Dansk Fjernvarme giver overblik over aktindsigt

Mange af Dansk Fjernvarmes medlemmer har de seneste måneder modtaget anmodning om aktindsigt i ledende medarbejderes lønforhold og bestyrelsens honorarer. Dansk Fjernvarme har derfor haft fokus på aktindsigt bl.a. i webinaret ”Nyt fra Varmefaglig Afdeling den 24. september 2024”.

Optagelse af webinaret ligger på Dansk Fjernvarmes hjemmeside og er gratis for medlemmerne.

Hvilke selskaber er forpligtede til at besvare en aktindsigtsanmodning?

De fjernvarmeselskaber, der er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen – kaldet offentlighedsloven, ”er kollektive varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af varmeforsyningsloven og har en kapacitet på mere end 10 MJ/s”.

De selskaber, der ikke har en kapacitet på mere end 10 MJ/s, de er ikke forpligtede til at besvare en anmodning om aktindsigt, men de kan afvise at besvare henvendelse med henvisning til, at de ikke er omfattet af offentlighedsloven. Det er en god ide altid at svare.

Hvad er en ”kapacitet på mere end 10 MJ/s? Det er ikke nærmere defineret i loven, men i et spørgsmål i forbindelse med fremsættelse af loven blev det defineret. Det er den vejledning, der eksisterer:

Justitsministeriets besvarelse af spm. nr. 90 af 28. feb. 2011 vedrørende L90, FT 2010-11:

Som tommelfingerregel siger man, at 1 MW kan forsyne 250 parcelhuse. Varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af offentlighedsloven, er således rimelig store og kan forsyne ca. 2500 parcelhuse, dvs. en mindre by.

Hvem kan anmode om aktindsigt?

Offentlighedsloven giver alle adgang til at søge aktindsigt uden særlig begrundelse, mens forvaltningsloven giver parter adgang til aktindsigt i egne afgørelses­sager.

Frist for at give aktindsigt

Fristen for at give aktindsigt er 7 arbejdsdage. Kan selskabet ikke give en besvarelse i løbet af 7 arbejdsdage fx pga. sagens omfang, skal den der har anmodet om aktindsigt underrettes, og vedkommende skal have en begrundelse for, at de 7 dages frist ikke kan overholdes.

Afslå anmodning grundet ressourceforbrug

Det centrale for vurderingen af, om behandlingen af en anmodning om aktindsigt vil nødvendiggøre et – i forhold til ansøgerens interesse i at få indsigt i det konkrete tilfælde – uforholdsmæssigt ressourceforbrug, vil være det forventede tidsforbrug ved behandlingen af anmodningen.

Hvis den aktindsigtssøgende ikke har godtgjort en særlig interesse i sagerne eller dokumenterne, vil et forventet ressourceforbrug, der overstiger ca. 25 timer (svarende til mere end tre fulde arbejdsdage) udgøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, der kan begrunde et afslag på aktindsigt.

Der er ingen tvivl om, at 25 timer kan udgøre en voldsom belastning for et mindre selskab med få ansatte. Derfor er det en god ide at indgå i en dialog med den aktindsigtssøgende og bede den pågældende om at afgrænse og konkretisere sin anmodning, så den kan behandles inden for et forholdsmæssigt tidsforbrug. Selvom man fra myndighedernes side siger ”25 timer”, så må små selskaber prøve at argumentere for, at det er der ikke ressourcer til.

Anmodning om aktindsigt i lønoplysninger og driftsoplysninger

Det fremgår af offentlighedslovens § 30, at retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om:

• enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold
• tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign.

Advokater som Dansk Fjernvarme har haft kontakt til i forbindelse med sagen om aktindsigt i lønoplysninger er i tvivl, om lønoplysninger kan undtages med henvisning til § 30.

Følgende fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013:

”Ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses for at vedrøre ”private forhold”, må der – som efter den gældende lov - tages udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Det er således ikke enhver konkret oplysning om enkeltpersoners forhold, der kan tilbageholdes med hjemmel i bestemmelsen”.

Der er altså jurister/advokater, der tolker, at der skal gives aktindsigt i lønoplysninger m.m., hvis selskabet er omfattet af offentlighedsloven, mens andre advokater/jurister tolker, at det kan afslås med henvisning til offentlighedsloven § 30.

Der kan afslås aktindsigt i driftsoplysninger, herunder fx aftaler om brændselsaftaler, hvis selskabet fx af hensyn til leverandørerne ikke ønsker at oplyse detaljer om aftalen.

Kan der klages til en myndighed over at et fjernvarmeselskab afslår aktindsigt i løn?

Der kan ikke klages til en myndighed eller klagenævn over afslag på aktindsigt i lønoplysninger. Vedkommende der har fået afslag på en anmodning om aktindsigt i lønoplysninger, skal gå til domstolene for at få vurderet fjernvarmeselskabets afslag.

En klage over afslag på driftsoplysninger kan påklages til Miljø-og fødevareklagenævnet.