Prisloft hindrer samarbejde om lavtemperatursoverskudsvarme

Da det nye prisloft for 2023 på 93 kr./GJ for udnyttelse af overskudsvarme blev præsenteret tidligere i år, blev det også med en række nye definitioner, som prisloftet dækkede over. Ud over at dække købet af overskudsvarme, som det gamle prisloft dækkede over, dækker det nye også over en række andre delelementer, som for eksempel drift, vedligehold, transmission, distribution og administration.

Alene driften af anlægget kan være med til at lægge overskudsvarmeprojekter i graven, især hvis det er lavtemperaturoverskudsvarme, der skal løftes med el, fordi elomkostningerne alene på det område vil ramme prisloftet.

- Lavtemperatursoverskudsvarme har typisk en temperatur på 20-30 grader, og for at indgå i fjernvarmenettet skal den løftets til 70 grader. Det kan gøres ved hjælp af varmepumper, men fordi el-omkostningerne, der er høje og fluktuerende, skal regnes ind i udnyttelsen af overskudsvarmen, rammes prisloftet næsten allerede der, siger Jens Christian Nielsen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Det er både den politiske samt branchens ambition at udnytte mere overskudsvarme i fjernvarmenettet for at fortrænge fossile brændsler og bidrage til industriens grønne målsætninger. I dag udnyttes kun 13 procent af overskudsvarmepotentialet viser en undersøgelse lavet af Rambøll i 2022. Varmeplan Danmarks estimat for 2045 er, at 71 procent af det anvendelige potentiale i traditionelle industrier er lavtemperatur-overskudsvarme.

- Ret ironisk vil man kunne sætte en varmepumpe til at opvarme udeluften til 70 grader, som kræver langt mere strøm, og derefter benytte den luft i fjernvarmenettet. Altså uden om overskudsvarmen. Det er ikke begrænset af et prisloft. Men så snart det hedder overskudsvarme fra industri gælder prisloftet. Det giver ingen mening i forhold til ønsker om grøn omstilling, energieffektivisering og klimapåvirkning, siger jens Christian Nielsen.

Prisloft bør afskaffes

Ved at bibeholde prisloftet i den nuværende form, siger man samtidig farvel til flere overskudsvarmeprojekter, som ellers kunne udfase varmekilder som naturgas, biomasse eller kul.

Koster det fjernvarmeselskabet samlet set mere end 93 kr./GJ at udnytte overskudsvarmen, vender tomlen ned og overskudsvarmen kan ikke bruges som energikilde i fjernvarmenettet. Koster det mindre, vender tomlen op og projektet kan få tilladelse til at blive gennemført.

- Hvis Danmark skal udnytte overskudsvarme som en vedvarende energikilde nu og i fremtiden – så skal prisloftet afskaffes. Fjernvarmeproduktionen er bygget op omkring fleksibilitet og stabilitet. Derfor giver det ingen mening at sætte et statisk loft over en enkelt varmekilde, som skal være en del af fremtidens fjernvarme, siger Jens Christian Nielsen.