Gå til hovedindhold
Energiforbrug

Danskerne tager gode sparevaner med ind i 2023

Danskerne sparer fortsat på energien og bidrager til en stabil energiforsyning, lyder meldingen fra Energistyrelsen. I januar satte spareindsatsen for elforbruget foreløbig rekord.

24. feb. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Niklas Lindstrøm Jørgensen, nlj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Danskerne fortsætter de gode sparevaner. Det fremgår af Energistyrelsens seneste forbrugstal, som viser, at reduktionen af el- og gasforbruget i januar var en af de højeste det seneste år. I januar alene var danskernes el- og gasforbrug således reduceret med henholdsvis 13 % og 26 % i forhold til normalforbruget.

    Reduktionen i elforbruget for januar 2023 er rekordsættende for en enkelt måned det seneste år, fremgår det af en pressemeddelelse fra Energistyrelsen, der samtidig forklarer den store reduktion i januar med en kombination af, at forbrugerne viser meget mådehold og det lune vejr i januar.

    - Danskerne har taget deres gode sparevaner med ind i det nye år. Derfor er vi kommet godt gennem vinteren indtil nu. En fortsat stabil forsyningssituation er afhængig af, at vi bevarer de gode sparevaner – også selvom vi går lunere tider i møde, siger Martin Hansen, der er vicedirektør i Energistyrelsen.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...