Thomas fremtidssikrer fjernvarmen hos VEKS

Thomas Hartmann kalder med et glimt i øjet sig selv for lidt af en ’gammel knark’.

Med snart 30 års erfaring i energiplanlægning – heraf de seneste 19 år indenfor fjernvarme – er det selvfølgelig også svært at undgå at nå en vis alder.

Men når det så er sagt, bliver man heller ikke en af de bærende energiplanlæggere i et af landets største transmissionsselskaber, VEKS, uden at være rimelig skarp på energisystemer, produktionsteknologier og det strategiske arbejde med fremtidens energi.

Og det må man sige, at Thomas Hartmann er. Det bliver ikke mindst tydeligt, når man hører ham fortælle om de mange projekter, han er involveret i hos VEKS.

Blandt andet har han spillet en stor rolle i udviklingen og planlægningen af det enorme damvarmelager, som blev indviet i Høje Taastrup i starten af året. Han er også involveret i et overskudsvarmeprojekt, der skal udnytte varme fra CO2-fangst på Avedøreværkets halmkedel.

Og så er han med til at udvikle en plan for den fremtidige forsyning på Vestegnen, mens han desuden har en rolle i genforhandlingerne af varmeleveringsaftaler med de fjernvarmeselskaber, VEKS leverer til. Der er med andre ord nok at se til, hvis man hedder Thomas Hartmann.

Selv fremhæver han alle de nye teknologier i fjernvarmen som noget af det, der særligt interesserer ham.

- Vi arbejder meget med nye teknologier i energiplanlægningen – især med henblik på, hvad der skal erstatte de store kraftvarmeværker. Hvad skal for eksempel afløse Blok 1 på Avedøreværket? Det er jo et ret vigtigt spørgsmål, som vi stadig er usikre på, fordi vi ikke ved, hvor meget overskudsvarme vi kan få fra PtX, CCUS og datacentre, fortæller han.

Fjernvarme er en hjørnesten i energisystemet

Thomas Hartmann har siddet med energiplanlægning i VEKS i de seneste syv år. Før det havde han været 12 år i HOFOR, hvor han i sin tid kom til efter en del års arbejde med kraftværker.

- Men jeg har egentlig altid beskæftiget mig med varmeproduktion – og det har igennem alle årene været med fokus på, hvordan vi kan få mere vedvarende energi ind i systemet, mens vi bevarer en fornuftig varmepris, fortæller han.

At han stadig er i fjernvarmebranchen den dag i dag, kan kort sagt koges ned til en stor interesse for den grønne omstilling. En interesse, der ikke er blevet mindre, siden Danmark satte målsætningen om 70% CO2-reduktioner i 2030.

Det satte nemlig virkelig gang i omstillingen, fortæller Thomas Hartmann.

- Fjernvarmen ligger bare lige for, når man gerne vil arbejde med grøn omstilling. For mig er den en hjørnesten i hele energisystemet, og det er noget af det, der motiverer mig allermest. Sammen med det faktum, at vi kan vise en vej, der stadig er effektiv og konkurrencedygtig på varmeprisen, siger han og fortsætter:

- Det er jo en kunst at få bygget de rigtige systemer på det rigtige tidspunkt – og til den rette pris. Samtidig med at vi skal kunne planlægge systemerne frem i tiden, skal vi også sikre os, at de virker i praksis og giver mening i den daglige drift. Det gør arbejdet helt konkret, og det synes jeg er spændende.

Understøtter nærmest hele samfundet

Netop det, at der er så mange forskellige teknologier at vælge imellem er også det, der gør fjernvarmen unik, pointerer Thomas Hartmann.

Det skyldes i høj grad fjernvarmesystemets mulighed for at udnytte overskudsvarme og for at gemme energi i varmt vand, når elproduktionen på sol og vind er høj.

Og så er det selvfølgelig også væsentligt, at man gennem sektorkobling kan understøtte andre sektorer, som er en del af den grønne omstilling – såsom CCUS og elektrolyseprocesser.

- Vi understøtter jo nærmest hele samfundet – både på energi og transport ved at udnytte overskudsvarme fra sektorkoblingsteknologierne. Det er et super godt system, men det er også klart, at der er vil være et varmetab i de forskellige processer, som kan udnyttes. Og så er det vores opgave hele tiden at sørge for, at der stadig er stordriftsfordele, når vi sammenligner med den individuelle opvarmning, siger han og fortsætter:

- Skal man sige det helt basalt, er fjernvarmens værdi jo, at man som almindelig borger ikke behøver at tænke over, hvordan man skaffer en sikker, billig boligopvarmning. Vi kan sådan set gennemføre den grønne omstilling, uden forbrugerne overhovedet mærker overgangen til de nye teknologier. Derfor har fjernvarmen også en særlig kommunikationsopgave med at gøre opmærksom på vores vigtige rolle i den grønne omstilling.

Fremtidens produktion hos VEKS

Det er da også den helt store udskiftning af teknologier, VEKS står overfor i de kommende år.

Og produktionen, der i dag svarer til 170.000 standardhuses forbrug, kommer til at se væsentligt anderledes ud i fremtiden, forudser Thomas Hartmann.

- Jeg forestiller mig dels, at en af opgaverne bliver at få nedsat temperaturen i fjernvarmenettene, så vi kan få højere effektivitet i varmepumperne.  Og det gælder både transmissionsnettet og distributionsnettene. Samtidig kommer vi til at udfase en hel del biomasse – og sikkert også lidt af affaldet - for at gå over til varmepumper baseret på havvand, spildevand og industriel overskudsvarme, forklarer han og fortsætter:

- Det er jo en stor opgave at skulle erstatte en hel kraftværksblok, og derfor er det også et hovedelement i planlægningen. Det tager lang tid at få det besluttet, myndighedsgodkendt, sendt i udbud, bygget og i idriftsat. Vi får travlt frem mod 2030, og derfor må vi ikke hvile på laurbærrene. Vi skal kende retningen indenfor et par år.

Vigtigt at udnytte nye teknologier

I det hele taget gør man i VEKS meget for at forstå de nye produktionsteknologier – både rent teknologisk, men også hvordan de passer ind i det samlede energisystem.

Og det er helt konkret for at kunne regne på værdien af de nye udviklinger, der er på vej. I sidste ende skal man jo kunne både eje og drive dem effektivt, forklarer Thomas Hartmann og fremhæver det nye damvarmelager i Høje Taastrup som en af dem.

- Vores undersøgelser peger på, at vi skal have flere varmelagre ind i systemet. Det giver for eksempel god mening at kunne producere varme på varmepumper, når elprisen er lav, og gemme den i et lager. Med det nye lager får vi afprøvet en teknologi, hvor den traditionelle sæsonlagring erstattes af det, vi kalder ugelagring – og faktisk er vi også i gang med et se på, om der kunne ligge endnu et varmelager i Roskilde, siger han og tilføjer til sidst:

- I det hele taget skal vi sikre os, at vi har de rigtige varer på hylden og er konkurrencedygtige overfor individuel varme. Vores distributionsselskaber skal se os som det naturlige valg.