Sådan borer man 17 geotermibrønde i Aarhus

6.000 hestekræfter. Et bor med 90 omdrejninger i minuttet. Og en pumpekraft på 3,6 kubikmeter mudder hvert minut.

Det er den størrelsesorden, vi taler om, når der frem mod 2030 skal bores 17 geotermibrønde i Aarhus.

Den første af brøndene er lige nu ved at blive boret med en 31 meter høj borerig, som står på Sumatravej tæt på Sydhavnen. Og sammenlagt skal brøndene sikre, at fjernvarmeselskabet Kredsløb i fremtiden kan forsyne hele 20 procent af smilets by med varme fra jorden.

Men det er ikke så ligetil at grave 2,5 kilometer ned i jordens skorpe, 17 gange – i alt 42,5 kilometer. Det kræver en vis ekspertise.

Den har man i den grad hos geotermiselskabet Innargi, som er Kredsløbs samarbejdspartner i projektet. Innargi er grundlagt af A.P. Møller Holding, og dermed har man naturligt nok en del erfarne kræfter inden for undergrundsboringer med på holdet.

Én af dem er Niels Peter Øgelund, Head of Drilling – og han deler gerne sin viden om, hvordan sådan en geotermiboring helt konkret foregår i praksis:

- Det starter med, at vi samler vores bottomhole assembly (den nederste del af boret, red.), og så går vi ellers i gang med at bore ved at dreje borestrengen og pumpe vand ned igennem den. Nederst sidder der så et borehoved i stål, som stille og roligt kan gnave dernedad med omkring 10 meter i timen, forklarer han og fortsætter:

- Oven på boret er der i det her tilfælde placeret op mod 2,5 kilometer borerør, og så sidder der en MWD, som måler på, hvor boret helt præcist er henne. Det er vigtigt, fordi vi her skal kunne bore devieret ud i en vinkel på nogle-og-tyve grader, så der er cirka en kilometer mellem vores producer og injector nede i reservoiret.

Mest af alt et spørgsmål om at trække

Jesper Haals Jensen, som er site manager på boringen i Aarhus, forklarer, at Innargi ikke er de eneste bore-eksperter, der opererer boreriggen på Sumatravej.

Man har nemlig hyret indtil flere specialiserede firmaer ind – blandt andet ét, som skal stå for at logge alle data fra boringen, mens et andet udelukkende er ansvarlig for at styre borets retning.

Der bliver målt på alt – lige fra borets placering til tryk, flow og mængden af gas i det mudder, man pumper op. Det hele skal sikres, så man kan styre processen ud fra det rette grundlag.

- Den største opgave for boreriggen er dog helt klart at trække boret op, når man har boret et stykke. Det er vigtigt, hvis man vil undgå at bore skævt. Og da det er et ret tungt bor, der skal trækkes, kan boreriggens elevator trække med 370 tons, fortæller Jesper Haals Jensen og fortsætter:

- Når vi så har boret langt nok ned, pumper vi 3.000 kubikmeter af det geotermiske vand over i nogle bassiner, hvor vi tester det. Vandet skal gerne være 80 grader varmt, når vi pumper det op – og 10 grader, når vi sender det tilbage ned i jorden ved et tryk på 100 bar. Inden da renser vi det selvfølgelig også, da det giver brønden en længere levetid. Den skal gerne kunne være i drift i 30 år.

Forventer ikke nogen overraskelser

Tungen skal holdes lige i munden, når man borer. Men Niels Peter Øgelund forventer alligevel ikke, at der kommer nogle overraskelser undervejs i arbejdet.

- Hullet kan for eksempel falde sammen. Men det her er jo noget, vi har gjort mange før, og vi har erfarne folk på projektet. Så jeg tror ikke, vi kommer til at se noget, vi ikke har set før. Vi holder jo hele tiden øje med, hvad der sker. Det er standard for os, siger han.

Allerede i januar måned forventer man at være færdige med testboringen på Sumatravej. Herefter skiller man hele boreriggen ad og sætter den op igen på Skejbyvej, hver der skal graves ud til de første brønde, som skal levere varmt vand til aarhusianerne.

Når det anlæg står klar i 2025, flytter man så boreriggen tilbage til Sumatravej, borer yderligere to brønde og opfører endnu et geotermianlæg, som kan levere fjernvarme fra 2027.

Det er med andre ord ikke bare noget af et borearbejde, som skal foregå i Aarhus i de kommende år – det er også en ganske stor flytteopgave.