Elsektoren: Tidlig dialog har stor betydning

Flere og flere fjernvarmeselskaber går med tanker om at etablere egenproduktion af el til brug i eksempelvis varmepumper. Hvilken betydning har det for netselskaberne og særligt for deres planlægning af elnettet?

– Vi oplever med den politiske ambition om udfasning af gas stor interesse for elbaseret varmeproduktion. Uanset om et varmeværk vil etablere egenproduktion eller ønsker at etablere en varmepumpe for alene at trække el fra nettet, er det vigtigt tidligt at søge dialog med netselskabet og så tidligt som muligt blive konkret i forhold til, hvilket projekt man vil gennemføre.

Elnettet står over for en massiv opgave for at kunne facilitere elektrificeringen og de mange nye kunder. Det er derfor vigtigt for planlægningen at få overblik over, hvor der eksempelvis skal tilsluttes nye store varmepumper, tidligst muligt.

Elnettet dimensioneres efter kundernes maksimale effektbehov. For varmepumper vil det maksimale effektbehov ikke ændre sig med etablering af egenproduktion, hvis varmepumpen også skal være i drift, når egenproduktionen ikke kører. Så selv om der installeres egenproduktion, skal nettet altså kunne levere den maksimale effekt, fjernvarmeselskabet skal bruge for at trække fra nettet til varmepumpen. Det er kun, hvis anlæggene designes og drives på en måde, for eksempel med styring og energilager, hvor der altid er samtidighed mellem produktion og forbrug, at egenproducentkonfigurationen kan reducere den maksimale belastning og behovet for elnetkapacitet. I de tilfælde skal der betales for lavere leverings- og indfødningsomfang i forbindelse med elnettilslutningen. Derudover vil det i nogle tilfælde gøre det muligt at tilslutte med begrænset netadgang, hvilket også medfører billigere nettilslutning.

Hvis fjernvarmeselskaber etablerer VE-produktion i områder, der i dag samlet set er forbrugsbelastede, betyder det et mindre elnetbehov. Det kommer så også til udtryk i lavere tilslutningsbetaling for produktionen. Et lignende princip for forbrugstilslutninger er under udvikling.

Hvor ser I væsentlige snitflader mellem netselskaberne og fjernvarmeselskaberne i forhold til sådanne projekter?

– Den væsentligste snitflade er tilslutningen til elnettet. Jo tidligere og jo mere konkret fjernvarmeselskabet informerer netselskabet om planer for udbygning med egenproduktion eller ændring i den eksisterende tilslutning, jo bedre. Det betyder nemlig, at netselskabet kan tage højde for det i sin planlægning, og det giver mulighed for den mest effektive udbygning af nettet.

For kunderne kan det betyde hurtigere tilslutning.

Hvordan bør fjernvarmeselskaberne gribe samspillet med elsiden an?

– Med tidlig dialog kan netselskabet tage fat på planlægningen af nødvendig netforstærkning og informere anlægsejeren om, hvorvidt de ønskede tilslutninger forventes mulige som en egenproducentkonfiguration i eksisterende tilslutning, eller om der skal etableres en ny tilslutning.

Netselskabet foretager først de endelige beregninger, når der sker en officiel tilmelding af ny produktion eller udvidelse af forbrugsanlægget – men jo før der fremlægges konkrete projektplaner, desto mere konkret vil netselskabet kunne vurdere behovet for at netforstærke.

Sker der ændringer i størrelsen på kommende produktions- og/eller forbrugsanlæg eller ændring i placeringen af dem, vil netselskabet være nødt til at starte forfra i anvisningen af muligt tilslutningspunkt.

Hvad er forskellen for netselskabet på, om man tilslutter egenproduktion via en direkte linje bag måleren, eller om man tilslutter forbrug og produktion i det eksisterende kollektive net?

– For netselskabet er der principielt ikke forskel. De samme tekniske krav til installationen skal overholdes i tilslutningspunktet. Hvis en direkte linje kan reducere kundens leveringsomfang og indfødningsomfang, vil det kunne reducere behovet for, at netselskabet udbygger og forstærker det kollektive net.

I et samfundsøkonomisk perspektiv giver det bedst mening at benytte det eksisterende kollektive elnet, når det er muligt. Skal der etableres mere elnet og elanlæg ved tilslutning af en kunde, som har en direkte linje, end ved individuel tilslutning af de to anlæg, så er denne løsning ikke samfundsøkonomisk optimal.

Fra elnettets side vil samplacering af forbrug og produktion give anledning til en reduktion i nettabet. Dele af eller hele reduktionen i tabet i det kollektive net vil dog modsvares af nettab i anlægsejerens interne net eller direkte linje. Ses der på anlægsejers og netselskabets etablerede net som en helhed, er det derfor vigtigt, at tilslutningen sker mest effektivt og ved de laveste omkostninger.

I områder, hvor der ikke eksisterer kollektivt elnet, vil det kunne give mening med en direkte linje, men hvis der allerede er et etableret elnet, så giver det ikke samfundsøkonomisk mening, at kunden selv etablerer en direkte linje.

Lovgivningen om direkte linjer er ikke på plads endnu, men med de forslag, der er fremlagt, ser det ud til, at Energistyrelsen ved hver sag på basis af en samfundsøkonomisk vurdering skal tage stilling til, om kunden kan oprette en direkte linje, eller om det eksisterende elnet skal benyttes.

Ved etablering af egenproduktion eller et anlæg, der rummer en direkte linje, skal der betales tilslutningsbidrag i forhold til den effekt, kunden ønsker at trække fra det kollektive net, altså leveringsomfang, og den effekt, kunden ønsker at kunne indføde i det kollektive net, kaldet indfødningsomfang. Den løbende tarifering af egenproduktion har historisk givet en besparelse på energitariffen på det forbrug, kunden har haft ”bag måleren”.

Det er her vigtigt at fremhæve, at tariferingen af denne type kunder er under forandring, og at det fremadrettet må forventes, at betalingen både ved tilslutning og løbende i højere grad vil være knyttet til den effekt, kunden udveksler med det kollektive elnet.