Ny abonnementsaftale på unit er klar
Dansk Fjernvarme har i samarbejde med advokatfirmaet Energi og Miljø udarbejdet et udkast til abonnementsaftale på fjernvarmeunit.

Hvis et fjernvarmeselskab laver en abonnementsordning på en fjernvarmeunit hos en varmekunde betyder, at leveringsgrænsen bliver flyttet – fra hovedhanen på stikledningen til afgangssiden inden hos kunden selv.
Det er en ordning, som mange medlemmer af Dansk Fjernvarme ser fordele ved, og de har derfor efterspurgt en skabelon til at indgå aftaler om fjernvarmeunit med. Det ønske har Dansk Fjernvarme nu efterkommet i samarbejde med advokatfirmaet Energi og Miljø.
Når leveringsgrænsen er flyttet, betyder det, at fjernvarmeselskabet efterfølgende kan betragte unitten som en del af fjernvarmeselskabets distributionsnet, og omkostningerne ifm. at eje og vedligeholde unitten må derfor medtages som en del af den kollektive varmeforsyningsvirksomhed iht. Varmeforsyningsloven.
- Mange selskaber er glade for at kunne installere fjernvarmeunit på abonnement, fordi selskabet beholder tilsynet med den konkrete unit, fortæller konsulent i Dansk Fjernvarme, Casper Andersen og forklarer videre:
- En velfungerende unit betyder ofte drift og optimering af returtemperaturen for den enkelte kunde, men en unit betyder også, at det samlede selskab oplever en optimering af driften og dermed en billigere varme for alle kunder.
Dansk Fjernvarme har samlet vores vejledning og viden om abonnementsordninger på units på hjemmesiden: https://danskfjernvarme.dk/viden-vaerktoejer/administration-jura-oekonomi/kundeforhold/aftaleforhold/abonnements-paa-units.
Du kan finde abonnementsaftale på unit med bilag og betingelser under vejledningen leveringsbestemmelser.
Abonnementsaftalen består af følgende:
Selve ”Abonnementsaftalen på unit” , der er aftaledokumentet mellem selskab og kunde. Aftalen skal underskrives. Aftalen ligger på Dansk Fjernvarmes hjemmeside i Word og fjernvarmeselskabet kan arbejde med aftalen og tilpasse den lokale forhold inden den sendes ud til underskrift hos kunden.
Betingelser for abonnementsaftale på fjernvarmevarmeunit. Betingelserne ligger i Word og skal tilpasses lokale forhold inden de lægges på selskabets hjemmeside. Det er en god ide at lave dokumentet til en PDF fil inden det lægges på selskabets hjemmeside.
Bilag 1 betingelser for abonnementsaftale på unit, er et tjekskema, som fjernvarmeselskabet kan bruge som tjek på om ejendommen egner sig til at få installeret en unit, og som vedhæftes aftalen. Det er samtidigt en forventningsafstemning med kunden om, hvad der udføres og af hvem, og om der evt. kræves mere end en standardinstallation.
En vejledning til betingelserne til aftale hvor der er vejledningstekst til aftalen og til bilag 1. Vejledningen skal ikke på selskabets hjemmeside. Det er en vejledning til selskabet med en vejledningstekst i blå kasser til selskabet.
Skriv kommentar