Få styr på jeres risici i nye projekter
Dansk Fjernvarme tilbyder kurset ”Risikostyring i projekter”, der giver jeres fjernvarmeselskab bedre muligheder for at komme i mål med jeres projekter.

Hvis du drømmer om at få styr på principperne for effektiv risikostyring og få mere viden på de grundlæggende forhold, der gør sig gældende for arbejdet med risici i projekter, så har Dansk Fjernvarme et godt tilbud til dig.
Dansk Fjernvarme tilbyder nu kurset ”Risikostyring i projekter”, der giver jeres fjernvarmeselskab mulighed for at få mere styr på risikoprocessen, så I kommer nemmere i mål med jeres projekter – fx konverteringer fra fossil opvarmning til fjernvarme.
Kurset bliver afviklet som både et fysisk kursus og et onlinemøde. Det fysiske kursus finder sted den 11. maj i Fjernvarmens Hus i Kolding. Det bliver fulgt op af et to timers onlinekursus den 2. juni.
Kurset er for dig, som er ny ledningsmester eller ny projektleder i branchen, og i løbet af kurset vil du få indsigt og værktøjer til at håndtere projektets usikkerheder og risici – til gavn for både dig, dine interessenter og dit projekt.
I løbet af kursusdagen bliver du trænet i at identificere risici i projekterne samt planlægge og iværksætte handlinger for proaktivt at imødegå, styre og minimere risici. Du lærer at etablere en god og effektiv risikoproces, samt hvordan denne indarbejdes i hverdagen. Kursusdagen vil være en vekselvirkning mellem oplæg, værktøjer, erfaringsudveksling og øvelser.
Her kan du læse mere om kursets indhold, og hvordan du melder dig til.
Skriv kommentar