Vigtige rammebetingelser skal udmøntes i 2023
På forårets Regionalmøder vil Dansk Fjernvarme informere om en række vigtige rammebetingelser, der skal udmøntes i konkrete regler i løbet af 2023.
Kort før sommerferien 2022 blev der indgået flere politiske aftaler, der får betydning for fjernvarmeselskabernes rammebetingelser. Dansk Fjernvarme vil på de forestående Regionalmøder i februar og marts have fokus på særligt to af dem, der begge stammer fra juni 2022.
Den ene af dem er fra den 25. juni 2022, hvor ”Klimaaftalen om grøn strøm og varme” blev indgået. Den indeholder en række ændringer i den økonomiske regulering af fjernvarmeselskaber, og den helt store og positive ændring er, at embedsværkets planer om at indføre regulering med indtægtsrammer og benchmarking nu er lagt endegyldig i graven.
Men der er dog en række ændringer, forklarer chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Michael Fibiger. Der indføres et nyt prisloft for fjernvarmeselskabernes forbrugerpriser, ligesom selskabernes muligheder for at holde stabile priser vil blive ændre som følge af ændringer i reglerne om afskrivninger, over/underdækning og forrentning/henlæggelser.
Der indføres herudover en række andre ændringer og justeringer i reglerne, herunder muligheder for at blive undtaget fra prisregulering, ændringer i substitutionsprisprincippet, udfasning af ledningsgas m.m.
- Vi har masser af udfordringer foran os i at få aftalen udmøntet på en god måde for fjernvarmen, og det er vi i tæt dialog med Energistyrelsen om. En af udfordringerne bliver at sikre, at der ikke rokkes ved fjernvarmens grundlæggende hvile-i-sig-selv-princip om omkostningsbestemte priser og non-profit, siger Michael Fibiger.
Grøn skattereform
Det andet fokuspunkt bliver aftalen om en grøn skattereform, der blev indgået den 24. juni 2022. Her er det ifølge chefkonsulent Tine Skovlund fra Dansk Fjernvarme positivt, at der nu kommer en grøn skattereform med flere gode elementer.
Hun nævner bl.a. at biomasse og biogent affald undtages fra CO2-afgift; at der sker en omlægning af de eksisterende energiafgifter, som delvist erstattes af den nye CO2-afgift, og at der med den nye afgift skabes et klart incitament til at fange fossil CO2.
Omvendt – nævner hun – er nogle af udfordringerne ved aftalen, at der ikke indføres en negativ afgift ved fangst af biogen CO2, og at der endnu ikke er skabt klarhed omkring de afgiftsmæssige rammer på affaldsområdet.
- For at nå i mål med den nye regerings målsætninger om 110 pct. reduktion i 2050 skal den grønne skattereform bidrage med stærke incitamenter til fangst og lagring af biogen CO2. Der skal derfor fokus på at skabe klare rammer om det fremtidige afgiftssystem, herunder også hvordan de afsatte midler til CO2-fangst bedst udmøntes, siger Tine Skovlund.
Skriv kommentar