjernvarme, hvor der i valgperioden skal træffes en række væsentlige politiske beslutninger på energi-, klima- og forsyningsområdet.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...