PULS 2024: Årets først tilmeldte ser frem til at møde branchen
Martin Hersom Bien var den første til at tilmelde sig PULS i år – og som nyt medlem af bestyrelsen for Lystrup Fjernvarme, ser han frem til at lære branchen bedre at kende og få en masse inspiration med hjem, når PULS løber af stablen den 19. juni.
![](/media/ckoh2r0y/724x480_martin-hersom-bien_lystrup-fjernvarme.jpg?width=800&height=530&v=1dabb3cbd3b6870)
- Jeg har fået fortalt, at PULS er en god måde at få lidt mere kendskab til branchen på og inspiration til arbejdet i bestyrelser. Så jeg håber på at komme derfra med en indsigt, der gør, at jeg som bestyrelsesmedlem har et bedre udgangspunkt, når vi skal træffe beslutninger, forklarer Martin Hersom Bien fra Lystrup Fjernvarme.
Da tilmeldingen til PULS åbnede tilbage i februar måned, var Martin Hersom Bien klar.
Og da han var hurtig på tasterne, blev han den første, der tilmeldte sig årets store sommerarrangement i fjernvarmebranchen, som for tiende gang i år samler beslutningstagere fra hele branchen til en dag fyldt med oplæg, debatter og generelt god stemning.
Martin Hersom Bien sidder i bestyrelsen for Lystrup Fjernvarme, hvor han blev valgt ind i december sidste år. Han er med andre ord en smule grøn i fjernvarmens verden, og det var netop også derfor, at hans kollegaer i bestyrelsen anbefalede ham at tage med til PULS.
At han lige skulle være den først tilmeldte var lidt af et tilfælde, da han egentlig bare skyndte sig at melde sig til, så han ikke glemte det, siger han med et grin. Dermed ikke sagt, at han ikke ser frem til en dag i selskab med resten af fjernvarmebranchen.
- Jeg har fået fortalt, at PULS er en god måde at få lidt mere kendskab til branchen på og inspiration til arbejdet i bestyrelser. Så jeg håber på at komme derfra med en indsigt, der gør, at jeg som bestyrelsesmedlem har et bedre udgangspunkt, når vi skal træffe beslutninger, forklarer han.
Håber på at få en masse viden og inspiration med hjem
I sit daglige virke er Martin Hersom Bien direktør i Boligforeningen Ringgaarden. Det er også netop derfor, han er involveret i bestyrelsen i Lystrup Fjernvarme.
- Vi har som boligforening haft en plads i bestyrelsen gennem flere år – og nu var det min tur til at træde til. Jeg er med i bestyrelsen for at pleje vores lejeres interesser, og jeg tænker da også, at jeg måske kan hente lidt inspiration og viden fra PULS, som jeg kan bruge i min egen branche, fortæller han.
Noget af den inspiration håber han på, kommer til at tage udgangspunkt i AI. I hvert fald har han valgt at tilmelde sig seminaret om eftermiddagen, der sætter fokus på optimering gennem AI.
- Det optager mig generelt meget, også i forhold til den branche, jeg nu er i. Jeg tænker bestemt, det bliver interessant at høre om de måder, andre tænker man kan bruge AI på, fortæller han.
Det - og meget mere – kan Martin Hersom Bien se frem til at blive klogere på, når PULS løber af stablen i Fjernvarmens Hus den 19. juni.
![](/media/ughjersv/20230622-puls-kolding-031.jpg?width=326&height=218&quality=100&bgcolor=fff&v=1da68d3143f4590)
PULS 2024
Dette års udgave af PULS 2024 foregår den 19. juni i Fjernvarmens Hus i Kolding.
Læs mere om indholdet for dagen og hvordan du tilmelder dig: Klik her.
PULS Seminar giver mulighed for mere fordybelse
Udover indlæg og debatter i det store telt, har du til PULS også mulighed for at fordybe dig yderligere i et af temaerne i årets arrangement – nemlig via de i alt frem PULS Seminarer, der bliver udbudt.
Læs mere om de fem seminarer: Klik her.
![](/media/dc4pzbhr/20230207-no013-fjernvarme-taja-adelie-lindby-skak.jpg?rxy=0.5270851442812666,0.19598940597144163&width=284&height=185&format=jpg&quality=100&bgcolor=fff&v=1d981a773c7b650)
Taja Adelie Lindby Skak
Projektleder for Landsmøde og PULS
Markedsføring
Kommunikation af kurser og arrangementer
Mobil:
+45 30 99 60 88
E-mail: tal@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar